Digterne Osip Mandelstam og Anna Akhmatova samt Nadezjda sad i Moskva i 1937 og ventede på vennen Khardzijev “Han havde lovet at komme og tage vin med, men var utilgiveligt forsinket, så forsinket, som kun moskovitter kunne være det, dengang ingen havde ure, og sporvogne og busser gik som vinden blæste.” (Mandelstam: Håb imod håb)