Klik på konvolutten og skriv dig op til nyhedsbrevet
I 1900 var der 108 personer i Danmark der var 95 år eller ældre. I 2012 var antallet 8464.
This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.
-
Ninas Nørdfakta
- Kvinders tilstedeværelse har ofte en dæmpende, civiliserende effekt. Psykologen Susan Schlüter undersøgte kvinder i militæret og kunne konkludere i 1989 at: “Omgangsform og -tone (ændres) til det bedre, når kvindeligt personel er til stede.” #KvindehistorieiDanmark
- Kvinders tilstedeværelse har ofte en dæmpende, civiliserende effekt. Lægen Thorkild Rovsing mente i 1925, at kvindelige sygeplejersker havde “forbedret Tonen paa Hospitalsstuerne helt enormt”. #KvindehistorieiDanmark
- Kvinder har kunnet kante sig til magt og indflydelse, bl.a. Ved at etablere egne institutioner, lige fra pigeskoler til kvindekorps i hæren. Sidstnævnte blev dog nedlagt i 1989. #KvindehistorieiDanmark
- Hæren fik en tilføjelse efter anden verdenskrig med etableringen af “Danmarks Lottekorps”, men først i 1988 (!) blev det muligt for kvinder at deltage i egentlig krig, også kaldet deciderede kampopgaver. #KvindehistorieiDanmark
- Det første akademiske felt som kvinderne kom ind på, var medicin, men det drøjede længe før de blev overlæger (1916, Bodil Bloch for Vodskov Åndssvageanstalt) og professorer (1985, Eva Steiness på Aarhus Universitet). Især Rigshospitalet var en lukket pølsefest og først i 1990 (!) fik Rigshospitalet en kvindelig overlæge (Gunhild Lange Skovgaard). #KvindehistorieiDanmark
- Kvindehistorie er vanskelig at bedrive, bl.a fordi kvinderne selv er beskedne indtil det usynlige. Præsten Julius Steen (1855-1935) havde fx ikke et billede af sin egen mor, da hun ikke ville fotograferes. #KvindehistorieiDanmark
- Bare tre år efter at kvinder kunne blive riddere af Dannebrog, blev parret, forstanderinderne for Snoghøj gymnastikhøjskole Jørgine Abildgaard og Anna Krogh udnævnt til riddere samme dag, 1954.02.12. Det må have været et af de allerførste par, hvor begge blev riddere. #KvindehistorieiDanmark
- Kvinder kunne modtage kongehusets medaljer fra 1877 og i hvert fald 8 fortjenstmedaljemodtagersker boede sammen med en anden kvinde. Skuespillerinderne Josephine Eckardt (fortjenstmedaljen i guld 1900) og Betty Nansen (1938) var fraskilte. #KvindehistorieiDanmark
- Kvinder kunne modtage kongehusets medaljer fra 1877 og skuespillerinder, lærerinder, jordemødre og børnehavepædagoger fylder meget i Ordenskapitlet – den medaljeuddelende instans. En Kirsten Nielsen skrev også i historie i 1904, da hun fik en sølvmedalje for at have tjent den samme gårdejerfamilie på Stevns i 65 år (!). #KvindehistorieiDanmark
- Kvindehistorie er vanskeligt at bedrive, bl.a fordi kvinderne selv er beskedne indtil det usynlige. Urimeligt få kvinder nævner deres æresbevisninger, fortjenstmedaljer eller udnævnelser til ridder i deres egne selvbiografier, hvilket forståeligt nok har ledt til den misforståelse at kongehuset ikke uddelte medaljer til kvinder. Den første kvindelige medaljemodtager var en fransk operasangerinde, Zélia Trebelli. Hun fik en Ingenio et arti, ‘for kløgt og kunst’, medalje i 1877. #KvindehistorieiDanmark
- Kvindehistorie er fyldt med eksempler på underlige krumspring og kantede karriereforløb: Danmarks første plastikkirurg, Grete Olsen (1912-2010), var for det første ikke kirurg, for det andet døjede hun den tort at dem HUN havde oplært blev anerkendt og fik lederstillinger før hun selv gjorde. #KvindehistorieiDanmark
- Kvindehistorie er fyldt med eksempler på underlige krumspring og kantede karriereforløb: Sagføreren Ingeborg Hansen procederede i 1933, som den første person, for Højesteret uden at være højesteretssagfører. Lægen og medicinprofessoren Eva Steiness blev dekan for det medicinske fakultet tre år før hun blev professor, altså hun var chef for professorer uden selv at være det. #KvindehistorieiDanmark
- Den første kvindelige akademiker, Nielsine Nielsen, blev læge i 1885 og nøjagtig 100 år senere fik vi den første kvindelige professor i medicin (!), Eva Steiness (1941-). #KvindehistorieiDanmark