Klik på konvolutten og skriv dig op til nyhedsbrevet
-
Ninas Nørdfakta
- Præsten Julius Steen (1855-1935) gik på Ludvig Triers studenterkursus i 1870’erne. ”Engang sagde han [Trier] til mig, at det egentlig var sørgeligt, at jeg skulde spilde mine Kræfter paa at læse Teologi; det var jo langt bedre, om jeg ville tage en Magistereksamen f.Eks. i Tysk, Latin og Musikhistorie. Meningen var (andre sagde det ligefrem), at det kun var Idioter, der studerede Teologi. Jeg var imidlertid i de Aar stærkt grebet af Rud. Frimodts Prædiken, og var ikke et Øjeblik i Tvivl om at det var Guds Vilje, at jeg skulde være Præst. Men det var ikke altid let at klare sig mellem alle disse Kursuskammerater, som mente, at et dannet, tænkende Menneske ikke kunde bøje sig for det, der med et Brandescitat kaldtes for »Kristendommens fordummende Indflydelse«.” (Steen 1931)
- I 1864 skrev en præst, Blædel, til en biskop, Brammer, om at København “er i de sidste år blevet opfyldt og omgivet af en utrolig masse forlystelsessteder, mange af dem skændelsens og forførelsens steder. De er opfyldt næsten hver aften af en mængde, som er utrættelig i sit begær efter nydelse. De unge bliver forført, og de ældre fører an. Søndag formiddag er for mængden en arbejdsdag, søndag eftermiddag og aften en kødets dag.”
- Store Bededag havde mistet sin betydning, vrissede præsten Stein i 1880’erne. Hans kollega, Warburg, sukkede med: “Det er en ussel jammerlighed, betegnet ved at Tivoli åbner Store Bededag!”
- Danmarks første juleaftensgudstjeneste holdtes i julen 1853 i Vor Frue kirke. Det år faldt juleaften som bekendt på en lørdag.
- Kristne mænd har til tider haft en dæmpende, civiliserende effekt. En læge, Christian Frimodt-Møller, rettede på sin lærer, en læge der havde “bandet gudsbespotteligt” under en operation. Lægen blev sur, men smed ikke Christian ud af uni. Som værnepligtig fik “hans blotte tilstedeværelse tonen neddæmpet blandt officererne.”
- Kvinders tilstedeværelse har ofte en dæmpende, civiliserende effekt. Psykologen Susan Schlüter undersøgte kvinder i militæret og kunne konkludere i 1989 at: “Omgangsform og -tone (ændres) til det bedre, når kvindeligt personel er til stede.” #KvindehistorieiDanmark
- Kvinders tilstedeværelse har ofte en dæmpende, civiliserende effekt. Lægen Thorkild Rovsing mente i 1925, at kvindelige sygeplejersker havde “forbedret Tonen paa Hospitalsstuerne helt enormt”. #KvindehistorieiDanmark
- Kvinder har kunnet kante sig til magt og indflydelse, bl.a. Ved at etablere egne institutioner, lige fra pigeskoler til kvindekorps i hæren. Sidstnævnte blev dog nedlagt i 1989. #KvindehistorieiDanmark
- Hæren fik en tilføjelse efter anden verdenskrig med etableringen af “Danmarks Lottekorps”, men først i 1988 (!) blev det muligt for kvinder at deltage i egentlig krig, også kaldet deciderede kampopgaver. #KvindehistorieiDanmark
- Det første akademiske felt som kvinderne kom ind på, var medicin, men det drøjede længe før de blev overlæger (1916, Bodil Bloch for Vodskov Åndssvageanstalt) og professorer (1985, Eva Steiness på Aarhus Universitet). Især Rigshospitalet var en lukket pølsefest og først i 1990 (!) fik Rigshospitalet en kvindelig overlæge (Gunhild Lange Skovgaard). #KvindehistorieiDanmark
- Kvindehistorie er vanskelig at bedrive, bl.a fordi kvinderne selv er beskedne indtil det usynlige. Præsten Julius Steen (1855-1935) havde fx ikke et billede af sin egen mor, da hun ikke ville fotograferes. #KvindehistorieiDanmark
- Bare tre år efter at kvinder kunne blive riddere af Dannebrog, blev parret, forstanderinderne for Snoghøj gymnastikhøjskole Jørgine Abildgaard og Anna Krogh udnævnt til riddere samme dag, 1954.02.12. Det må have været et af de allerførste par, hvor begge blev riddere. #KvindehistorieiDanmark
- Kvinder kunne modtage kongehusets medaljer fra 1877 og i hvert fald 8 fortjenstmedaljemodtagersker boede sammen med en anden kvinde. Skuespillerinderne Josephine Eckardt (fortjenstmedaljen i guld 1900) og Betty Nansen (1938) var fraskilte. #KvindehistorieiDanmark