Klik på konvolutten og skriv dig op til nyhedsbrevet
Størstedelen af amerikanerne går ind for dødsstraf for mordere. Andelen var 59 % i 1936 og 62 % i 2011.
This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.
-
Ninas Nørderier
- Et amerikanske studie har påvist, at en fireårigs åbenhed overfor et nyt stykke legetøj kan forudsige hvor åben vedkommende er, som voksen, overfor at USA skal danne nye relationer til Iran eller Cuba. (Block 2006)
- Konformitet. I 1951 lavede socialpsykologen Solomon Asch nogle banebrydende eksperimenter, hvor forsøgspersonerne skulle se på tre streger af ret forskellig længde og matche stregernes længde med en streg på et kort. Fejlprocenten var under 1 når forsøgspersonerne var alene, men i flok steg fejlprocenten, især de medsammensvorne ‘parrede’ de forkerte streger. Så steg fejlprocenten til omtrent 30 %. Forsøget er gentaget mange gange: Fejlprocenten er større i grupper med mænd og kvinder end med grupper af ét køn (Reitan 1964)
- Når vi efterligner andre stiger dopaminniveauet – vores hjerne belønner os. Hvis vi laver en fejl i en opgave, så falder dopaminniveauet mindre, når vi er en del af en gruppe end hvis vi fejler alene. (Sapolsky 2017)
- Folkeslag der ændrer og standardiserer deres udseende inden de drager i krig, er mere tilbøjelige til at torturere og mishandle fjenden, end folkeslag der tager i krig som de er. (Watson 1973)
- For at undersøge moralske dilemmaer er der ‘løbsk togvogn’ eller trolleydilemmaer, hvor en togvogn er ved at køre 5 mennesker ihjel, medmindre man hiver i et sporskifte, så toget kun kører én ihjel. Ca. 60-70 % af os mener at det er moralsk forsvarligt at slå én ihjel for at redde fem. Men skal man selv skubbe en person ned foran toget for at redde de fem, så rasler villigheden ned til 30 %. Udkommet er éns, men intentionen er ikke. Folk med visse typer hjerneskade eller folk på Valium eller benzodiapiner har derimod næsten ingen kvaler med at skubbe personen ned på skinnerne. (Greene 2001)
- For at studere vores retfærdighedssans (og meget andet) har utallige forskere sat folk til at spille spil, hvor man tester hvor villige folk er til at samarbejde og straffe. I jæger-samlerkulturer, hvor spillerne ofte er i familie med hinanden, ser man de mest uretfærdige tilbud og mindst tendens til at straffe uretfærdighed. (Sapolsky 2017)
- For at studere vores retfærdighedssans (og meget andet) har utallige forskere sat folk til at spille spil, hvor man tester hvor villige folk er til at samarbejde og straffe. I et forsøg blev bankfolk bedt om at udfylde nogle spørgeskemaer inden de gik i gang med at spille. Et hold fik spørgsmål som ‘hvor mange timer om ugen ser du tv?’ De snød hverken mere eller mindre end andre. Et andet hold fik spørgsmål, der fik dem til at tænke på deres bankjob ‘_ank > bank, ikke tank’. Så steg snyderiet med 20 %. Folk fra andre erhverv snød ikke yderligere ved at tænke på deres eget job eller på bankverdenen som sådan. Kun bankfolk. (Alain Cohn et. al. 2014)
- I det spanske rigsvåben, der i øvrigt er fra 1981 – to år efter homoseksualitet blev afkriminaliseret i Spanien, er der en flot pink løve med røde negle. Den er fra kongeriget León – Løve- i det nordlige Spanien. Dén løve er lilla med flotte røde kløer og fra år 910, den lilla er bare blevet lysnet en del i det spanske rigsvåben.
- Hanløver er det absolut mest populære dyr i heraldikkens verden. Danmark har tre styks af dem i våbnet – selvom det er ved at være ca. 130.000 år siden at der rendte løver rundt i ‘Danmark’. Sverige har også tre løver, den norske løve står på en spændstig økse og den finske løve står også på en økse, men topper med at have et sværd gennem hovedet. Tag den!
- Frederiksberg kommune fik i 1899 sit byvåben (tegnet af arkivar og heraldiker Anders Thiset). Der er tre jagtfalke – opdrættet på falkonérgården, der også gav navn til Falkonér Allé og Jagtvej. Bemærk at falkene har hætte på, der blinder deres falkeøjne, det er uhyre usædvanligt at der er, øh, dæmpede dyr i våbenskjolde.
- Island havde før 1903 en klipfisk i sit rigsvåben, heraldisk set et enestående stærkt og smukt våben. Kongen brød sig desværre ikke om at reklamere med deres største eksportvare og udskiftede klipfisken med en fesen falk.
- Heraldik. I 1526 blev det påbudt adelige at tage et slægtsnavn/efternavn. De gammeladelige havde allerede ét som Urne, Hvid eller Grube. De nyadlede tog ofte efternavn efter et allerede designet våbenskjold.
- Et sjældent navn gør at man stikker ud – og muligvis bliver mere individualistisk af det. Blandt de skandinaviske emigranter til USA i 1800-tallet var der forholdsvis få Ane’r og Peder’e – som tilsyneladende blev hjemme. Sverige skibede en million mennesker til USA i 1800-tallet og processen har muligvis gjort Sverige til et ret kollektivistisk land.