Psykologen A.R. Luria (1902-77) drog med sit forskerteam til en afsidesliggende egn af Uzbekistan i 1931-32 for at studere ‘erkendelsesprocessernes udvikling’, eller hvordan skolegang former folks tankegang. Forskellige geometriske former blev præsenteret for folk, som blev bedt om at gruppere formerne. En del afslog, da de mente at alle figurer var forskellige og ikke kunne ‘høre sammen’. De analfabetiske kvinder fra kvindesiden i huset (itjkari) så cirkler som en tallerken, si, spand, et ur eller en måne. Kvadratet var ‘et spejl, en dør eller en plade til at tørre abrikoser på’ – altså konkrete genstandsbenævnelser. Den form for klassifikation gjorde kun 15 % af de kvindelige seminarieelever sig af.