Klik på konvolutten og skriv dig op til nyhedsbrevet
Category Archives: Uncategorized
‘Her i landet har man hidtil savnet slige kældere [Felsenkeller til eftergæring], og det vil derfor sikkert gøre en epoke i vort ølbryggeris historie, at brygger Jacobsen i København nu i efteråret 1845 har med stor bekostning ladet en sådan kælder indrette i hovedstadens Nørrevold.’ A.F. Bergsøe: Danmarks statistik 1844-46, bind 2, s. 409
Posted in Uncategorized
Comments Off on ‘Her i landet har man hidtil savnet slige kældere [Felsenkeller til eftergæring], og det vil derfor sikkert gøre en epoke i vort ølbryggeris historie, at brygger Jacobsen i København nu i efteråret 1845 har med stor bekostning ladet en sådan kælder indrette i hovedstadens Nørrevold.’ A.F. Bergsøe: Danmarks statistik 1844-46, bind 2, s. 409
Druk i Danmark. I 1844 drak voksne over 20 år mere end 36 liter brændevin om året.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Druk i Danmark. I 1844 drak voksne over 20 år mere end 36 liter brændevin om året.
I 1844 kunne statistikeren og juristen A.F. Bergsøe ærgre sig over ‘æderiet’ ude på landet. Det var faktisk også helt normalt at få fem måltider mad om dagen, både på Sjælland og i Vestjylland. Om vinteren dog kun fire måltider….
Posted in Uncategorized
Comments Off on I 1844 kunne statistikeren og juristen A.F. Bergsøe ærgre sig over ‘æderiet’ ude på landet. Det var faktisk også helt normalt at få fem måltider mad om dagen, både på Sjælland og i Vestjylland. Om vinteren dog kun fire måltider….
Nyboder i København var til flådens folk og familier: ‘Det var ingen skam for ham [manden i huset] på fridagene at overtage en barnepiges rolle, vaske børnene, klæde dem på, give dem mad, lægge dem til hvile i den vugge, han selv havde tømret; hvad skulle der vel være i vejen for at vaske et gulv hjemme, når man så tit havde været med til at spule et dæk? Forlangtes det, kunde han også dreje håndkværnen, ælte dejen og tage del i konens øvrige gerning; hun var jo til gengæld villig til at hjælpe ham med at erhverve det daglige brød.’
Posted in Uncategorized
Comments Off on Nyboder i København var til flådens folk og familier: ‘Det var ingen skam for ham [manden i huset] på fridagene at overtage en barnepiges rolle, vaske børnene, klæde dem på, give dem mad, lægge dem til hvile i den vugge, han selv havde tømret; hvad skulle der vel være i vejen for at vaske et gulv hjemme, når man så tit havde været med til at spule et dæk? Forlangtes det, kunde han også dreje håndkværnen, ælte dejen og tage del i konens øvrige gerning; hun var jo til gengæld villig til at hjælpe ham med at erhverve det daglige brød.’
En optælling af de forskellige husejere i en karré i indre København (Gammel Mønt, Møntergade, Pilestræde og Sværtegade) gav 808 ejere af 32 huse i løbet af små 400 år. Ud af dem var der 168 kvindelige ejere eller 20 %. Andelen af kvindelige husejere stiger i løbet af årene, men også i 1680 finder man en Ellen Nielsen, enke, som husejer af Gl. Mønt 41.
Posted in Uncategorized
Comments Off on En optælling af de forskellige husejere i en karré i indre København (Gammel Mønt, Møntergade, Pilestræde og Sværtegade) gav 808 ejere af 32 huse i løbet af små 400 år. Ud af dem var der 168 kvindelige ejere eller 20 %. Andelen af kvindelige husejere stiger i løbet af årene, men også i 1680 finder man en Ellen Nielsen, enke, som husejer af Gl. Mønt 41.
De arbejdsomme kvinder fik førhen ofte tiltusket sig at sidde ved dét ene lys man brændte, der kunne de sidde og spinde, sy eller strikke, hvorimod mændene brugte tiden på at ‘strække sig på bænkene, til tobaksrygning, kortspil, eller dans og lystighed i de mange legestuer og sviresteder, som der findes rundt omkring på landet, istedet for at bruge den til nyttig husflidsgerning. Den Danske Stats Statistik, 1847
Posted in Uncategorized
Comments Off on De arbejdsomme kvinder fik førhen ofte tiltusket sig at sidde ved dét ene lys man brændte, der kunne de sidde og spinde, sy eller strikke, hvorimod mændene brugte tiden på at ‘strække sig på bænkene, til tobaksrygning, kortspil, eller dans og lystighed i de mange legestuer og sviresteder, som der findes rundt omkring på landet, istedet for at bruge den til nyttig husflidsgerning. Den Danske Stats Statistik, 1847
I 1840’erne var der vist mangel på arbejdskraft, især tyende, her i Danmark. Især tjenestepiger sagde op ‘af de allerubetydeligste årsager’ og masser af bondepiger arbejdede med husflid i stedet for at blive tjenestepiger. Ved høsttiden kunne de blive ‘høstmøer’ og kradse mere end halvdelen af deres årsløn ind der, og resten af tiden væve, strikke vanter etc.
