Klik på konvolutten og skriv dig op til nyhedsbrevet
“Helt op i 1950’erne blev der opført huse med kakkelovne eller centralkaminer.” (Bendsen & Bendtsen 2021)
This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.
-
Ninas Nørdfakta
- Førhen var kvinden ældre end manden i 18 % af alle ægteskaber, og det var faktisk lidt mere hyppigt at en meget ung mand giftede sig med en noget ældre kvinde end omvendt. Enker kunne både arve hus og virksomhed og egentlig præsteembede, derfor var de velstående enker populære som rigdomsgenveje for ambitiøse unge mænd. #KvindehistorieiDanmark
- I Danmark har vi længe haft en høj giftealder. I årene 1855-59 var kvinder gennemsnitlig 28,6 år gamle når de blev gift med en gennemsnitlig 31,6 år gammel mand. I årene 1890-94 var mændene 30 og kvinderne 26½.
- I det svenske sogn Östra Vingåker i årene 1800-29 blev 747 kvinder gift, heraf var to henholdsvis 50 og 51 år. 61 ud af 91 ugifte mødre blev gifte (67 %). (Carlsson 1977)#KvindehistorieiNorden
- I Sverige blev langt de fleste raske, rørige bondekvinder gift uanset om de havde børn eller ej. De handicappede derimod (som benævnes ‘blind’, ‘lam’, ‘ufærdig’, ‘mindrevidende’), de blev ikke gift pga deres formindskede arbejdsevne. (Carlsson 1977) #KvindehistorieiNorden
- Statistikerne kunne surt skrive i 1880’erne at omtrent to tredjedele af ’de ugifte førstegangsfødende blive gifte førend den anden fødsel og af de resterende ca. en tredjedel førend det tredje barns fødsel. Det må herved bemærkes, at det langtfra altid er det første barns fader, med hvem ægteskabet indgås, og den lethed, hvormed en kvinde med et eller to børn kan blive gift, vidner om den slaphed, hvormed befolkningen i sin helhed bedømmer dette forhold.’ (Danmarks statistik 1885) Samme andel af enlige mødre der blev gift, 70,6 % kom Agnete Birger Madsen frem til 1830-80 ved at undersøge to jyske sogne. #KvindehistorieiDanmark
- Dansestedet “Valhalla” havde i slutningen af 1800-tallet en stjerne, Julie Frey Westermann, “som næsten altid optraadte i Matrosdragt og med kort klippet, lokket Haar, medens hun sang.” Også gift. (Christensen 1912) #KvindehistorieiDanmark
- Dansestedet “Valhalla” havde i 1870’erne en stjerne, Eleonora Arvedsen som senere blev gift med en jødisk forretningsmand (Christensen 1912)#KvindehistorieiDanmark
- Dansestedet “Valhalla” havde en stjerne ved navn Amalie Sophie Charlotte Hulstrøm (1851-1901) kaldet “Malle Knallerup”. I 1877 blev hun gift med grev Ulrik Adolf Holstein-Holsteinsborg, efter hans død, tog hun til New York, vendte hjem og ægtede en ingeniør, Rohde. (Christensen 1912) #KvindehistorieiDanmark
- Der har aldrig været tradition i Norden for barnebryllupper, og de piger der blev gift som små, havde det sorte uheld at være adelige eller ligefrem kongelige. Det overgik bl.a. Margrethe d.1. Hun blev som 6-årig forlovet med Håkon d. 6. (på 19 år), og gift med ham som 10-årig. Birgitta af Vadstena kaldte forarget denne forbindelse for “dukkeleg”. #KvindehistorieiDanmark
- I det digre trebindsværk “Konservatismens historie i Danmark 1848 til 1936”, findes et langt kapitel “Konservatismens mænd – en række biografier”, her har der dog sneget sig 5 kvindfolk ind. #KvindehistorieiDanmark
- Da kvinder fik valgret i 1915 måtte de vente tre år på et valg. I 1918 blev fire kvinder valgt ind i Folketinget, heraf de to konservative. Karen Ankersted og Mathilde Hauschultz – som IKKE nævnes i det digre trebindsværk “Konservatismens historie i Danmark 1848 til 1936”. Landstinget (der 31 år før var imod damepolitikere) fik 5 kvinder ind.#KvindehistorieiDanmark
- Konservative har haft mystisk med kvindesagen. I 1887 havde 20.000 danske kvinder lavet en underskriftsindsamling om kvindelig valgret, det blev vedtaget af Folketinget, men nedstemt af Landstinget (hvor Højre/De konservative havde flertal). #KvindehistorieiDanmark
- Beskedenhed er en dyd, selv i det danske kongehus. Skal vi tro hofpræsten H.M. Fenger, var kong Christian d. 9de en “saare beskeden Mand og vurderede ikke sig selv højt. Altid bekendte han ærligt, naar Talen faldt paa Ting, som laa udenfor hans Omraade: »Det kan jeg ikke udtale mig om, da jeg ikke forstaar det.« – Og ofte forbavsedes jeg over, at han ikke overfor mig, den unge Præst, undsaae sig for at sige, naar det gjaldt kirkelige eller religiøse Spørgsmaal:»Det forstaar De meget bedre end jeg!«”