Charles Baudelaire (1821-1867) led ofte af udlængsel og skrev i 1859: ”Disse skønne og store skibe, umærkeligt vugget, gynget, på stille vande, disse kraftige skibsskrog, ørkesløse og fulde af udvé, siger de ikke til os i et stumt sprog: Hvornår skal vi stævne mod lykken?”