Som historiker er ”bedre sent end aldrig” mit motto.
Velkommen til Nørde Ninas brevkasse.
Her er det muligt for mine mednørder at stille spørgsmål, som jeg så kan svede over og forsøge at besvare. Siden vil også blive brugt til at besvare de supergode spørgsmål jeg heldigvis bliver stillet på mine historiske byvandringer. For selvom jeg synes jeg læser på lektien, ja så får jeg altid et spørgsmål, hvor jeg må blive svar skyldig og dét kan jeg jo ikke have siddende på mig.
Her er muligheden for at vende tilbage og få svar på dit skarpe spøgsmål, og her kan min faglige stolthed få lidt oprejsning gennem et ordentligt og godt underbygget svar. Men er du utilfreds med det svar du får eller er du fagperson/entusiast og kan fortælle mig at jeg tager helt fejl, så skriv og kommentér gerne! Meningen er jo at sprede viden, ikke digt, løgn og myter.
Hvem var Valkendorf?
Det var det gode spørgsmål jeg fik da jeg nørd tourede inde i Københavns Rådhus. Straks poppede ordene ”Valkendorfs kollegium” op, men meget bedre blev det ikke…
Men nu, Markus, kan jeg fortælle dig at Christoffer Valkendorf (1525-1601) var blandt andet rigshofmester (stor kanon) og dengang var de offentligt ansatte slet ikke så specialiserede som nu. Var man god til én ting, fik man lov at prøve kræfter med alt mulig andet, og det gjorde Valkendorf også.
Der er en lang lovprisning i Dansk Biografisk Leksikon, men her vil jeg nøjes med at sige at han fik tårnet på Helligånds kirken gjort færdigt (og pænt) og at han støttede de studerende ved Københavns universitet ved at give dem et kollegie. Det var et gammelt hus han gav dem, og det blev skadet af ildebranden i 1728. Godt nok reparerede man lidt på det, men det var usselt og blev nedrevet i 1865. Året kunne studenterne flytte ind igen, og nogle af dem er blevet ret kendte som fx salmedigteren Grundtvig og forfatteren Herman Bang. Først fra 1972 måtte kvinder bo der. Adressen er Sankt Peders Stræde 14, 1453 København K.
Billedet er fra trappeopgangen hvor vi så den gode Valkendorf (på den anden side er Tyge Brahe, han gav ligesom sig selv). Han er malet af Jens Møller-Jensen (1869-1948), der var maler, arkitekt og kunsthåndværker.
Kære Viggo, du blev introduceret for en slags kanon med 95 værker fra antikken, da du tappert var med på Dobbelt Nørdtour i Ørstedsparken. Nu er titlen klappet og klar: Haskel, F. & Penny, N., Taste and the Antique: The Lure of Classical Sculpture, 1500-1900. – Hvilket giver inspiration til at pønse på en nørd tour til afstøbningssamlingen for at se dem i 3D….
Kære du der spurgte er bæ i familie med bæst?
Næppe!
Ordbøgerne påstår at bæ, som i betydning af afføring, kommer af et lydefterlignende udtryk for væmmelse.
Bæst kommer derimod af det latinske ”bestia”, der betyder dyr (som regel kun større landdyr, fx heste, køer, hunde og får). Men man kan sagtens sige ”bæææ sagde bæstet og bæede”.
Kære Kirsten
For meget lang tid siden, da jeg havde tur på Glyptoteket spurgte du om hvorfor tømmeret i Tømmergraven, lige bag Glyptoteket, lå i vandet. ”Øh.” Svarede jeg og var meget ærgrelig over dette, jeg har forsøgt at læse om behandling af træværk og fandt intet, men nu!
Træet fra de nordiske lande og Østersølandene blev liggende i vandet på grund af brandfare. Dengang var det kun 100 år siden at København sidst var futtet af og i juni 1795 begyndte branden netop i noget tørt tømmer (på Gammelholm ved Kongens Nytorv).
