Klik på konvolutten og skriv dig op til nyhedsbrevet
Adressen på Riigikogu, Estlands parlament, er Lossi Plats 1A. Det betyder dog ikke losseplads, men Slotspladsen.
This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.
-
Ninas Nørderier
- #flittigforfatter I Armenien i 1400-tallet afskrev Ovanes Mankasjarents 132 bøger. Næsten to manuskripter om året nåede Ovanes at skrive.
- #flittigforfatter Søren Kierkegaard centret har udgivet 41.782 sider, skrevet af teologen og filosoffen, hvis forfatterkarriere faktisk kun strakte sig over 13 år, men 43 skrifter udgivne i hans levetid. Det er næsten ni sider om dagen! Manden havde heller ikke tv, kone og børn, men til gengæld skrivepulte i hvert rum.
- #flittigforfatter Grundtvigcentreret udgiver ca. 35.000 sider skrevet af N.F.S. Grundtvig, heraf svimlende 1600 salmer, hvoraf 250 stadig er med i Den danske Salmebog, men ok. Han blev også 88 år.
- (no title)
- Vor ulækre fortid: Under første verdenskrig var 65.000 soldater i Danmark parate til at skride ind overfor en eventuel krænkelse af vores neutralitet. Mændene blev installeret i lejre, hvor man ofte havde glemt at installere eller opskalere toiletfaciliterne. Der var utallige klager over at soldaterne sked overalt og at latrinerne var overfyldte.
- Vor ulækre fortid: Bordplader med udhulede fordybninger til maden. Det sparede godt nok på tallerkener, men vi husker at hverken sæbe eller karklude var udbredte…
- Vor ulækre fortid: I årene 1734-36 var der kun officielt indført lidt over 300 liter sæbe i Danmark, men der blev heldigvis smuglet sæbe ind i stor stil.
- Vor ulækre fortid: Sæbefremstilling hertillands var plaget af en del begyndervanskeligheder. Første sæbefabrik 1616, den gik ikke ret godt og først 1660 er der én der prøver igen.
- Vor ulækre fortid: Sæbe nævnes første gang som handelsvare i Danmark i 1549. Sæbe var en importeret luksusvare og først i 1616 fremstilledes der sæbe hertillands.
- Vor ulækre fortid: En husholderske kærnede i 1736 smør, men det lykkedes ikke, fløden forblev tynd i stedet for at tykne til smør. Efter at have kærnet i en halv dag, ‘hældte hun fløden ud og gjorde “en lort i kærnen i djævelens navn” – tog samme ud igen og fortsatte kærningen, uden at resultatet dog bedredes.’ (Hansen 1947)
- Geomytologi. Gunditjmaraerne, der bor i den australske delstat Victoria, har en myte om guden Budj Bim der spyede ild. Hans ‘mund’ er Kratersøen på Mazamabjerget, en hvilende vulkan, hvis sidste udbrud var for 37.000 år siden, men som altså stadig mindes af de lokale.
- Aboriginals blev anset for at tilhøre en anden og laverestående race, der burde ‘avles og forædles’ op til den hvide ‘races’ standard. Allerede fra 1869 blev det muligt at tvangsfjerne aboriginalmødres børn, især hvis de havde fået barnet med en hvid mand.
- Aboriginals havde ingen borgerrettigheder at leve for i Australien, men måtte naturligvis gerne dø for staten i første verdenskrig. Ca. 800 aboriginals kæmpede på australsk side fra 1914. Dem der overlevede, fik retten til at stemme i 1946. Resten måtte vente indtil 1962.