Nørd Tours
København – kærligt kurateret
Skip to content
  • Home
  • Andre ydelser
    • Forsinkede svar
    • Hushistorie
    • Kanalrundfart
    • Ninas nørderier
    • Nørdquiz
  • Byvandringer
    • Bag om Bymidten
    • Brandgo’ tur
    • Byen og døden
    • Dametur
    • Frbtur
    • Frederiksstadtur
    • Gudløs tur
    • I Bohrs og Ørsteds fodspor
    • Innovationstur
    • Kbhs underliv
    • Kbhs underliv koldkrigsudgaven
    • Nedtur
    • Nørdernes København
    • Nørrebrotur
    • Østerbrotur
    • Prostitutionstur
    • Stanken i Staden
    • Voldslinjen
  • En
    • About me
    • Copenhagen explained
    • Copenhagen in a red light
    • Copenlady
    • Death and the city
    • FAQ
    • Flaming history in Copenhagen
    • Frederiksstad tour
    • Godless tour
    • In the footsteps of Bohr and Ørsted
    • Innovationtour
    • Prostitution tour
    • Punchline
    • The happy hour
    • The stench in the city
    • UK in DK
  • FAQ
  • Foredrag
    • Ægteskabets historie
    • De modne Mødre
    • Fra kæfert til kaffe
    • Kbh som slumby
    • Mit Hemmelige Liv
    • Prostitutionsforedrag
  • Kontakt
  • Kunder
  • Om mig
    • Nina Søndergaards meninger og medieoptræden
    • Søndergaards sideprojekter
← Der var dyrtid i Thy i 1802. To ringe høstår gjorde at mange ville arbejde for den blotte føde, men måtte gribe til tiggeri.
Dansk landbrug kunne brødføde 40 % flere mennesker på landet i 1783 end i 1720, og der var endda nok til at eksportere korn. →

Sidste gang der var alvorlig, landsdækkende hungersnød i England var i 1315-17. Det var også ringe år i Danmark, omend kilderne er lidt uklare.

Posted on December 4, 2018 by Nina
This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.
← Der var dyrtid i Thy i 1802. To ringe høstår gjorde at mange ville arbejde for den blotte føde, men måtte gribe til tiggeri.
Dansk landbrug kunne brødføde 40 % flere mennesker på landet i 1783 end i 1720, og der var endda nok til at eksportere korn. →
  • Nina Søndergaard: 31652086

    Email: nerdtours@gmail.com

  • Klik på konvolutten og skriv dig op til nyhedsbrevet

    Nyhedsbrev
  • Kommende åbne ture og foredrag hvor alle kan komme med

    Ingen, men det kan vi hurtigt gøre noget ved: Ring eller skriv på 31652086 og vi finder en tid og tur!

  • Ninas Nørdfakta

    • Mellem 1500 og 1600 voksede europæiske byer, der allerede havde et trykkeri, 60 % hurtigere end byer uden et bogtrykkeri.
    • Protestantisme og print går virkelig hånd i hånd. I det tyske område var byer med et trykkeri mere tilbøjelige til at blive protestantiske end byer uden. Tyske byer med flere trykkerier var endnu mere tilbøjelige til at afsværge katolicismen.
    • Fortidens fantastiske navne: Leocadie, Gudrine, Thormona
    • Fortidens fantastiske lege eller hvordan nogle af os er født sådan. Biskop Fuglsang-Damgaard legede kirke som barn. “Jeg samlede mine søskende i vor storstue, brugte som præstekjole eet af min mors skørter og holdt så »kirke« for dem.” (Fuglsang-Damgaard: Fra skyttegrav til bispestol)
    • Kingos salmebog udkom, som man husker i 1699, og det var DEN BEDSTE syntes mange. Så da den nye salmebog udkom i 1798 var der mange der holdt i Kingos utallige vers og sang stædigt videre. Ja, i Øster Snede sogn fastholdt man Kingos salmebog indtil 1966. (Laursen 2009)
    • Den første bibel (biibili) på grønlandsk udkom i 1900.
    • Færingerne måtte læse biblen på dansk indtil 1961 (!), da det var først i 1961 at der udkom en færøsk bibel.
    • Klaksvig havde ingen sognepræst før 1934.
    • Omkring 1800 brokkede en præst sig over at gejstligheden ikke nød almindelig anseelse: Ingen adelige og ansete familier lod deres børn uddanne sig til præster. Det lader til faktisk at være sandt. Viggo Vilhelm grev Molkte (1862-1943) er vist den eneste greve, der har været sognepræst i dansk præstehistorie. Modsat England og Frankrig hvor kun den førstefødte arvede, så har præsteembedet i Danmark ikke været redningen for fattige adelssønner.
    • Fortidens fantastiske navne: Engel, Lauregna, Hannea
    • Skattebogen for København i 1900 er fascinerende læsning. Der kunne være forskel på folk i samme hus. Et pensionat og kollegium for kvinder, Bethania i Helgolandsgade 8, viste at stiftsdame Regitze Barner tjente 3200 kr./året (262.016) , mens bestyrerinden, en A.P. Nielsen, 200, svarende til 16.376 nutidskroner.
    • I 1900 tjente brygger og dr.phil C.C.H. Jacobsen 500.000 kr/året svarende til 40.940.000 nutidskroner. Hans moder, enkefrue Jacobsen, fik 70.600 kr. ind, eller 5.780.728 kr. i 2024.
    • I 1904 blev lønforholdene i København undersøgt. Her viste syerskerne sig at være fuldstændig absurd underbetalte, de havde en timeløn på 10-29 øre, hvad der heller ikke dengang var mange penge. 
  • Nørdsøgning på siden

  • Copenhagen history in less than 7 minutes

  • Nerd Tours – A taster

Nørd Tours
Proudly powered by WordPress.