Auschwitzdagen skal her huskes gennem en af de bedste bøger om emnet, Rudolf Vrba: Flugten fra Auschwitz – den unge Vrba kom faktisk ud af Auschwitz, skrev rapport om lejren og var et hovedvidne i Nürnbergsagerne. Sammen med en journalist skrev han sin sjove, sørgelige og superspændende erindring i 1963, bl.a. fordi holocaust var et endnu mere ufatteligt mysterium dengang. Her får vi en scene fra modtagelsesrampen i Auschwitz, hvor en ny transport ankom fra Prag. En pelsklædt og nærmest munter mor siger til sin søn at han skal tørre næsen, fordi der står en tysk officer. Dét fik en af Vrbas medfanger til at tabe kontrollen, han hviskede til hende: “Din tåbelige kælling, om en halv time er du død!” Hun standsede op og stirrede på ham, mens humøret hurtigt sivede ud af hendes trivelige, stadig smukke ansigt. Så drejede hun omkring på hælen og gik direkte hen til SS-manden. “Den… den dér fange siger, at vi skal dø,” sagde hun skingert og pegede tilbage på fyren. “Hvad mener han? Hvad foregår der? Hvad har I…” SS-Manden afbrød hende forbindtligt, høfligt, nærmest undskyldende. “De kan tage det helt roligt, frue,” sagde han, “De er på ingen måde i fare. Dræbe Dem? Tror De virkelig, vi tyskere er barbarer?” Hun vendte sig atter om mod den tjekkiske fange med et ansigtsudtryk, der emmede af foragt og selvtilfredshed, men han var der ikke længere. To SS-mænd havde slæbt ham om bag vognene og skudt ham med en luftpistol, som ikke larmede og forstyrrede nogen, bortset fra fangen selvfølgelig.”