Klik på konvolutten og skriv dig op til nyhedsbrevet
I Storbritannien var Gini-koefficiensen i 2003 0,60, i 1630 0,83.
This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.
-
Ninas Nørderier
- Under koleraepidemien i 1853 udsendte sundhedsmyndighederne i København følgende nyttige råd: Undgå at blive forkølet, men luft ordentligt ud, drik kun lidt snaps og man skulle ‘vogte sig for uafbrudt anstrengelse, især ængstelse og frygt.’ En 6-8 igler i tindingen var også gode.
- “Dödeligheden er langt mindre paa Landet end i Stæderne. De væsentligste Grunde hertil ere sandsynligviis, deels at del industrielle Arbeide, hvormed saamange i Kjöbstæderne ere beskjeftigede, og det stillesiddende Liv saamange Mandfolk fore sammesteds, indvirker skadeligt paa Sundheden; deels at der for den mandlige Arbeidsklasse er större Fristelse i Kjöbstæderne end paa Landet til en for Sundheden skadelig Levemaade.”https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx…
- Smugskole opstod som begreb i 1814. En smugskole var drevet af en person, der ikke var godkendt af skoledirektionen.
- I 1844 var der 43 sogneskoler i København, 6 kirkeskoler, 2 militære skoler og 140 private skoler. Der var omtrent 17.000 børn i den skolesøgende alder i København i 1844, heraf gik 30 % i kommuneskoler og 4.000 blev undervist hjemme eller fik slet ingen undervisning.
- Det er ikke noget nyt med fadderskab for børn i u-lande. For 10 rigsdaler om året kunne danskere blive faddere til en forældreløst barn i 1700-tallets Trankebar, i dag Tarangambadi. Fadderskabet betalte for skole, mad og bolig.
- Mopsede barbere i Helsingør ville i 1638 konfiskere skoleholder Rasmus Rasmussens saks og kam, hvis de greb ham i atter at klippe børn og borgere. Det måtte barberne godt gøre, ifølge Helsingør bystyre, men ellers skulle de ikke blande i ‘hvor gejstligheden eller skolens tjenere og børn, samt fattige børn blev klippede’. (Appel & Fink-Jensen 2013)
- Der gik 140 børn i Nikolaj sogneskole i København i 1744, halvdelen blev bedømt som ‘flittige’ eller ‘skikkelige’, 11 styks var flinke til at gå i kirke. De fleste var ‘skalkagtige’, ‘sladderagtige’, ‘dovne’, ‘tåbelige og vilde’ og én dreng var ‘ond i alle måder’. (Appel & Fink-Jensen 2013)
- Fra 1753 kunne fattige drenge komme i Opfostringshuset fra de var 5 år gamle og de blev sparket ud når de fyldte 15. I mellemtiden skulle de lære at læse, skrive og regne lidt, og ellers knokle med at væve, spinde og strikke fra 0500 til 2100. De skulle have det “så ringe og så hårdt, som sundheden vil tillade” -fordi alt andet ville være en forbedring. Drengene kunne købes for 50 rigsdaler af handelsmænd eller fabrikanter, der kunne udsuge dem indtil de var 25 år uden at give andet end tøj og mad. #sådutroededuhavdedethårdt (Appel & Fink-Jensen 2013)
- Skandinavien består af lykkelige lande, også for børn. Skolebørn i Bulgarien, Rumænien og Ukraine har ti gange så høj risiko for at blive mobbet som børn i Danmark, Island og Sverige. (Elgar 2009)
- Logisk fejlslutning: Ikke en rigtig skotte. No true Scotsman. For at bevare gruppen Ren og God, udelukker man dem man ikke synes passer ind. Ex Angus påstår at skotter ikke putter sukker på deres grød. Lachlan svarer at han er da skotte og hælder sukker over sin grød. Det får Angus op i det røde felt og han hvæser at Lachlan ikke er en rigtig skotte!
- Logisk fejlslutning: Den gyldne middelvej. Nogle gange ER det ene synspunkt faktuelt sandt, og så er der ikke megen hjælp at hente ved at indtage synspunktet mellem to forskellige meninger.
- Logisk fejlslutning: Personlig uforståenhed. Fordi man selv har svært ved at forstå noget, så er det sikkert falsk eller i hvert fald fejlagtigt. Ex: At hvaler og hjorte er i samme evolutionære familie er så sært, at evolutionen bare er endnu en fesen tese.
- Logisk fejlslutning: Specialappel. Man flytter målstregen eller laver en undtagelse, hvis éns argument viser sig ikke at holde vand. Ex: Man påstår at være synsk, men når man ikke fik forudsagt de rigtige lottotal, så er det fordi Uranus skal stå helt rigtigt for at synskheden virker.