Klik på konvolutten og skriv dig op til nyhedsbrevet
Category Archives: Uncategorized
Rengøringens historie: Storvask anno 1903 i følge Emma Gad:
Dagen før der skal vaskes, indsmøres de smudsigste steder på tøjet med grøn sæbe, og det lægges i blød i lunkent vand, efter først at være sorteret og alle småting hæftede sammen i små bundter for ikke at blive borte. … Continue reading
Posted in Uncategorized
Comments Off on Rengøringens historie: Storvask anno 1903 i følge Emma Gad:
Rengøringens historie: Rindende vand var en luksus som københavnerne fik i 1859, da Pumpehuset (spillested siden 1987) blev indviet. Indtil skulle der slæbes vand fra springvand, pumper og brønde. Vi sender dem på fjerde sal eller kvistene en imponeret tanke.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Rengøringens historie: Rindende vand var en luksus som københavnerne fik i 1859, da Pumpehuset (spillested siden 1987) blev indviet. Indtil skulle der slæbes vand fra springvand, pumper og brønde. Vi sender dem på fjerde sal eller kvistene en imponeret tanke.
Rengøringens historie: Opvask var ofte at slikke sin ske ren eller tørre den af i buksebagen (sin egen) og sætte den på plads. Finere husholdninger klarede det således: Glas skulle vaskes i vandet med lidt sæbe, så kogende vand i. Dernæst sølvtøj og fedtede tallerkner. Vandudskiftning. Nyt kogende vand med soda i. Og håndtørring. Opvaskestativer kendes først fra 1947 i Danmark. Baljen stod i øvrigt på køkkenbordet, da køkkenvaske og afløb ikke var udbredte før 1870’erne.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Rengøringens historie: Opvask var ofte at slikke sin ske ren eller tørre den af i buksebagen (sin egen) og sætte den på plads. Finere husholdninger klarede det således: Glas skulle vaskes i vandet med lidt sæbe, så kogende vand i. Dernæst sølvtøj og fedtede tallerkner. Vandudskiftning. Nyt kogende vand med soda i. Og håndtørring. Opvaskestativer kendes først fra 1947 i Danmark. Baljen stod i øvrigt på køkkenbordet, da køkkenvaske og afløb ikke var udbredte før 1870’erne.
David Friedrich Strauss (1808-74) var teolog. I hans tobindsværk om Jesu liv – kritisk undersøgt fra 1836 var Jesus historisk skikkelse, men ikke Guds søn. Han fik et professorat i teologisk dogmatik i Zürich i 1839, men hans Jesuskritik gjorde så ondt at der opstod tumulter, militæret blev sat ind og 14 mennesker døde. Strauss fik pension inden han overhovedet tiltrådte, skrev endnu flere religionskritiske værker og erklærede i 1872 at han ikke længere var kristen, men materialist og darwinist.’
Posted in Uncategorized
Comments Off on David Friedrich Strauss (1808-74) var teolog. I hans tobindsværk om Jesu liv – kritisk undersøgt fra 1836 var Jesus historisk skikkelse, men ikke Guds søn. Han fik et professorat i teologisk dogmatik i Zürich i 1839, men hans Jesuskritik gjorde så ondt at der opstod tumulter, militæret blev sat ind og 14 mennesker døde. Strauss fik pension inden han overhovedet tiltrådte, skrev endnu flere religionskritiske værker og erklærede i 1872 at han ikke længere var kristen, men materialist og darwinist.’
Norge fik Kristeligt Folkeparti i 1930 og KF har haft tre statministerposter, senest Kjell Magne Bundevik 2001-2005. Danmark fik Kristeligt Folkeparti (fra 2003 Kristendemokraterne) i 1970. KFs bedste år var i 1975 med 5 % af stemmerne og ni mandater i folketinget – som de røg ud af i 2005 og ikke er kommet ind i igen.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Norge fik Kristeligt Folkeparti i 1930 og KF har haft tre statministerposter, senest Kjell Magne Bundevik 2001-2005. Danmark fik Kristeligt Folkeparti (fra 2003 Kristendemokraterne) i 1970. KFs bedste år var i 1975 med 5 % af stemmerne og ni mandater i folketinget – som de røg ud af i 2005 og ikke er kommet ind i igen.
