Klik på konvolutten og skriv dig op til nyhedsbrevet
Dymoen blev opfundet i 1958 og blev batteridrevet i 1990.
This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.
-
Ninas Nørdfakta
- Nazityskland havde det stramt med jazz, amerikansk negermusik lavet af jøder (!). Men jazz var meget populært, så BBC spillede masser af jazz, som tyskerne smuglyttede til i stor stil. (Buruma 2026)
- Også tyskerne blev grebet af jazz og swing og die Swingjugend hilste hinanden med et kækt “Swing Heil!” (Buruma 2026)
- Vi kunne nu også være antisemitiske hertillands. Overrabbineren Max Friediger blev i 1937 kaldt for “Satans ypperste Repræsentant i Danmark” (Schwartz Lausten 2025)
- Nazityskland kørte en skizofren stil mht jødehadet. På den ene side brølede det derudaf, bl.a. I tidsskriftet “Der Stürmer”, hvor redaktøren, den ækle Julius Streicher, havde fremsat så bimse beskyldninger at han havde tabt flere krænkelsessager (!). Der Stürmer hang i udhængskasser, over 700 styks af dem i hele Tyskland, således at alle kunne læse de sindssyge udgydelser. Omvendt så skjulte Nazityskland også jødehadet, bl.a. Seksten dage i august 1936. Der udkom Der Stürmer stadig til kiosksalg, men hang ikke i avisvitrinerne. (Hilmes 2016)
- Rigspressekonferencen under olympiaden i Berlin i 1936 fastslog d. 12. August at det var forkert af forfatteren til bogen “Sport og race”, at skrive at kun folk af tysk afstamning, teutoner, havde udsigt til succes i tikamp. Ligeledes var ordet “eksoter” også upassende, “da vi jo er omfattet af den olympiske ligeberettigelse mellem alle nationer.” (Hilmes 2016)
- Jøderne oplevede de mest absurde forbud og love rettet mod dem i Nazityskland. Fra 1942 blev det forbudt for jøder at købe tobak. De måtte heller ikke længere eje et kæledyr. Ikke så meget som en hamster eller en undulat. (Buruma 2026)
- Højreorienterede tyskeres jødehad var umådeligt og påviseligt irrationelt. Ludendorff og Hindenburg bestilte i 1916 en rapport om jøderne. Her ville de gerne vise at jøderne skulkede fra deres (krigs)pligt, men desværre for dem viste rapporten at jøderne var stærkt overrepræsenterede i alle grene af hæren, dog ikke flåden. Der var en overrepræsentation af jøder ved fronten i første verdenskrig. Det var en tysser, og rapporten blev klassificeret som tophemmelig. (Sebestyen 2026)
- Jøderne oplevede de mest absurde forbud og love rettet mod dem i Nazityskland. Men selvom de ikke nærmest intet måtte, så måtte jøder godt se film to gange om måneden i Berlin. Biografen lå i Kommandantenstrasse og jøderne skulle vise ID, men så kunne de fx se “Falstaff in Wien” om grundlæggeren af Wiener Philharmonikerne. (Buruma 2026)
- Jøderne oplevede de mest absurde forbud og love rettet mod dem i Nazityskland. En Marie Jalowicz arbejdede på Siemens fabrikken i Berlin i 1940, hvor hun og de andre tvangsarbejdere stod ved drejebænkene dagen lang. Marie måtte som jøde ikke have læderforklæde på, så hun var temmelig skrammet efter hver lang arbejdsdag. (Buruma 2026)
- Jøderne oplevede de mest absurde forbud og love rettet mod dem i Nazityskland. I 1940 blev det dem forbudt at få tøjrationeringsmærker og de måtte ikke eje en radio eller andre elektriske apparater. (Buruma 2026)
- Goebbels elskede film og fik lavet en antisemitisk film “Jüd Süss” i 1940. Den lidt mørklødede skuespiller Ferdinand Marian spillede modvilligt jøden, men fik Goebbels til at trykke forsikringer om at han blot SPILLEDE jøde, men var af reneste ariske blod. Det var måske ikke dumt, da premieren udløste tumult. Folk lavede demonstrationer og krævede jøderne ud af Tyskland. (Buruma 2026)
- Fortidens fornærmelser: Erika Mann, datter af den nobelprisvindende forfatter Thomas Mann, blev i 1932 af naziavisen Völkischer Beobachter en ‘platfodet fredshyæne uden menneskelige træk’. Hun lagde sag an og vandt en symbolsk sejr. (Sebestyen 2026)
- Præsident Ebert var lige så sart som Rasmus Paludan. Han sagsøgte for bagvaskelse (libel) 173 gange i sine knap seks år præsident. (Sebestyen 2026)