Klik på konvolutten og skriv dig op til nyhedsbrevet
Esther Ammundsen (1906-1992) blev den eltve september 1951 den første kvindelige københavnske stadslæge.
This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.
-
Ninas Nørdfakta
- Mellem 1500 og 1600 voksede europæiske byer, der allerede havde et trykkeri, 60 % hurtigere end byer uden et bogtrykkeri.
- Protestantisme og print går virkelig hånd i hånd. I det tyske område var byer med et trykkeri mere tilbøjelige til at blive protestantiske end byer uden. Tyske byer med flere trykkerier var endnu mere tilbøjelige til at afsværge katolicismen.
- Fortidens fantastiske navne: Leocadie, Gudrine, Thormona
- Fortidens fantastiske lege eller hvordan nogle af os er født sådan. Biskop Fuglsang-Damgaard legede kirke som barn. “Jeg samlede mine søskende i vor storstue, brugte som præstekjole eet af min mors skørter og holdt så »kirke« for dem.” (Fuglsang-Damgaard: Fra skyttegrav til bispestol)
- Kingos salmebog udkom, som man husker i 1699, og det var DEN BEDSTE syntes mange. Så da den nye salmebog udkom i 1798 var der mange der holdt i Kingos utallige vers og sang stædigt videre. Ja, i Øster Snede sogn fastholdt man Kingos salmebog indtil 1966. (Laursen 2009)
- Den første bibel (biibili) på grønlandsk udkom i 1900.
- Færingerne måtte læse biblen på dansk indtil 1961 (!), da det var først i 1961 at der udkom en færøsk bibel.
- Klaksvig havde ingen sognepræst før 1934.
- Omkring 1800 brokkede en præst sig over at gejstligheden ikke nød almindelig anseelse: Ingen adelige og ansete familier lod deres børn uddanne sig til præster. Det lader til faktisk at være sandt. Viggo Vilhelm grev Molkte (1862-1943) er vist den eneste greve, der har været sognepræst i dansk præstehistorie. Modsat England og Frankrig hvor kun den førstefødte arvede, så har præsteembedet i Danmark ikke været redningen for fattige adelssønner.
- Fortidens fantastiske navne: Engel, Lauregna, Hannea
- Skattebogen for København i 1900 er fascinerende læsning. Der kunne være forskel på folk i samme hus. Et pensionat og kollegium for kvinder, Bethania i Helgolandsgade 8, viste at stiftsdame Regitze Barner tjente 3200 kr./året (262.016) , mens bestyrerinden, en A.P. Nielsen, 200, svarende til 16.376 nutidskroner.
- I 1900 tjente brygger og dr.phil C.C.H. Jacobsen 500.000 kr/året svarende til 40.940.000 nutidskroner. Hans moder, enkefrue Jacobsen, fik 70.600 kr. ind, eller 5.780.728 kr. i 2024.
- I 1904 blev lønforholdene i København undersøgt. Her viste syerskerne sig at være fuldstændig absurd underbetalte, de havde en timeløn på 10-29 øre, hvad der heller ikke dengang var mange penge.