Få optur med en nedtur i verdens lykkeligste land.
Sted: Højbro Plads under hestehalen på Absalons statue. Hvis du kigger op skal du kunne se at han var “En ynder af lærdom” og have nederstedet Christiansborg i baggrunden. 55.6783472, 12.580089600000065, så ja, vi kommer tilbage til din cykel. Ruten er ca. 2 km lang.
Tid: Halvanden time, godt og vel.
Pris: 125 DKK pr. person.
Turen er baseret på en fejl. En gæst fejllæste nerdtours.dk som nedturs.dk – og sådan blev det. Den går i ring akkurat som livet, til og fra Højbro Plads, det vil sige vi kunne lige så godt blive stående, men de kloge siger at det er sundt at gå, også når man har depression. Du kan få en valgfri krammer efter turen, som trøst for dine sikkert skuffede forventninger.
Turen tager fat på lykkeforskningen, der jo hårdnakket påstår at Danmark er den lykkeligste nation på planeten. For en gangs skyld tager jeg ja-hatten på og argumenterer for at det er sandt, med udgangspunkt i nederen ting som krig, selvmord og fængsler.
Nogle vil mene at der ikke er andet end nedtur, og at alt er tomhed, forfængelighed og forfærdeligt – det vil sige at det er træls, at jeg ikke fik denne og hin bestemte nedtur med, for der er tusinde nedture, der ikke kom med på turen. Dét kan du surmule over, men måske få dine ønsker opfyldt hos en af mine ærede kolleger som har ture om andre triste sager som besættelsen og forbrydelser.
Findes også på engelsk som The Happy Hour.
Christian Bjørnskov: Lykke – tænkepauser til hverdagen, Aarhus universitetsforlag, 2015
Michael Booth: Der er et lykkeligt land, Lindhardt & Ringhof, 2013
Diener & Suh: Culture and subjective well-being, MIT Press, 2000
Joakim Garff: SAK, Gads forlag, 2005
Gundelach (redaktør): Danskernes særpræg, Hans Reitzels Forlag, 2004
Jonathan Haidt: The Happiness Hypothesis, Basic Books, 2005
Phil Zuckerman: Samfund uden Gud, Forlaget Univers, 2008
http://www.lykkeforskning.dk/
http://www.geotema.dk/data/databank/befolkning/hdi-index
https://stats.oecd.org/Index.aspx?DataSetCode=ANHRS
http://fsi.fundforpeace.org/rankings-2016
http://videnskab.dk/kultur-samfund/derfor-er-danskerne-verdens-mest-tillidsfulde
http://www.gallup.com/opinion/gallup/182843/happiest-people-world-swiss-latin-americans.aspx
http://ddv.soc.ku.dk/bokse/danskernes_vaerdier/Oversigt_over_kapitlerne.pdf
https://www.transparency.org/country/#DNK
For øget personlig lykke: http://time.com/49947/happy-thoughts-here-are-the-things-proven-to-make-you-happier/?iid=sr-link2
http://www.gallup.com/poll/122453/understanding-gallup-uses-cantril-scale.aspx