Klik på konvolutten og skriv dig op til nyhedsbrevet
Træls nabo: Tyskerne har et ord for byggeri, man kun opfører for at ærgre sin nabo: Neidbau.
This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.
-
Ninas Nørderier
- Fortidens fordomme. Videnskabsmanden Alexander von Humboldt (1769-1859) var født og døde i Berlin, en by han ikke brød sig om, det var en “lille, analfabetisk og hadsk by”.
- Fortidens fordomme. Det gjorde meget ondt på kronprinsen af Hannover i 1843 at jernbanen og toget gjorde det muligt for enhver skomager og skrædder at rejse lige så hurtigt som ham selv, det kunne han ikke have.
- Fortidens fordomme. Beethoven (1770-1827) boede 35 år i Wien, som han var dybt undervældet af. “Fra kejseren til skopudseren, alle wienere er værdiløse.”
- Siden 1867 har det tyske forlag Reclam udgivet billige paperbacks med klassikere. I tiden omkring første verdenskrig solgte forlaget 1½ millioner bøger årligt i automater (som man ellers kender dem med kondomer, kager og sodavand) placeret på banegårde, parker, skoler og hospitaler.
- “Musikken og Skønheden findes i os og ingen andre steder i den ufølsomme verden, der omgiver os. De store værker er dem, der vækker vort geni, de store mennesker er dem, som giver det form.” Louis-Ferdinand Céline: Semmelweis
- Karl den Store iværksatte vidensspredning i 800-tallet: Små bønnebøger til præster og prædikensamlinger blev spredt ud over Frankrig. Alle præster skulle læse – og huske!- Gregor den Stores (pave 590-604) prædikener. Én præst var så uheldig at være glemsom og det kom han i brummen for. ‘Uvidenhed var blevet en forbrydelse.’ (Holland 2020)
- Læsefærdighed går ud over éns evne til at genkende ansigter, men hjælper generelt på korttidshukommelsen. En voksen analfabet kan huske det halve antal stavelser som en person, der kan læse.
- I følge folketællingen 1926 i Sovjetunion kunne 57 % af de 9 til 49-årige læse og skrive. I 1939 var det 81 %.
- Det er ikke bare viden man får af uddannelse, det er simpelthen mere intelligens/IK point. Hvert års skolegang giver flere IK-point.
- Psykologen A.R. Luria (1902-77) drog med sit forskerteam til en afsidesliggende egn af Uzbekistan i 1931-32 for at studere ‘erkendelsesprocessernes udvikling’, eller hvordan skolegang former folks tankegang. Analfabeterne havde meget svært ved syllogismer: Helt oppe mod nord, hvor der ligger sne, er alle bjørne hvide. Novaja Semlja ligger helt oppe mod nord, og der er altid sne. Hvilken farve har bjørnene der? Det kneb for næsten to tredjedele af analfabeterne. Alle, som havde gået nok så kortvarigt i skole, løste syllogismen i første hug.
- Psykologen A.R. Luria (1902-77) drog med sit forskerteam til en afsidesliggende egn af Uzbekistan i 1931-32 for at studere ‘erkendelsesprocessernes udvikling’, eller hvordan skolegang former folks tankegang. Forskellige geometriske former blev præsenteret for folk, som blev bedt om at gruppere formerne. En del afslog, da de mente at alle figurer var forskellige og ikke kunne ‘høre sammen’. De analfabetiske kvinder fra kvindesiden i huset (itjkari) så cirkler som en tallerken, si, spand, et ur eller en måne. Kvadratet var ‘et spejl, en dør eller en plade til at tørre abrikoser på’ – altså konkrete genstandsbenævnelser. Den form for klassifikation gjorde kun 15 % af de kvindelige seminarieelever sig af.
- En stor bank med afdelinger i mange lande undersøgte hvilken grund de ansatte anførte som den vigtigste for at hjælpe en anden person. I Kina var det at personen havde en højere rang, i Spanien var det at personen var en ven eller bekendt og i USA at personen havde hjulpet dem før. (Morris 2001)
- Træls nabo: Tyskerne har et ord for byggeri, man kun opfører for at ærgre sin nabo: Neidbau.