Man kunne komme i gulaglejre for hvad alle andre end paranoide sovjetfolk ville mene var småting: For at stjæle en blyant til sin søn, så han kunne lave lektier. For “spekulation”, altså at købe en pakke smøger og sælge den andetsteds. For at eje en radio. For at tale et fremmedsprog. Eller for to gange at komme ti minutter for sent til arbejde.

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.