Nørd Tours
Nina Søndergaard – din guide til fortiden
Skip to content
  • Home
  • Andre ydelser
    • Forsinkede svar
    • Hushistorie
    • Kanalrundfart
    • Ninas nørderier
    • Nørdquiz
  • Byvandringer
    • Bag om Bymidten
    • Byen og døden
    • Dametur
    • Frbtur
    • Frederiksstadtur
    • Gudløs tur
    • I Bohrs og Ørsteds fodspor
    • Innovationstur
    • Kbhs underliv
    • Kbhs underliv koldkrigsudgaven
    • Nedtur
    • Nørrebrotur
    • Østerbrotur
    • Prostitutionstur
    • Stanken i Staden
    • Voldslinjen
  • En
    • About me
    • Copenhagen explained
    • Copenhagen in a red light
    • Copenlady
    • Death and the city
    • FAQ
    • Frederiksstad tour
    • Godless tour
    • In the footsteps of Bohr and Ørsted
    • Innovationtour
    • Prostitution tour
    • Punchline
    • The happy hour
    • The stench in the city
    • UK in DK
  • FAQ
  • Foredrag
    • Ægteskabets historie
    • De modne Mødre
    • Fra kæfert til kaffe
    • Kbh som slumby
    • Mit Hemmelige Liv
    • Prostitutionsforedrag
  • Gæstebog
  • Kontakt
  • Kunder
  • Om mig
    • Nina Søndergaards meninger og medieoptræden
    • Søndergaards sideprojekter
← Siden 1972 har der været et teltparlament foran regeringsbygningen i hovedstaden Canberra, et symbol på at aboriginals er fremmede i deres eget land. Teltet er der endnu.
Aboriginals blev anset for at tilhøre en anden og laverestående race, der burde ‘avles og forædles’ op til den hvide ‘races’ standard. Allerede fra 1869 blev det muligt at tvangsfjerne aboriginalmødres børn, især hvis de havde fået barnet med en hvid mand. →

Aboriginals havde ingen borgerrettigheder at leve for i Australien, men måtte naturligvis gerne dø for staten i første verdenskrig. Ca. 800 aboriginals kæmpede på australsk side fra 1914. Dem der overlevede, fik retten til at stemme i 1946. Resten måtte vente indtil 1962.

Posted on May 25, 2021 by Nina
This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.
← Siden 1972 har der været et teltparlament foran regeringsbygningen i hovedstaden Canberra, et symbol på at aboriginals er fremmede i deres eget land. Teltet er der endnu.
Aboriginals blev anset for at tilhøre en anden og laverestående race, der burde ‘avles og forædles’ op til den hvide ‘races’ standard. Allerede fra 1869 blev det muligt at tvangsfjerne aboriginalmødres børn, især hvis de havde fået barnet med en hvid mand. →
  • Nørdsøgning på siden

  • Nina Søndergaard: 31652086

    Email: nina@nerdtours.dk
  • Klik på konvolutten og skriv dig op til nyhedsbrevet

    Nyhedsbrev
  • Kommende åbne ture og foredrag

    Ingen, men det kan der hurtigt laves om på: Ring eller skriv på 31652086 og vi finder en tid og tur.

  • Ninas Nørderier

    • Magnitogorsk fik offentlig transport i 1935, seks år efter anlæggelsen af byen. I 1938 var der kun 8 fnotne busser, der kørte rundt i byen og satte folk tilfældigt af, uagtet hvor de boede.
    • En person ringer til FSB (det tidligere KGB) på en særlig anonym linje et sted i byen og begynder at tale: “Hej, er det den særlige anonyme FSB-linje?”. “Ja, Sergej Petrov, det er det. Hvad kan vi gøre for dig?”
    • USSR: I 1940 kunne enhver arbejder, der kom 20 minutter for sent på arbejde, fyres eller fængsles. Det var træls, fordi hverken offentlig transport eller urene gik til tiden, hvilket medførte denne vits: Tre sovjetiske arbejdere er kommet i fængsel, og de spørger hinanden, hvorfor de kom i brummen. Den første mand siger: “Jeg kom altid ti minutter for sent på arbejde, så jeg blev anklaget for sabotage.” Den anden mand siger: “Jeg kom altid ti minutter for tidligt på arbejde, så jeg blev anklaget for spionage” Den tredje mand siger: “Jeg kom altid til tiden, så jeg blev beskyldt for at have et vestligt ur.”
    • Tre sovjetiske arbejdere er kommet i fængsel, og de spørger hinanden, hvorfor de kom i brummen. “Jeg røg ind for at være snakkesalig, jeg fortalte nogle vitser. Og du?” “For dovenskab. Jeg hørte en vits og tænkte, jeg fortæller den i morgen, men en kammerat spildte ikke tiden.”
    • “Nutid er det, der forbinder os. Fremtiden skaber vi i fantasien. Kun fortid er den rene og skære virkelighed.” Simone Weil
    • I 1850 var der 20 museer og seværdigheder med offentlig adgang i København, heraf det der blev til Nationalmuseet og evergreens som Thorvaldsens museum og Rundetårn.
    • Ribe museum åbnede i 1855 som første kulturhistoriske museum udenfor København, i 1860 kom Odense museum til.
    • I begyndelsen af 1950’erne havde Svendborg bibliotek bogbåde, der sejlede ud til øerne i det sydfynske øhav med bøger til ‘det læsetørstige folk’.
    • Bogbusser, det geniale koncept, så dagens lys i 1960’erne.
    • Alting er større i USA, især afstandene. I 1930’erne udbragte tapre bibliotekarer og andre bøger ud pr hesteryg til de fattige i fx Kentuckys bjerge. I 2020 blev der bragt bøger ud til Virginias studerende pr. Drone.
    • Jomfru Jordan i Pilestræde 13, der fra 1848 til 1892 bestyrede et lejebibliotek pralede med sine 3500 bøger, heraf hittet De tre Musketerer af Alexander Dumas. I en annonce fra 1848 stod der at abonnementsprisen er 24 sk. om måneden og bøgerne kunne ombyttes så ofte som det ønskes. Det var et prisleje hvor mange, selv arbejdere, kunne være med. 
    • Bakkes lejebibliotek (lå der hvor Illum er nu) førte protokol over lånerne og deres betalinger, derfor kan vi se i protokollen fra 1847, at der var en murerlærling, løjtnant og tobaksarbejder blandt lånerne. Foruden fabrikanter, skuespillere, brændevinsbrændere, barbersvende, hattemagere, jurister, grever, instrumentmagere, musikere og studenter m.fl.
    • Fra 1700-tallet og frem dukkede lejebiblioteker op. Mod en vis betaling kunne man leje bøger inden folkebibliotekerne kom på banen i 1886. Lejebiblioteker var der mange af især i København, lige fra den eksklusive Athenæum (hvis kendteste medlem var Søren Kierkegaard) til fx Bakkes lejebibliotek, der åbnede i 1841.
  • Copenhagen history in less than 7 minutes

  • Nerd Tours – A taster

Nørd Tours
Proudly powered by WordPress.