Beskedenhed er en dyd, selv i det danske kongehus. Skal vi tro hofpræsten H.M. Fenger, var kong Christian d. 9de en “saare beskeden Mand og vurderede ikke sig selv højt. Altid bekendte han ærligt, naar Talen faldt paa Ting, som laa udenfor hans Omraade: »Det kan jeg ikke udtale mig om, da jeg ikke forstaar det.« – Og ofte forbavsedes jeg over, at han ikke overfor mig, den unge Præst, undsaae sig for at sige, naar det gjaldt kirkelige eller religiøse Spørgsmaal:»Det forstaar De meget bedre end jeg!«”