Dagen før der skal vaskes, indsmøres de smudsigste steder på tøjet med grøn sæbe, og det lægges i blød i lunkent vand, efter først at være sorteret og alle småting hæftede sammen i små bundter for ikke at blive borte.
Når tøjet har stået i blød natten over, vil det være forholdsvis let at vaske. Mange mener vel, at det er unødvendigt at sætte tøjet i blød, men det bedste bevis for nytten heraf er, at det vand, hvori tøjet har ligget i blød, om morgen er helt smudsigt.
En time før vasken begynder, må der fyres op under kedlen, for at vandet kan være hedt i tide. Når tøjet er vredet op, vaskes det i 2 hold sæbevand, lægges i et kogelagen i vaskekedlen – hvori man i forvejen har tillavet vandet med marseillesæbe – og koges i ca. ½ time.
Da man nok kan koge mere end ét hold tøj i det samme vand, gør man bedst i at tage dækketøj og det fine linned først. Senere, når man kommer til det mere snavsede tøj, er det nødvendigt at skifte vandet i kedlen for hvert hold.
Når tøjet er kogt, lægges det i en balje, overhældes med varmt vand, vaskes en gang igennem, klares i marseillesæbevand og skylles derpå i et par hold rent, koldt vand.
Tøjet har bedst af at stå natten over i rent, koldt vand og først næste morgen trækkes det op af vandet, lægges på vaskebukken og blånes ganske svagt. Skal meget tøj blånes i det samme vand, må man af og til røre rundt i vandet med blåneposen.
Derefter vrides tøjet så fast som muligt, enten med hænderne eller på vridemaskinen. Bruger man maskine, må hvert stykke lægges akkurat i maskinen og lige tykt over det hele, og det første stykke skal endnu være mellem valserne, når det næste lægges ind.
Når alt tøjet er vredet, hænges det til tørre, helst i fri luft, ellers på tørreloft.
Når tøjet behandles på denne måde, vil det som regel blive smukt hvidt og ikke tage skade af vasken.”
