Klik på konvolutten og skriv dig op til nyhedsbrevet
Lys over land. Kalenderlys er fra 1942 og har stort set ikke ændret sig siden da.
This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.
Lys over land. Kalenderlys er fra 1942 og har stort set ikke ændret sig siden da.
This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.
-
Ninas Nørdfakta
- I Danske Lov fra 1683 var det lovpligtigt at gå i kirke om søndagen og var det faktisk indtil 1845. Det lader dog til at det alle dage var lidt sløjt med overholdelsen af dén lov.
- Fortidens fantastiske navne: Tromma, Effranzine, Permina
- #Kærlighedshistorie. Knud Petersen (1892-1971) var en ‘hanpige’ i København fra 1910’erne. Knud og hans venner, hvoraf nogle yndede at gå i kvindetøj, hang ud ved Nørreport, og scorede bl.a. Sømænd. Til trods for at det ikke var lovligt endnu at være homoseksuel, så blandede politiet sig ikke hvad disse voksne personer foretog sig. (Petersen 1960/2022)
- #Kærlighedshistorie. I Rigsarkivet er der bevaret Fortegnelse over de Personer, som fører eller er mistænkt for at føre et forargeligt Samliv 1833-1863 fra Helsingør og Odense. Både i Odense og Helsingør er der flest sager i den tidlige periode, hvorefter det ebber ud. I Helsingør 1833 til 1836 var der 62 sager, 1840: 8 og i 1847 én. Efter 12 års ’tavshed’ kom der vist en ny byfoged til, der lagde hårdt ud med 16 sager i 1859, for i 1860 og 1862 blot notere to sager. Langt de fleste sager endte med at kæresterne blev gift. Andre gad ikke ægteskabet og flyttede fra byen.
- Kærlighedshistorie. Det blev faktisk først lovligt at bo på polsk i 1933 – altså at en mand og kvinde levede sammen uden at være gift. Dog blev det i 1866 mildnet til at præster, politifolk eller andre overvoksne skulle have brokket sig over det. “§ 178. Naar Personer af forskjelligt Kjøn uagtet Øvrighedens Advarsel om at fjerne sig fra hinanden vedblive at føre et forargeligt Samliv, straffes de med Fængsel.”
- Fortidens fantastiske navne: Aksa, Abelline, Laurette
- Hotel Færgegaarden i Faaborg blev grundlagt i 1856 af to søstre, A. og S. Hansen.
- “saaledes laa store Dele af de østlige Jorder hen som Hede, til trods for, at Jorden var af ret fortrinlig Bonitet. Der stod da et stort Slid for Døren for det unge Ægtepar — Bedstefar var knap 39 Aar og Bedstemor 26 — naar Gaarden skulde bringes paa Fode,” Ung som 39 og 26 årig henholdsvis. Vi har i Danmark aldrig haft en udbredt tradition for barneægteskaber. (Wille 1948)
- Anna Dorthea Lund Orla-Jensen (1883-1965) var ingeniør og skrev mindst 11 videnskabelige artikler, men da hun var “venligt og beskedent menneske, som fx ikke selv udarbejdede fortegnelse over sine publikationer” er det vanskeligt at vide. En søgning på “beskeden” på Dansk Kvindebiografisk Leksikons side gav svimlende 1584 forekomster, lige fra beskeden betaling til beskeden natur til “beskeden indtil det selvudslettende”.
- Forfatterinden og frontpersonen for Dansk Kvindesamfund Gyrithe Lemche (1866-1945) skrev populære slægtsromaner, hvoraf “Edwardsgave” fra 1900 i 1933 var udkommet i mere end 10.000 eksemplarer. Hun fik også 10, ti, børn med lægen Johan Henrich Lemche, som tit trillede rundt med barnevognen og passede flokken sammen med tyendet, mens Gyrithe sad i sommerhuset mandag til fredag og skrev.
- Jordemodereksamen er fra 1787, men fra 1714 begyndte man så småt at eksaminere kommende jordemødre. Hun skal have en ‘passende’ alder og selv have født børn, kravet om at hun skulle være gift bortfaldt i 1814. (Meyer Andersen 2025)
- Fra 1880’erne arbejdede kvindesagskvinder hårdt for husholdningssagen: Bedre madkundskab, bedre hygiejne, sundere miljø for alle. Desværre steg begejstringen husmødrene til hovedet og i 1910 foreslog husholdningslærerinden Magdalene Lauridsen “kvindelig værnepligt bestående af en grundig, uddannelse i husgerning, barnepleje og hjemmesygepleje på grundlag af ½-1 års huslig tjeneste og/eller en grundig praktisk og teoretisk skoleuddannelse.”
- I 1897 fik pigerne et nyt fag: Husholdning og dermed også landets første skolekøkken. Det blev en succes, men først i 1975 (!) kom drengene også med. I 2014 tog faget navneforandring til madkundskab.