Klik på konvolutten og skriv dig op til nyhedsbrevet
Dancake blev grundlagt i Give i 1931. Citronmånen så dagens lys i 1968 og fire år senere kom hindbærrouladen til.
This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.
-
Ninas Nørdfakta
- Kirurgen Heitmann boede på Christianshavn, Overgaden over Vandet nr. 24, omkring 1814 og havde efter sigende flere kranier i sin lejlighed. Ét kranium tjente som askebæger, et andet som tobaksdåse. Han havde åbenbart formået at få et barneskelet hjem og givet det til sine børn, der havde klædt det ud og legede med det som en dukke til deres kusines rædsel. (Petersen 1905)
- Tidligere kontorchef i Nationalbanken N.W.M. Kornerup (1817-86) oplevede en voldsom brand i sit barndomshjem i 1826. Da familien var ret velhavende fik de to tjenestepiger hver 100 rbd. i erstatning for dét de havde mistet. (Kornerup 1905)
- Borgerdydsskolen holdt sig omkring årene 1828-29 et formidabelt skoleskema. Mødetiden var kl. 09:00-13:00 og fra 15:00-19:00. Der var sangundervisning fra 13:00-14:00 og frivillig lektielæsning fra 19:00-21:00. (Kornerup 1905)
- Da kontorchef i Nationalbanken N.W.M. Kornerup (1817-86) voksede op ‘var der ikke et hul i Gentofte, der ikke var lejet ud om sommeren; thi Strandvejen var på den tid næsten impassabel som en tung sandvej, hvor hestene næppe kunne slæbe vognene igennem.’ (Kornerup 1905)
- Projektet link-lives.dk har samlet persondata fra folketællinger, begravelsesprotokoller og kirkebøger fra 1787-1901. Det er nu ikke kun navne man kan søge på. Man kan også søge på “lever af sine midler” (husk, engang var der positive renter i banken og IKKE en 50 % skat på afkastet) og “kvinde” og op popper 4819 personregistreringer. Det er lige fra en Ane Marie Jensen i Neksø til Frederikke Benthe Dannemand i København til Edel Cathrine Brockenhuus Løwenheim.
- Projektet link-lives.dk har samlet persondata fra folketællinger, begravelsesprotokoller og kirkebøger fra 1787-1901. Det er nu ikke kun navne man kan søge på. Man kan også søge på “blind”, hvilket gav 1593 personregistreringer, “døv” 343, “fjantet” 14, “tosset” 43, “fjollet” 84, og endelig “afsindig” med hele 190 personregistreringer, heriblandt Christen Rolighed der i 1845 åbenbart boede på Thisted rådhus, muligvis i fangekælderen.
- Fortidens fantastiske navne: Marence, Cillianna, Jørna
- Bankhistorie: I sin stormagtstid var der hele 550 sparekasser rundt om i landet. (Wiborg 2024)
- Bankhistorie: I Danmark var der fra 1885 mulighed for at give sit barn en såkaldt “skolesparemærkebog”. Heri klistrede barnet et værdipapir, der lignede et frimærke til forveksling til en værdi af 2 øre. Udfyldt blev den indløst til den samlede værdi. Der var trykt vidunderlige formaninger på siderne: “Sparsommelighed modvirker Fattigdom, Nød samt Udsvævelser som Drukkenskab o.l.” (Wiborg 2024)
- Bankhistorie: Det var en adelig, der oprettede den allerførste sparekasse i Danmark i 1810. Lensgreven af Holsteinborg, Frederik Adolf Holstein, ønskede at anspore almuen til sparsommelighed: “For små er de summer, som daglejeren og tjeneren af begge køn kan oplægge til at de af dem skulle kunne anbringes på rente; almindeligen gemmes deres skat i kisteleddiken, ofte bortødsles den til unytte.” Bemærk kønsneutraliteten.
- Kvinder kunne også være velhavende førhen. De rige, ugifte kvinder gik under navnet “arvetanter” og ydede ofte lån til folk i deres familie og omgangskreds. En historiker, Sigurd Jensen, har undersøgt perioden 1840-75 75 skifter efter ugifte kvinder. 11 styks var under 2000 rigsdaler, 20 styks 2001-5000 rbd., 5001-10.000 14 skifter og endelig 29 på 10.000 rbd. eller mere.
- Kvinder kunne også være velhavende førhen. De rige, ugifte kvinder gik under navnet “arvetanter”. En Johanne Sophie Owe (1787-1866) efterlod sig 130.000 rigsdaler – noget i retning af 520 gange årsindkomsten for en faglært arbejder i København på det her tidspunkt.
- En faglært arbejderfamilie i København havde i 1840 en omtrentlig årsindkomst på 250 rigsdaler. Samme sum kunne en rentier få ved 4 % på 6250 rbd.