Byen og døden – Fra livsfarlig til liveable
Sted: Rådhuspladsen, ved trappen til rådhuset. GPS-koordinater: 55.6756, 12.5696. Slut: Nørreport. Turen er kort, ca. 1,7 km lang.
Tid: En god time, ca. 70 minutter. Turen omhandler 500 års dødshistorie. Den fungerer allerbedst i hverdage mellem 9 og 15, men resten af ugen kan også gå an.
Pris: 125 DKK pr. person. Jeg foretrækker så langt en samlet, kontant betaling, men mobilepay, faktura og EAN-betaling er også muligt.
I dag er København en af verdens sikreste, tryggeste byer. Byen har flere gange vundet verdensmesterskabet i mest liveable, bobare, by. Men indtil 1890 var København ikke bare en ildelugtende, tætpakket by, den var faktisk det allerfarligste sted at opholde sig i hele Norden. Det er en historie, der nok er værd at fortælle og vise – så godt jeg kan. For døden er efterhånden blevet godt gemt væk på alle mulige måder, så vi knap nok se den. Ganske modsat den allestedsnærværende død førhen.
Fokus er på den forandrede død: Selvmordsmord, offentlige henrettelser, rædselsfuld massedød, åbne begravelser og barnedød. Ufestlige emner, præsenteret med både respekt og optimisme. Dødshistorie er nemlig en fremskridtshistorie. Ikke overbevist? Kom med og hør ad. Nørd Tours diskuterer gerne.
Turen er ikke kun for goths og morbide mennesker, men også alment interesserede, (større) elever, ældre og unge, sundhedspersonale, troende som ateister. Ammende mødre bør dog pakke et par lommetørklæder med.
NB: Turen er om de former for død vi ikke rigtig ser i dag, så det er et overordnet blik på døden. For mere om mord dengang. Her er om pesten i 1700-tallet, og om spøgelser i København.
Also available in English as Death and the City
Villads Christensen: Begravelsesskikke og kirkegårdsforhold i København i ældre tid
Birgitte Kragh: Til jord skal du blive… Dødens og begravelsens kulturhistorie i Danmark 1780-1990
Tyge Krogh: A lutheran plague – murdering to die in the eighteenth century
Anne Løkke: Døden i Barndommen: Spædbørnsdødelighed og moderniseringsprocesser i Danmark 1800 til 1920
Agnete Birger Madsen: Et barnelig i en kuffert: Om fødsler i dølgsmål, barnemord og fosterfordrivelser i Danmark 1900-1950
Beth Groth Nielsen: Letfærdige Qvindfolk – om Gisle Nielsdatter og andre barnemordsker
Troels Troels-Lund: Dagligt liv i Norden i det 16. århundrede
Irvin D. Yalom: Som at se på solen
Københavnske begravelsesprotokoller 1861-1942 er her.
Mindetavler i byen findes der en liste over.
Skulle man være blevet inspireret til at forholde til sin egen død, har foreningen Liv&Død en glimrende vejledning til (livs)testamenter og andet.