Forfatteren og kunstneren Josepha Martensen (1854-1924) voksede op i Bispegården i København og oplevede den tiltagende luftforurening. “-Men alt som Fabrikker med store Skorstene voksede op rundt om i Nærheden, blev Luften i den lille Have mere og mere fordærvet, og de sidste Aar, vi tilbragte i Bispegaarden, var det ikke mere noget tiltalende Opholdssted, saa tilsmudset som man blev ved at komme i Berøring med de af Kulstøv bedækkede Blade og Grene; at plukke en Blomst var ensbetydende med, at ens Hænder blev helt sorte.” H. L. Martensen i sit Hjem og blandt sine Venner, 1918