Døden var allestedsnærværende. Det var almindeligt at have (sin) ligkiste stående i stuen. Biskop Henrik Gerner (1629-1700) tog sin nathue på, lagde sig i sin kiste og bad til Gud, da han mærkede at det stykke kød, der havde sat sig fast i hans hals ikke ville komme løs. Og således sov han ind.