Klik på konvolutten og skriv dig op til nyhedsbrevet
Voldtog en kongelig ansat (læs: en soldat) en kvinde i “kongens gårde”, fik han kappet to fingre af.
This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.
-
Ninas Nørderier
- Døden var allestedsnærværende. Det var almindeligt at have (sin) ligkiste stående i stuen. Biskop Henrik Gerner (1629-1700) tog sin nathue på, lagde sig i sin kiste og bad til Gud, da han mærkede at det stykke kød, der havde sat sig fast i hans hals ikke ville komme løs. Og således sov han ind.
- Døden var allestedsnærværende. I en matematikbog fra 1861 lød et af regnestykkerne “Et barn blev født den 30. Juni og døde efter 65 dages forløb. Hvad dag?”
- Døden var allestedsnærværende. I London i 1842 kom det frem at folk spillede kegler på kirkegårde: De tog kranier som kugler og knogler som kegler. Det samme gjorde K.K. Steincke (1880-1963) vist i sin barndom i Viskinde.
- Vores voldelige fortid: Danmark har været i krig mere end 100 gange fra 940-1940 og brugt ca. 375 år ud af de tusind år på krig.
- Vores voldelige fortid: Siden 1956 har to europæiske stater ikke været i krig med hinanden, undtaget Rusland-Ukrainekrigen. Fra 1400 og frem begyndte der ellers to nye krige om året i Europa.
- Vores voldelige fortid: Mindst 12 gange var Danmark i krig mod Sverige fra 1521-1814.
- Vores voldelige fortid: I 1572 måtte præster godt have et spyd liggende i vognen, men på Fyn og Sjælland var det åbenbart ikke nok, så 12 år senere fik præsterne der også lov til at have et sværd med. Det blev dog understreget at spyd og sværd var til forsvar, ikke angreb.
- Vores voldelige fortid: I 48 skifter (lister over værdien af en afdøds ejendele) fra Malmø 1546-59 nævnes bøger ti gange samt én eneste bibel. 52 gange nævnes våben, heriblandt 15 hellebarder, ni spyd og et “fyrrør”, altså gevær.
- Tyskerne manglede alt efter anden verdenskrig og de var sultne efter mad og kunst og kultur. De gik kulturamok 1945-52. Allerede den 26. Maj 1945 spillede Berliner Filharmonikarokestret efter at have ryddet Titania Paladset med de bare næver. Det var i sandhed et mirakel, da de manglede både instrumenter og 35 medlemmer af orkestret.
- Tyskerne manglede alt efter krigen, i den britiske og amerikanske zone var mad en mangelvare og voksne fik ca. 1550 kalorier om dagen, ⅔ af hvad man bør indtage. Det fik sortbørshandlen til at blomstre op med sager som margarine med maskinolie og ‘snaps’ bestående at det sprit som spritpræparater som fostre, organer og dyr havde ligget i. Klagemuligheder fandtes ikke. Muligvis derfor blev Vesttyskland det første europæiske land til at få en forbrugerorganisation (Stiftung Warentest), der kunne teste varer. Det skete i 1964.
- Afnazificeringen af Tyskland antog mange former. For mange var dét at bytte en buste af Hitler for tre chokolader med en amerikansk soldat et afgørende øjeblik i den proces (Jähner 2019).
- Vesttyskland havde kun rationering indtil 1950, i Danmark blev den sidste rationering ophævet i 1952. I den britiske zone i Vesttyskland var der temmelig høj told på kaffe, det kunne derfor betale sig at smugle kaffe fra Belgien. Det blev sat hårdt ind overfor, så 31 smuglere og to toldere mistede livet på ‘kaffefronten’.
- I 1950 havde Vesttyskland 10 % flere indbyggere end i 1940, men manglede 25 % af boligerne.