Posted in Uncategorized
Comments Off on I 1840’erne var der vist mangel på arbejdskraft, især tyende, her i Danmark. Især tjenestepiger sagde op ‘af de allerubetydeligste årsager’ og masser af bondepiger arbejdede med husflid i stedet for at blive tjenestepiger. Ved høsttiden kunne de blive ‘høstmøer’ og kradse mere end halvdelen af deres årsløn ind der, og resten af tiden væve, strikke vanter etc.
I Danmark i 2016 var det kun 5 % af kvinder i arbejde, der havde egen virksomhed, kun undergået af Norge med fnotne 4 %. Selv Irland, med sin stærke katolicisme og indtil for nylig ret gammeldags kønsroller har flere selvstændige kvinder: 7 %. Topscorerne er Chile (28 %), Mexico (25 %) og Grækenland (23 %).
Posted in Uncategorized
Comments Off on I Danmark i 2016 var det kun 5 % af kvinder i arbejde, der havde egen virksomhed, kun undergået af Norge med fnotne 4 %. Selv Irland, med sin stærke katolicisme og indtil for nylig ret gammeldags kønsroller har flere selvstændige kvinder: 7 %. Topscorerne er Chile (28 %), Mexico (25 %) og Grækenland (23 %).
I 2019 i EU-landene var omtrent hver tredje leder kvinde. Det dækker over at Letland har 46 % kvindelige leder og Polen har 43 %. Sverige har 40 % (lovkrav) og Danmark kvabber rundt med 27 % kvindelige ledere – ligesom Nederlandene og Tjekkiet.
Posted in Uncategorized
Comments Off on I 2019 i EU-landene var omtrent hver tredje leder kvinde. Det dækker over at Letland har 46 % kvindelige leder og Polen har 43 %. Sverige har 40 % (lovkrav) og Danmark kvabber rundt med 27 % kvindelige ledere – ligesom Nederlandene og Tjekkiet.
Seks guldskåle fra yngre bronzealder blev fundet i 1685 på Avernakø. Én af skålene blev dog givet til den franske minister Charles Alquier i 1812 som tak for traktaten mellem Frankrig og Danmark. Skål og minister forlod Danmark i 1814.
https://samlinger.natmus.dk/do/asset/2248
Posted in Uncategorized
Comments Off on Seks guldskåle fra yngre bronzealder blev fundet i 1685 på Avernakø. Én af skålene blev dog givet til den franske minister Charles Alquier i 1812 som tak for traktaten mellem Frankrig og Danmark. Skål og minister forlod Danmark i 1814.
Forne tiders skødesløshed kunne antage forbløffende former. Kirkebogen fra Vinderød blev i 1825-44 brugt af “en botaniserende lærer” til at tørre planter i, således at en hel del af siderne var blevet ødelagt.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Forne tiders skødesløshed kunne antage forbløffende former. Kirkebogen fra Vinderød blev i 1825-44 brugt af “en botaniserende lærer” til at tørre planter i, således at en hel del af siderne var blevet ødelagt.
Frederik d. 6 havde en umanerligt hård barndom, inspireret af Rousseau: Frederik skulle vænnes til nøjsomhed = nul krammere og trøst og nul dyner eller varme på. Kolde bade og barfodethed året rundt. Tre år gammel kunne kronprins Frederik selv klæde sig af til sit kolde bad og havde frostknuder i fødderne. ‘En lakaj blev sat i fængsel i Blåtårn, fordi han havde lukket et vindue på en karet, der en vinterdag kørte drengen fra Hørsholm til København.’
Posted in Uncategorized
Comments Off on Frederik d. 6 havde en umanerligt hård barndom, inspireret af Rousseau: Frederik skulle vænnes til nøjsomhed = nul krammere og trøst og nul dyner eller varme på. Kolde bade og barfodethed året rundt. Tre år gammel kunne kronprins Frederik selv klæde sig af til sit kolde bad og havde frostknuder i fødderne. ‘En lakaj blev sat i fængsel i Blåtårn, fordi han havde lukket et vindue på en karet, der en vinterdag kørte drengen fra Hørsholm til København.’
