Fra kæfert til kaffe

Fra Kæfert til Kaffe – et foredrag om danskernes druk og drikkevarer gennem 500 år

 

For fire-femhundrede år siden drak danskerne som svin. I en tid uden rent drikkevand, kaffe, te, soda- eller saftevand drak danskerne øl, vin og brændevin, masser af brændevin.

Hør hvad kanonfulde konger har gjort af dumme ting, hvordan bimlende berusede præster teede sig både i og udenfor kirken og præcist hvor meget vin en fin prinsesse kunne bælle sig i på en dag. Det er heldigvis så lang tid siden, at det er bare er sjovt nu, hvor danskerne stadig drikker meget alkohol, men hvor kaffe også er kommet til.

Kun overgået af finnerne i kaffedrikkeri samles danskere omkring kaffe, som efterhånden fåes overalt i utallige udgaver. Kaffedrikkeri er medvirkende til at ændre samfundet, hør hvordan.

Foredraget varer ca. 45-60 minutter, uden billeder og PowerPoint show  og er både morsomt, oplysende og beroligende.

NT historie er schkæægt

 

Foredraget har jeg holdt 2015.03.30 i Boholte Kirke, komplet med kaffe og sang og hygge.

Rigshospitalets Patientbibliotek valgte også at få mig ud 2015.11.11.

2017.01.29 var det Andelslandsbyen Nyvangs tur.

2017.02.02 hørte Ledøje-Smørum lokalhistoriske forening på mig. (Igen!)

2018.01.18, Lammefjordens aktive Kvinder i Hørve Medborgerhus.

Plakat om fordrag 20151111