Gudstjeneste var førhen ikke bare prædiken (max to timer, dog) og salmesang og bøn, men også fyldt med bekendtgørelser, forbøn for kongen og/eller ulykkeligt stillede. Det prøvede man i Sønderjylland at få skik på i 1795, da bekendtgørelser måtte nøjes med at blive hængt op på opslagstavlen – med den vidunderlige begrundelse at folk, i hvert fald i byerne, allesammen holdt avis, så de var med på beatet. (Merrald Sørensen 2016)