I 1853 fastslog den Internationale Statistiske Kongres at en “normalfamilie” bestod af far, mor og fire børn. Det passede på omtrent halvdelen af husstandene i England (og nogenlunde også i Danmark), resten var “unormale”: Aleneboende enker, logerende, børnehjem og samboende søskende med tjenestefolk passede ikke ind i kassen.