Klik på konvolutten og skriv dig op til nyhedsbrevet
Det tager 10 måneder + 3½år at blive lokofører, dem der trykker på kør-knappen i (s-)tog på skinner.
This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.
-
Ninas Nørdfakta
- Den spæde østtyske stat var hårdt ramt på økonomien ved at skulle betale krigsskadeerstatninger OG aflevere mere end halvdelen af deres produktion til Sovjet. Alligevel formåede Østtyskland at ramme 1938 niveau af produktion allerede i 1950. (Hoyer 2024)
- Tyskerne har åbenbart ikke lært af deres egen tumultariske historie, og der er åbenlyse, alvorligt mente forslag om at forbyde partiet Alternative für Deutschland, stiftet i 2013 og som fik hver sjette stemme i 2021.
- Freie Deutsche Jugend blev stiftet i Østtyskland i 1946 som en antifascistisk ungdomsbevægelse á la spejder. FDJ demonstrerede mod genoprustningen af Vesttyskland, og det gik Adenauer så meget på at han forbød FDJ samt dens blå og gule uniformer og emblemer i Vesttyskland. (Hoyer 2024)
- Verdensfestivallen for unge og studerende, siden 1947, afholdt afholdt i Østberlin i 1951, hvilket var lige tidligt nok. Byen var stadig sønderbombet og der var rationering. Det benyttede vestberlinske forretningsfolk sig af, da man stadig frit kunne gå fra øst til vest: Der blev taget billeder af festivaldeltagere, der mæskede sig med gratis bananer – en frugt, der i alle DDRs dag blev ved med at være sjælden og eksotisk. (Modrow/Hoyer 2024)
- Allerede i august 1945 blev alle jordejendomme over 100 hektar konfiskeret uden kompensation i den sovjetisk besatte zone af Tyskland. Stort set alle adelige i området blev strittet ud fra deres slotte – som oftest blev tømt for alt: Møbler, malerier, tøj.
- Den vesttyske grundlov, som i øvrigt 100 % overrulede den østtyske i genforeningen i 1990, forbød kvinder i militæret, hvilket gjorde samtlige 2000 kvindelige soldater og officerer i det gamle DDR arbejdsløse. Kun ganske få kom senere ind i Bundeswehr. (Hoyer 2024)
- Østtyskland gjorde rent faktisk noget for ligestillingen, og opnåede verdensrekord i disciplinen kvinder på arbejdsmarkedet med 90 % (DK har ca. 72 % kvinder i alderen 16-64 år i arbejde)
- Østtyskland gjorde rent faktisk noget for ligestillingen, bl.a. med vuggestuer og børnehaver. I 1970 arbejdede to tredjedele af kvinderne i DDR, hvorimod kun 27,5 % af deres vesttyske søstre havde et job. (Hoyer 2024)
- Marta Hillers (1911-2001) var journalist og bosat i Berlin i foråret 1945, hvor hun, ligesom 100.000 vis af andre kvinder, blev voldtaget af Den røde Hær. Hun udgav, anonymt, sine usminkede erindringer “En kvinde i Berlin” i 50’erne, men fik så kritisk en modtagelse hjemme i Vesttyskland at hun først tillod en genudgivelse efter sin død. Mange vesttyskere mente at HUN beklikkede det tyske folks ære.
- Bundeskansler Willy Brandt (1913-92) besøgte Polen i 1970, bl.a. for at berolige polakkerne med at Oder-Niesse grænsen var helt fastlagt. Han faldt på knæ i Warszawa foran mindesmærket for opstanden i ghettoen, hvilket givetvis var med til at skabe fred og forsoning i Europa, men! I Vesttyskland syntes næsten hveranden at det var for meget sådan at lave knæfald for po-lakkerne.
- GULAG-lejrene var, mærkeligt nok, ikke udryddelseslejre som Belzec og Majdanek, og i hvert fald to fanger modtog lægehjælp. Varlam Sjalamov (1907-82) fik så meget pellagra at hele hans hånds hud blev afstødt. Han fik B3 vitamin og ordentlig mad på lejrhospitalet og overlevede til at kunne skrive om det. Ligeledes fik Aleksandr Solsjenitsyn (1918-2008) behandling for den kræftknude han fik på halsen i GULAG.
- Varlam Sjalamov (1907-82) var én af de få vaskeægte politiske modstandere, der havnede i GULAG. Han blev arresteret første gang i 1929 og endegyldigt løsladt i 1957. Resten af sit liv skrev han erindringslitteratur (Fortællinger fra Kolyma, 2008) – som selvfølgelig ikke blev udgivet i hans hjemland i hans levetid, røg smøger og var sulten (senfølge af underernæringen i lejrene).
- Margarete Buber-Neumann (1901-1989) var en af verdens mest heldige/uheldige mennesker. En tysk kommunist, der sammen med sin partner rejste til Sovjetunionen i 1935 for at være med til at opbygge det socialistiske paradis. Han blev arresteret under udrensningen i 1937, og året efter røg hun i Gulaglejr i Kazakstan. I 1940 blev hun udleveret til Nazityskland og formåede at overleve opholdet i Ravensbrück kz-lejr. Skrev bogen “Fange hos Stalin og Hitler”, DK 1956.