Fra 1860’erne blev det muligt i Sverige at melde sig ud af Svenska Kyrken (deres folkekirke), hvis altså man meldte sig ind i et andet statsgodkendt kirkeselskab. Dette varede ved indtil 1952 og har givet grobund for mange flere kirkesamfund i Sverige, hvor bl.a. Pinsebevægelsen (Pingströrelsen) er stor.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Fra 1860’erne blev det muligt i Sverige at melde sig ud af Svenska Kyrken (deres folkekirke), hvis altså man meldte sig ind i et andet statsgodkendt kirkeselskab. Dette varede ved indtil 1952 og har givet grobund for mange flere kirkesamfund i Sverige, hvor bl.a. Pinsebevægelsen (Pingströrelsen) er stor.
Sverige blev først protestantisk i 1593, men havde et betragteligt stærkere greb om befolkningen, der skulle afhøres af Svenska Kyrken indtil 1888.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Sverige blev først protestantisk i 1593, men havde et betragteligt stærkere greb om befolkningen, der skulle afhøres af Svenska Kyrken indtil 1888.
Danmark-Norge var det første kongerige der blev protestantisk – i 1536, hvis man skulle have glemt det årstal. Kurfyrstendømmet Sachen slog os og kom først i 1517. b
Posted in Uncategorized
Comments Off on Danmark-Norge var det første kongerige der blev protestantisk – i 1536, hvis man skulle have glemt det årstal. Kurfyrstendømmet Sachen slog os og kom først i 1517. b
I 1798 udkom der “Evangelisk-kristelig Psalmebog til Brug ved Kirke- og Huus-Andagt”, hvor stort set alle 560 salmer var skåret ned til et par vers. Dét syntes mange var for dårligt, så mange steder opstod der simpelthen sangkampe i kirkerne, “når præst og degn prøvede at introducere den nye salmebog, og oftest gik menigheden af med sejren ved stædigt at synge efter Kingos [salmebog fra 1699], hvor salmerne som regel havde flest vers”. (Kjærgaard & Weincke, 2013)
Posted in Uncategorized
Comments Off on I 1798 udkom der “Evangelisk-kristelig Psalmebog til Brug ved Kirke- og Huus-Andagt”, hvor stort set alle 560 salmer var skåret ned til et par vers. Dét syntes mange var for dårligt, så mange steder opstod der simpelthen sangkampe i kirkerne, “når præst og degn prøvede at introducere den nye salmebog, og oftest gik menigheden af med sejren ved stædigt at synge efter Kingos [salmebog fra 1699], hvor salmerne som regel havde flest vers”. (Kjærgaard & Weincke, 2013)
Det kunne godt være en langtrukken affære at gå i kirke i 1800-tallet, da mange organister var blærerøve, der lavede mellemspil mellem hver sætning i salmen. ‘Mon den, der oplæste en salme og efter hver linje gjorde et ærinde ind i andre stuer, gå nogle gange op og ned ad gulvet eller henkaste bemærkninger om uvedkommende ting (ja selv om vedkommende), turde vente at gøre noget indtryk på sine tilhørere?’ Berggren 1859, citeret i Kjærgaard & Weincke, 2013
Posted in Uncategorized
Comments Off on Det kunne godt være en langtrukken affære at gå i kirke i 1800-tallet, da mange organister var blærerøve, der lavede mellemspil mellem hver sætning i salmen. ‘Mon den, der oplæste en salme og efter hver linje gjorde et ærinde ind i andre stuer, gå nogle gange op og ned ad gulvet eller henkaste bemærkninger om uvedkommende ting (ja selv om vedkommende), turde vente at gøre noget indtryk på sine tilhørere?’ Berggren 1859, citeret i Kjærgaard & Weincke, 2013
Førhen, i attenhundredehvidkål, var tempoet i mange salmer meget meget langsomt, omtrent tre gange så langsomt som idag. (50 halvnoder/minut i “Jesus, din søde forening at smage”) (Kjærgaard & Weincke, 2013)
Posted in Uncategorized
Comments Off on Førhen, i attenhundredehvidkål, var tempoet i mange salmer meget meget langsomt, omtrent tre gange så langsomt som idag. (50 halvnoder/minut i “Jesus, din søde forening at smage”) (Kjærgaard & Weincke, 2013)
