En af vore kirkeministre var Jacob Scavenius, der gerådede sig ud i en bæblæst i 1887 for sine bordelbesøg. Scavenius forblev kirke- og undervisningsminister indtil 1891.

Posted in Uncategorized | Comments Off on En af vore kirkeministre var Jacob Scavenius, der gerådede sig ud i en bæblæst i 1887 for sine bordelbesøg. Scavenius forblev kirke- og undervisningsminister indtil 1891.

For at afhjælpe kong Christian d. 7.’s sindssyge blev han gift meget ung, som 17-årig, og med en stakkels pige der tilmed var to år yngre. Christian havde overhovedet ikke lyst til at gå i seng med hende, og skulle have sagt på sin bryllupsnat “Knep hende, hvem der vil, jeg gør det ikke.” Han øvede sig siden på en sexarbejder, da hoffet ikke var helt sikre på om han nu også vidste hvordan man skulle gøre. “Jeg ville ikke, men Kirchoff [kammerpage] tvang mig til det.” (Engberg 2009)

Posted in Uncategorized | Comments Off on For at afhjælpe kong Christian d. 7.’s sindssyge blev han gift meget ung, som 17-årig, og med en stakkels pige der tilmed var to år yngre. Christian havde overhovedet ikke lyst til at gå i seng med hende, og skulle have sagt på sin bryllupsnat “Knep hende, hvem der vil, jeg gør det ikke.” Han øvede sig siden på en sexarbejder, da hoffet ikke var helt sikre på om han nu også vidste hvordan man skulle gøre. “Jeg ville ikke, men Kirchoff [kammerpage] tvang mig til det.” (Engberg 2009)

Kong Christian d. 7. onanerede åbenbart ‘temmelig utilsløret’ og dagligt som ung. Selvbesmittelse anså dengang som værende meget farligt, og at han spildte så megen sæd var nok årsagen til at han var lille og spinkel (og gak).’ (Langen 2008)

Posted in Uncategorized | Comments Off on Kong Christian d. 7. onanerede åbenbart ‘temmelig utilsløret’ og dagligt som ung. Selvbesmittelse anså dengang som værende meget farligt, og at han spildte så megen sæd var nok årsagen til at han var lille og spinkel (og gak).’ (Langen 2008)

Det var en udbredt antagelse at enker ikke ville kunne modstå en mands tilnærmelser, da hun havde fået en del pik førhen. Det troede en dr. Raven i 1600-tallets England og bestak en velhavende enkes tjenestefolk til at lukke ham ind i huset, for at gå ind i hendes soveværelse og knalde hende – der jo ikke ville sige nej. Det gjorde hun dog + kaldte ham tyv og morder og fik ham pågrebet og smidt i brummen.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Det var en udbredt antagelse at enker ikke ville kunne modstå en mands tilnærmelser, da hun havde fået en del pik førhen. Det troede en dr. Raven i 1600-tallets England og bestak en velhavende enkes tjenestefolk til at lukke ham ind i huset, for at gå ind i hendes soveværelse og knalde hende – der jo ikke ville sige nej. Det gjorde hun dog + kaldte ham tyv og morder og fik ham pågrebet og smidt i brummen.

Da Axel Lunddahl-Madsen mødte sin Eigil Eskildsen 1950.01.19 blev de to velsignet af andre homoseksuelle, der råbte “Håber I får et godt knald, søstre!” Det gjorde de sikkert. De blev forlovede senere samme år og gift 1989.10.01.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Da Axel Lunddahl-Madsen mødte sin Eigil Eskildsen 1950.01.19 blev de to velsignet af andre homoseksuelle, der råbte “Håber I får et godt knald, søstre!” Det gjorde de sikkert. De blev forlovede senere samme år og gift 1989.10.01.

