Klik på konvolutten og skriv dig op til nyhedsbrevet
Jeg er ikke overbevist om at tro kan flytte bjerge, men jeg har set hvad det kan gøre mod skyskrabere. (Jimmy Carr 1972-)
This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.
-
Ninas Nørdfakta
- Kvindehistorie er fyldt med eksempler på underlige krumspring og kantede karriereforløb: Sagføreren Ingeborg Hansen procederede i 1933, som den første person, for Højesteret uden at være højesteretssagfører. Lægen og medicinprofessoren Eva Steiness blev dekan for det medicinske fakultet tre år før hun blev professor, altså hun var chef for professorer uden selv at være det. #KvindehistorieiDanmark
- Den første kvindelige akademiker, Nielsine Nielsen, blev læge i 1885 og nøjagtig 100 år senere fik vi den første kvindelige professor i medicin (!), Eva Steiness (1941-). #KvindehistorieiDanmark
- Danmarks første kvindelige præst, uofficielt ordineret i 1940, Maren Sørensen (1882-1957), har fået en vej opkaldt efter sig. Maren Sørensens Vej i Haderslev.#KvindehistorieiDanmark
- Kvindelige Akademikere fra 1922 var ikke den første studenterforening for kvinder, det var den langt mere obskure Kvindelige Studenters Kristelige Forening stiftet i 1897. #KvindehistorieiDanmark
- Kvinderegensen fra 1932 bliver omtalt som det første kvindekollegium i Danmark, men er faktisk slået af Kvindeligt Studenterhjem på Nørre Voldgade 54, 4. og 5. Sal. Det blev drevet af en Christiane Rasmussen (1855-1928) fra 1908-24. #KvindehistorieiDanmark
- Fortidens fantastiske navne: Bartromine, Davidine, Zanterine
- I årene 1897-1905 mistede 311 mennesker livet i en færdselsrelateret arbejdsulykke, togulykker stod for en tredjedel. Vi husker at den første automobil kom til Danmark i 1896.
- Thorvald “Vejviser” Krak (1830-1908) døde som følge af at være blevet cyklet ned. Den skæbne delte han med en del andre. I årene 1897-1905 blev 1057 personer dræbt i trafikuheld, heraf 18 i cykeluheld.
- Fortidens fantastiske navne: Sigismunda, Gottholdine, Otta
- Danskerne har længe haft stor tillid til bankvæsenet, i årene 1903-4 havde over halvdelen af alle danskere en bankkonto, mod kun 3 % i Rusland, 27 % i England og 28 % i Preussen. (Bisgaard 1910)
- Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn fra 1820 havde masser af almindelige mennesker som kunder. I 1846 stod tyende og arbejdere, så som daglejere og sypiger, for 40 % af kunderne og de havde gennemsnitlig 120 rbd. stående på deres konto.
- Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn fra 1820 var ved at drukne i egen succes, da der stort set ingen banker var. En borger i Randers ønskede at benytte sig af sparekassen (og dens flotte fire procent i rente) og allerede i 1823 havde 29 bønder indsat mere end 2000 rbd., gennemsnitligt havde de 70 rbd. hver på kontoen.
- I 1820 åbnede Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn (nu en del af Nordea), indbydelsen, udsendt med Adresseavisen (datidens næsten gratisavis) var dejlig kønsneutral. De ‘vindskibelige, ordentlige tjenestetyende og stræbsomme arbejdere’ blev indbudt til at indsætte blot 32 skilling om ugen, hvilket i løbet af 6 år ville blive til 117 rigsdaler.