Klik på konvolutten og skriv dig op til nyhedsbrevet
“Ar har den mærkelige evne til at minde os om at vores fortid er virkelig.” Cormac McCarthy
This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.
-
Ninas Nørdfakta
- I middelalderen gik 2 ud af 3 børneulykker ud over drengebørn.
- Fortidens fantastiske navne: Vahlia, Ebbine, Anora
- I oktober 2017 afslørede Putin ‘Sorgens mur’, det første (!) statstøttede monument for ofrene for sovjetisk terror. I december 2017 fejrede det officielle Rusland 100-året for grundlæggelsen af det hemmelige politi Tjeka. Chefen for FSB, Alexander Bortnikov, er en stolt arvtager af Tjeka-OGPU-NKVD, og mener at NKVD ganske vist begik ‘voldsomheder’ lokalt, så forbedrede Beria undersøgende politiarbejde. (Popoff 2019)
- I 2009 fejrede Rusland Stalins 130-års fødselsdag og hans buste er nu i Moskvas “Ledernes gyde” sammen med alle de andre tsarer. (Popoff 2019)
- Vasily Grossman (1905-64) var en jødisk ukrainsk forfatter, der både havde udgivet populære romaner i USSR og været med ved fronten som krigskorrespondent ved både Stalingrad og Treblinka. Han så nazismen og kommunismen som spejlbilleder af hinanden. KZ-lejre havde skilte med “Arbejde gør fri”, Gulag “Arbejde er glorværdigt, heroisk og en æressag”. Det gav ham endeløse problemer i Sovjet, men han døde, utroligt nok, af den naturlige årsag, kræft.
- Stalin havde det stramt med jøder (og mange andre) og nævnte på et komitémøde i 1952 at alle jøder var “nationalister og amerikanske agenter”, heldigvis for USSRs tilbageværende jøder døde Stalin i marts 1953 og nåede ikke at udradere dem som planlagt. (Popoff 2019)
- Ti år efter at Stalin havde grundlagt JAC, Jewish Anti-Fascist Commitee, blev 13 JAC-medlemmer henrettede og deres familier deporteret til enten Sibirien eller Kasakhstan. Deres pårørende blev ikke informeret om disses død før i 1955. På den tid var de fleste dømte nazier i Nuremberg på fri fod. (Popoff 2019)
- Sovjetunionen var medvirkende til at der overhovedet kom en retssag mod 24 nazister m.fl. i Nuremberg, og det var sovjetiske tropper der havde befriet (og beskrevet) Treblinka og andre kz-lejre. Men Vasily Grossmans artikel “Treblinkas helvede” blev offentliggjort i et litteraturtidsskrift i november 1944 og kun genoptrykt i Magadan, hovedstaden i Gulaglandet Kolyma, i 1946 for at vise at nazisterne trods alt var værre.
- Sovjetunionen havde det meget ambivalent med sin jødiske befolkning. På den ene side var jøderne én ud af hundredevis af nationaliteter og staten støttede yiddish teater og litteratur, på den anden side var antisemitismen stadig stærk. JAC, Jewish Anti-Fascist Commitee blev grundlagt i 1942 af Stalin. I 1943 var Solomon Mikhoels (1890-1948) og Itzik Feffer (1900-52) på turné i UK og USA, og talte for mere end 50.000 tilhørere på Polo Ground stadium i New York.
- 1941.09.15 i Berdytjiv, Ukraine, blev mere end 12.000 jøder skudt i en stor massegrav. To undslap, heriblandt drengen Chaim Roitman, der havde peget på et skinnende glasskår på jorden og sagt “Se, et ur”, hvorefter den bevæbnede tysker ville samle det op. Chaim stak af og blev skjult og adopteret af en ukrainsk mand.
- Ernst Biberstein (1899-1987) blev protestantisk præst i 1924, medlem af nazistpartiet i 1926. Han blev dømt i Nuremberg for at have været med som leder af Einsatzgruppe C i Ukraine, der slog ca. 3000 jøder ihjel. Han udviste ingen anger og blev løsladt i 1958.
- De danske jøder fik en god særbehandling under anden verdenskrig, selv dem, der blev sendt til Theresienstadt fik hilsner fra både den danske konge og en biskop. Muligvis hjalp det, at én af fangerne havde en form for udmærkelse fra kongen, hvilket lejrchefen vist både var forvirret og benovet over. (Friedriger 1946)
- De danske jøder fik en god særbehandling under anden verdenskrig, så god, at selv dem, der blev sendt til Theresienstadt, fik en livsforlængende god behandling, bl.a. ved at medikamenter i Røde Kors pakkerne ikke blev konfiskeret som ellers. Heriblandt var der vitaminpiller, A +D og B + C tabletter. “De [pillerne] bragte dem alle nyt livsmod, ny livsvilje og ny livskraft. Man kunne fra nu af tydeligt iagttage, hvordan de alle tog på i vægt, hvordan selv de gamle blev ranke og håbefulde. I disse triste tider et herligt syn.” (Max Friedriger: Fem år citeret i Fuglsang-Damgaard: Fra skyttegrav til bispestol)