Danmark havde et sædelighedspoliti fra 1923-73. De strissere skulle bl.a. håndhæve danseforbuddet mellem mænd: To mænd måtte ikke tage en svingom før 1973. Medmindre dansen foregik i foreningsregi. Forbundet af 1948 (> LGBT Danmark) havde klubaftner i 1950’erne i Ølandshus på Amager under overvågning af en sædelighedspolitibetjent.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Danmark havde et sædelighedspoliti fra 1923-73. De strissere skulle bl.a. håndhæve danseforbuddet mellem mænd: To mænd måtte ikke tage en svingom før 1973. Medmindre dansen foregik i foreningsregi. Forbundet af 1948 (> LGBT Danmark) havde klubaftner i 1950’erne i Ølandshus på Amager under overvågning af en sædelighedspolitibetjent.

Søofficersskolen, der i årene 1869-1903 havde til huse i Borgergade 111, nu Bygningskulturens hus, havde også dans på skoleskemaet. De spirende søofficerer skulle ikke bare lære at binde råbåndsknob og skyde med kanoner, de skulle selvfølgelig også danse ordentligt, men måtte øve sig med deres mandlige klassekammerater. Eksamen var offentlig og indebar dans med anden mand. (Bendtsen 2006)

Posted in Uncategorized | Comments Off on Søofficersskolen, der i årene 1869-1903 havde til huse i Borgergade 111, nu Bygningskulturens hus, havde også dans på skoleskemaet. De spirende søofficerer skulle ikke bare lære at binde råbåndsknob og skyde med kanoner, de skulle selvfølgelig også danse ordentligt, men måtte øve sig med deres mandlige klassekammerater. Eksamen var offentlig og indebar dans med anden mand. (Bendtsen 2006)

Folk havde det for sjovt i Venedig, så i 1418 blev der oprettet et Collegium Sodomitarium, der opsøgte fægteklubber og danseskoler m.m for at forhindre især homosex.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Folk havde det for sjovt i Venedig, så i 1418 blev der oprettet et Collegium Sodomitarium, der opsøgte fægteklubber og danseskoler m.m for at forhindre især homosex.

Vandforsyningens historie: Fra 1857 og frem blev vandledningerne i København udskiftet fra trærender, der var sorte indeni af råd, til jernrør. Vandrensningsanlæg fandtes ikke, men vandet blev skam renset. Lidt. Et net af messingtråd siede en del snask fra. Uld havde givet for meget ”ormedannelse” og derfor var man gået over til at filtrere med lærred i stedet. Den varme august i 1847 havde dog gjort Sankt Jørgens søens vand plumret og gulgrønt ”og af en ubehagelig lugt og smag”. (Sommer 1850)

Posted in Uncategorized | Comments Off on Vandforsyningens historie: Fra 1857 og frem blev vandledningerne i København udskiftet fra trærender, der var sorte indeni af råd, til jernrør. Vandrensningsanlæg fandtes ikke, men vandet blev skam renset. Lidt. Et net af messingtråd siede en del snask fra. Uld havde givet for meget ”ormedannelse” og derfor var man gået over til at filtrere med lærred i stedet. Den varme august i 1847 havde dog gjort Sankt Jørgens søens vand plumret og gulgrønt ”og af en ubehagelig lugt og smag”. (Sommer 1850)

Vandforsyningens historie: Københavnerne bællede søvand i sig indtil 1893, hvor der kom grundvand i hanerne.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Vandforsyningens historie: Københavnerne bællede søvand i sig indtil 1893, hvor der kom grundvand i hanerne.

Vandforsyningens historie: Min salig fader, født 1941, var én af de mere heldigtstillede i Thy. I hans barndomshjem var pumpen nemlig indenfor.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Vandforsyningens historie: Min salig fader, født 1941, var én af de mere heldigtstillede i Thy. I hans barndomshjem var pumpen nemlig indenfor.

Vandforsyningens historie: Nogle landboere, både bønder og husmænd, var henviste til at få deres drikkevand fra et vandingshul som de delte med køer og heste. Vandets farve kunne have ”en betænkelig lighed med tynd kaffe.”

Posted in Uncategorized | Comments Off on Vandforsyningens historie: Nogle landboere, både bønder og husmænd, var henviste til at få deres drikkevand fra et vandingshul som de delte med køer og heste. Vandets farve kunne have ”en betænkelig lighed med tynd kaffe.”

