Klik på konvolutten og skriv dig op til nyhedsbrevet
Dansk landbrug kunne brødføde 40 % flere mennesker på landet i 1783 end i 1720, og der var endda nok til at eksportere korn.
This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.
-
Ninas Nørderier
- Stalins udrensninger i USSR ramte bredt. En mand blev først arresteret og dernæst sendt i eksil, fordi han som “udlænding” ikke var til at stole på. Han havde nemlig haft det sorte uheld at blive født i Wien og flytte til Kiev i en alder af tre uger. (Mandelstam 1971)
- Op mod tyve millioner mennesker var igennem Gulaglejrene i Sovjetunionen fra 1920-60, men nogle røg, utroligt nok, ikke ind, trods deres uheld. Forfatteren Demian Bednij (1883-1945) kom til at skrive i sin dagbog, da han ikke brød sig om at låne bøger til Stalin, fordi dennes fedtede fingre tilsmudsede siderne. Bednijs sekretær sladrede straks til Stalin, der overraskende nok ikke smed Bednij i Gulag, men bare gjorde ham arbejdsløs og dermed fattig som en kirkerotte. (Mandelstam 1971)
- Op mod tyve millioner mennesker var igennem Gulaglejrene i Sovjetunionen fra 1920-60, men nogle røg ikke ind, trods deres uheld. En pilot fik smukt landet sit brændende stofbeklædte (!) fly ved Stalingrad, overlevede – men uden bukser, der også var gået ild i. Han kom forbløffende nok ikke i Gulag for at skade krigsmateriel, men måtte gå med bar røv, da der ikke var gået lang nok tid fra han havde fået udleveret sine (nu opbrændte) bukser og derfor ikke var berettiget til et nyt par. (Grossman dagbøgerne 1941-45)
- Tre velklædte drenge fulgte efter den unge Goldschmidt på Blegdamvejen og kaldte ham “jøde” og “jødesmovs”, ‘det er dog en sær følelse, når jorden, man går på, således åbner sig omkring én med fjendtlighed og erklærer én landflygtig og man ingen anden jord har at ty til. Det er jo intet egentlig personligt fjendskab; men, hvad tankeløshed der end er deri, bryder det frem ud af historien: Ens slægt har bragt denne skæbne med sig, og man er i det øjeblik med sin person hele slægten.’ Meïr Aron Goldschmidt: Livs Erindringer og Resultater, 1877
- Protestantiske tyskere arbejder i gennemsnit 3-4 timer mere om ugen end deres katolske landsmænd M/K.
- Mange protestanter har et næsten helligt forhold til deres job. Protestanter lider generelt mere ved at være arbejdsløse end katolikker gør.
- ‘Her i landet har man hidtil savnet slige kældere [Felsenkeller til eftergæring], og det vil derfor sikkert gøre en epoke i vort ølbryggeris historie, at brygger Jacobsen i København nu i efteråret 1845 har med stor bekostning ladet en sådan kælder indrette i hovedstadens Nørrevold.’ A.F. Bergsøe: Danmarks statistik 1844-46, bind 2, s. 409
- Druk i Danmark. I 1844 drak voksne over 20 år mere end 36 liter brændevin om året.
- I 1844 kunne statistikeren og juristen A.F. Bergsøe ærgre sig over ‘æderiet’ ude på landet. Det var faktisk også helt normalt at få fem måltider mad om dagen, både på Sjælland og i Vestjylland. Om vinteren dog kun fire måltider….
- Nyboder i København var til flådens folk og familier: ‘Det var ingen skam for ham [manden i huset] på fridagene at overtage en barnepiges rolle, vaske børnene, klæde dem på, give dem mad, lægge dem til hvile i den vugge, han selv havde tømret; hvad skulle der vel være i vejen for at vaske et gulv hjemme, når man så tit havde været med til at spule et dæk? Forlangtes det, kunde han også dreje håndkværnen, ælte dejen og tage del i konens øvrige gerning; hun var jo til gengæld villig til at hjælpe ham med at erhverve det daglige brød.’
- En optælling af de forskellige husejere i en karré i indre København (Gammel Mønt, Møntergade, Pilestræde og Sværtegade) gav 808 ejere af 32 huse i løbet af små 400 år. Ud af dem var der 168 kvindelige ejere eller 20 %. Andelen af kvindelige husejere stiger i løbet af årene, men også i 1680 finder man en Ellen Nielsen, enke, som husejer af Gl. Mønt 41.
- De arbejdsomme kvinder fik førhen ofte tiltusket sig at sidde ved dét ene lys man brændte, der kunne de sidde og spinde, sy eller strikke, hvorimod mændene brugte tiden på at ‘strække sig på bænkene, til tobaksrygning, kortspil, eller dans og lystighed i de mange legestuer og sviresteder, som der findes rundt omkring på landet, istedet for at bruge den til nyttig husflidsgerning. Den Danske Stats Statistik, 1847
- I 1840’erne var der vist mangel på arbejdskraft, især tyende, her i Danmark. Især tjenestepiger sagde op ‘af de allerubetydeligste årsager’ og masser af bondepiger arbejdede med husflid i stedet for at blive tjenestepiger. Ved høsttiden kunne de blive ‘høstmøer’ og kradse mere end halvdelen af deres årsløn ind der, og resten af tiden væve, strikke vanter etc.