Fra 1753 kunne fattige drenge komme i Opfostringshuset fra de var 5 år gamle og de blev sparket ud når de fyldte 15. I mellemtiden skulle de lære at læse, skrive og regne lidt, og ellers knokle med at væve, spinde og strikke fra 0500 til 2100. De skulle have det “så ringe og så hårdt, som sundheden vil tillade” -fordi alt andet ville være en forbedring. Drengene kunne købes for 50 rigsdaler af handelsmænd eller fabrikanter, der kunne udsuge dem indtil de var 25 år uden at give andet end tøj og mad. #sådutroededuhavdedethårdt (Appel & Fink-Jensen 2013)