Struensee og hans ven Enevold Brandt blev henrettet pga. majestætsfornærmelse – for Brandts vedkommende med den skærpende omstændighed, at han havde voldt den gak kong Christian d. 7 skade (megaforbudt): Brandt havde nemlig bidt kongen i fingeren, engang da kongen havde et hysterisk anfald og gik amok.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Struensee og hans ven Enevold Brandt blev henrettet pga. majestætsfornærmelse – for Brandts vedkommende med den skærpende omstændighed, at han havde voldt den gak kong Christian d. 7 skade (megaforbudt): Brandt havde nemlig bidt kongen i fingeren, engang da kongen havde et hysterisk anfald og gik amok.
Kong Christian d. 7 var ret gak, men ikke uden humor. Han tog sig til siderne inden han skulle prutte ‘som om han ville stemme instrumentet’. Hvis der var lyd på prutten, holdt Christian d. 7 af at vende sig om og skælde sin page ud “Fy, din væmmelige knægt!”. (Langen 2008)
Posted in Uncategorized
Comments Off on Kong Christian d. 7 var ret gak, men ikke uden humor. Han tog sig til siderne inden han skulle prutte ‘som om han ville stemme instrumentet’. Hvis der var lyd på prutten, holdt Christian d. 7 af at vende sig om og skælde sin page ud “Fy, din væmmelige knægt!”. (Langen 2008)
Fra 1851 blev det muligt i Danmark at sende penge pr. post, såkaldt postanvisning som vi i dag kender det fra services som Western Union. Det blev endnu nemmere i 1866 med særskilte blanketter, hvorved man kunne sende 50 rigsdaler.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Fra 1851 blev det muligt i Danmark at sende penge pr. post, såkaldt postanvisning som vi i dag kender det fra services som Western Union. Det blev endnu nemmere i 1866 med særskilte blanketter, hvorved man kunne sende 50 rigsdaler.
I 1844 var der 1355 km ‘hovedlandeveje’ i kongeriget Danmark. I 2020 var der 74.849 km vejnet.
Posted in Uncategorized
Comments Off on I 1844 var der 1355 km ‘hovedlandeveje’ i kongeriget Danmark. I 2020 var der 74.849 km vejnet.
Der var 57 motorkøretøjer i København i 1901.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Der var 57 motorkøretøjer i København i 1901.
Det blev muligt at køre i tog til København (fra Roskilde) i 1847 (31 km). Oslo fik sin hovedbanegård i 1854 (til Eidsvoll, 68 km). Stockholm-Södertälje (30 km) indviedes i 1860. Finnerne kunne også køre med tog i 1860, Helsinki-Hämeenlinna, 98 km.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Det blev muligt at køre i tog til København (fra Roskilde) i 1847 (31 km). Oslo fik sin hovedbanegård i 1854 (til Eidsvoll, 68 km). Stockholm-Södertälje (30 km) indviedes i 1860. Finnerne kunne også køre med tog i 1860, Helsinki-Hämeenlinna, 98 km.
Danmarks svar på Joakim von And, C.F. Tietgen (1929-1901) fik landets første telefon (telefonnummer: 1), så han kunne holde øre med sine andre selskaber som fx De danske Spritfabrikker, De danske Sukkerfabrikker, Det Forenede Dampskibs-Selskab, Det Store Nordiske Telegraf-Selskab og Det Kjøbenhavnske Bygge-Selskab. Men han fik aldrig telefon derhjemme, der skulle han have fri og fred.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Danmarks svar på Joakim von And, C.F. Tietgen (1929-1901) fik landets første telefon (telefonnummer: 1), så han kunne holde øre med sine andre selskaber som fx De danske Spritfabrikker, De danske Sukkerfabrikker, Det Forenede Dampskibs-Selskab, Det Store Nordiske Telegraf-Selskab og Det Kjøbenhavnske Bygge-Selskab. Men han fik aldrig telefon derhjemme, der skulle han have fri og fred.
Danske kvinder har aldrig været stavnsbundne eller vornede (livegne), og masser af kvinder er gennem tidens løb kommet ret langt væk hjemmefra, især som tjenestepiger. At kvinder kunne flytte omkring var en måde at komme udenom datidens ret strenge incestdefinitioner (nul ægteskab hvis slægtskab i 7. led!), men i 1762 var det slut med at føjte om. Ingen ugift eller ledig kvinde måtte forlade landet uden at have en meget meget god grund. #KvindehistorieiDanmark
Posted in Uncategorized
Comments Off on Danske kvinder har aldrig været stavnsbundne eller vornede (livegne), og masser af kvinder er gennem tidens løb kommet ret langt væk hjemmefra, især som tjenestepiger. At kvinder kunne flytte omkring var en måde at komme udenom datidens ret strenge incestdefinitioner (nul ægteskab hvis slægtskab i 7. led!), men i 1762 var det slut med at føjte om. Ingen ugift eller ledig kvinde måtte forlade landet uden at have en meget meget god grund. #KvindehistorieiDanmark