Rengøringens historie: Lergulve blev sjovt nok ikke vaskede. Da trægulve vandt indpas blev de lige så ofte skuret med sand, som vasket med sand. Faktisk var det lidt at være fin på den med det her gulvvask.I Hostrups skuespil ”Genboerne” fra 1844 vil fruen have Anes karklud op fra gulvet og skyllet, det blev Ane ”himmelgal” over og hængte kluden om halsen på fatter i vrede over det nymodens påhit ligefrem at skulle skylle klude.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Rengøringens historie: Lergulve blev sjovt nok ikke vaskede. Da trægulve vandt indpas blev de lige så ofte skuret med sand, som vasket med sand. Faktisk var det lidt at være fin på den med det her gulvvask.I Hostrups skuespil ”Genboerne” fra 1844 vil fruen have Anes karklud op fra gulvet og skyllet, det blev Ane ”himmelgal” over og hængte kluden om halsen på fatter i vrede over det nymodens påhit ligefrem at skulle skylle klude.

Rengøringens historie: Siden 1799 er der blevet eksperimenteret med tørretumblere, men først i 1980’erne blev tørretumblere udbredte i private hjem i Vesten. 56 % af danske husstande har tørretumbler.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Rengøringens historie: Siden 1799 er der blevet eksperimenteret med tørretumblere, men først i 1980’erne blev tørretumblere udbredte i private hjem i Vesten. 56 % af danske husstande har tørretumbler.

Rengøringens historie: Sammenklappelige tøjtørrestativer var i 1800-tallet forbeholdt dem, der havde råd til at betale en møbelsnedker for at lave ét. Tyske Leifheit introducerede en prisbillig udgave i 1968.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Rengøringens historie: Sammenklappelige tøjtørrestativer var i 1800-tallet forbeholdt dem, der havde råd til at betale en møbelsnedker for at lave ét. Tyske Leifheit introducerede en prisbillig udgave i 1968.

Rengøringens historie: Storvask anno 1903 i følge Emma Gad:

Dagen før der skal vaskes, indsmøres de smudsigste steder på tøjet med grøn sæbe, og det lægges i blød i lunkent vand, efter først at være sorteret og alle småting hæftede sammen i små bundter for ikke at blive borte.

                   Når tøjet har stået i blød natten over, vil det være forholdsvis let at vaske. Mange mener vel, at det er unødvendigt at sætte tøjet i blød, men det bedste bevis for nytten heraf er, at det vand, hvori tøjet har ligget i blød, om morgen er helt smudsigt.

                   En time før vasken begynder, må der fyres op under kedlen, for at vandet kan være hedt i tide. Når tøjet er vredet op, vaskes det i 2 hold sæbevand, lægges i et kogelagen i vaskekedlen – hvori man i forvejen har tillavet vandet med marseillesæbe – og koges i ca. ½ time.

                   Da man nok kan koge mere end ét hold tøj i det samme vand, gør man bedst i at tage dækketøj og det fine linned først. Senere, når man kommer til det mere snavsede tøj, er det nødvendigt at skifte vandet i kedlen for hvert hold.

                   Når tøjet er kogt, lægges det i en balje, overhældes med varmt vand, vaskes en gang igennem, klares i marseillesæbevand og skylles derpå i et par hold rent, koldt vand.

                   Tøjet har bedst af at stå natten over i rent, koldt vand og først næste morgen trækkes det op af vandet, lægges på vaskebukken og blånes ganske svagt. Skal meget tøj blånes i det samme vand, må man af og til røre rundt i vandet med blåneposen.

                   Derefter vrides tøjet så fast som muligt, enten med hænderne eller på vridemaskinen. Bruger man maskine, må hvert stykke lægges akkurat i maskinen og lige tykt over det hele, og det første stykke skal endnu være mellem valserne, når det næste lægges ind.

                   Når alt tøjet er vredet, hænges det til tørre, helst i fri luft, ellers på tørreloft.

                   Når tøjet behandles på denne måde, vil det som regel blive smukt hvidt og ikke tage skade af vasken.”

Posted in Uncategorized | Comments Off on Rengøringens historie: Storvask anno 1903 i følge Emma Gad:

Rengøringens historie: Rindende vand var en luksus som københavnerne fik i 1859, da Pumpehuset (spillested siden 1987) blev indviet. Indtil skulle der slæbes vand fra springvand, pumper og brønde. Vi sender dem på fjerde sal eller kvistene en imponeret tanke.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Rengøringens historie: Rindende vand var en luksus som københavnerne fik i 1859, da Pumpehuset (spillested siden 1987) blev indviet. Indtil skulle der slæbes vand fra springvand, pumper og brønde. Vi sender dem på fjerde sal eller kvistene en imponeret tanke.

Rengøringens historie: Opvask var ofte at slikke sin ske ren eller tørre den af i buksebagen (sin egen) og sætte den på plads. Finere husholdninger klarede det således: Glas skulle vaskes i vandet med lidt sæbe, så kogende vand i. Dernæst sølvtøj og fedtede tallerkner. Vandudskiftning. Nyt kogende vand med soda i. Og håndtørring. Opvaskestativer kendes først fra 1947 i Danmark. Baljen stod i øvrigt på køkkenbordet, da køkkenvaske og afløb ikke var udbredte før 1870’erne.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Rengøringens historie: Opvask var ofte at slikke sin ske ren eller tørre den af i buksebagen (sin egen) og sætte den på plads. Finere husholdninger klarede det således: Glas skulle vaskes i vandet med lidt sæbe, så kogende vand i. Dernæst sølvtøj og fedtede tallerkner. Vandudskiftning. Nyt kogende vand med soda i. Og håndtørring. Opvaskestativer kendes først fra 1947 i Danmark. Baljen stod i øvrigt på køkkenbordet, da køkkenvaske og afløb ikke var udbredte før 1870’erne.

David Friedrich Strauss (1808-74) var teolog. I hans tobindsværk om Jesu liv – kritisk undersøgt fra 1836 var Jesus historisk skikkelse, men ikke Guds søn. Han fik et professorat i teologisk dogmatik i Zürich i 1839, men hans Jesuskritik gjorde så ondt at der opstod tumulter, militæret blev sat ind og 14 mennesker døde. Strauss fik pension inden han overhovedet tiltrådte, skrev endnu flere religionskritiske værker og erklærede i 1872 at han ikke længere var kristen, men materialist og darwinist.’

Posted in Uncategorized | Comments Off on David Friedrich Strauss (1808-74) var teolog. I hans tobindsværk om Jesu liv – kritisk undersøgt fra 1836 var Jesus historisk skikkelse, men ikke Guds søn. Han fik et professorat i teologisk dogmatik i Zürich i 1839, men hans Jesuskritik gjorde så ondt at der opstod tumulter, militæret blev sat ind og 14 mennesker døde. Strauss fik pension inden han overhovedet tiltrådte, skrev endnu flere religionskritiske værker og erklærede i 1872 at han ikke længere var kristen, men materialist og darwinist.’

Norge fik Kristeligt Folkeparti i 1930 og KF har haft tre statministerposter, senest Kjell Magne Bundevik 2001-2005. Danmark fik Kristeligt Folkeparti (fra 2003 Kristendemokraterne) i 1970. KFs bedste år var i 1975 med 5 % af stemmerne og ni mandater i folketinget – som de røg ud af i 2005 og ikke er kommet ind i igen.

Posted in Uncategorized | Comments Off on Norge fik Kristeligt Folkeparti i 1930 og KF har haft tre statministerposter, senest Kjell Magne Bundevik 2001-2005. Danmark fik Kristeligt Folkeparti (fra 2003 Kristendemokraterne) i 1970. KFs bedste år var i 1975 med 5 % af stemmerne og ni mandater i folketinget – som de røg ud af i 2005 og ikke er kommet ind i igen.