Der var førhen ikke en eneste egentlig julesalme i de officielle gamle salmebøger, så da brødrene Fenger i 1845 kom den lyse idé at trykke 28 julesalmer i “Psalmer og Sange til Julen” blev 1. Oplag revet væk og 2. Oplaget nåede at udkomme inden julen 1845. (Kjærgaard & Weincke, 2013)
Posted in Uncategorized
Comments Off on Der var førhen ikke en eneste egentlig julesalme i de officielle gamle salmebøger, så da brødrene Fenger i 1845 kom den lyse idé at trykke 28 julesalmer i “Psalmer og Sange til Julen” blev 1. Oplag revet væk og 2. Oplaget nåede at udkomme inden julen 1845. (Kjærgaard & Weincke, 2013)
Man glemmer helt at Grundtvig var på kant med magthaverne i mange år, og én af måderne at grundtvigianerne kæmpede mod systemet på var at synge. De sang fra den uofficielle, men udbredte “N.F.S. Grundtvigs Kirke-Salmebog”, ha.(Kjærgaard & Weincke, 2013)
Posted in Uncategorized
Comments Off on Man glemmer helt at Grundtvig var på kant med magthaverne i mange år, og én af måderne at grundtvigianerne kæmpede mod systemet på var at synge. De sang fra den uofficielle, men udbredte “N.F.S. Grundtvigs Kirke-Salmebog”, ha.(Kjærgaard & Weincke, 2013)
Fra 1741 til 1839 var den såkaldte konventikelplakat gældende: Der måtte være ikke religiøse sammenkomster uden præstens tilstedeværelse eller samtykke. En familie måtte godt holde morgen- og aftenandagt, men der måtte ikke være gæster.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Fra 1741 til 1839 var den såkaldte konventikelplakat gældende: Der måtte være ikke religiøse sammenkomster uden præstens tilstedeværelse eller samtykke. En familie måtte godt holde morgen- og aftenandagt, men der måtte ikke være gæster.
Gallup har spurgt folk verden over om de føler sig elsket og i gennemsnit føler 70 % af os os elskede. Filippinerne var i top med 93 %, Rwanda og Puerto Rico er med på 92 og 90 %. Det er straks værre i de gamle sovjetiske republikker, Armenien er bundskraber med 29 %, Usbekistan og Kirgisistan 32 og 34 %. Det er muligvis et definitionsspørgsmål, men påfaldende at -stanlandene også er bundskrabere på Gay Happiness Index og heller ikke klarer sig godt i World Happiness Reports.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Gallup har spurgt folk verden over om de føler sig elsket og i gennemsnit føler 70 % af os os elskede. Filippinerne var i top med 93 %, Rwanda og Puerto Rico er med på 92 og 90 %. Det er straks værre i de gamle sovjetiske republikker, Armenien er bundskraber med 29 %, Usbekistan og Kirgisistan 32 og 34 %. Det er muligvis et definitionsspørgsmål, men påfaldende at -stanlandene også er bundskrabere på Gay Happiness Index og heller ikke klarer sig godt i World Happiness Reports.
Ud af 2400 københavnererindringer nævner 31 erindringsskrivere Jesus. Heraf var der en betjent, som børnene kaldte “Jesus”, en hjemløs kaldet “Jesus” (pga hans lange hår og skæg?) og tre “Reservejesus’er”.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Ud af 2400 københavnererindringer nævner 31 erindringsskrivere Jesus. Heraf var der en betjent, som børnene kaldte “Jesus”, en hjemløs kaldet “Jesus” (pga hans lange hår og skæg?) og tre “Reservejesus’er”.
Forening til Fremme af Søndagens rette Brug blev stiftet 1885.04.23. Formanden var grev Moltke. Foreningen var forarget over hvor få butikker, arbejdspladser og organisationer der overholdt 3. Bud “Du skal holde hviledagen hellig”. Deres anstrengelser gav først pote i 1904, hvor der blev indført helsøndagslukninger i butikker.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Forening til Fremme af Søndagens rette Brug blev stiftet 1885.04.23. Formanden var grev Moltke. Foreningen var forarget over hvor få butikker, arbejdspladser og organisationer der overholdt 3. Bud “Du skal holde hviledagen hellig”. Deres anstrengelser gav først pote i 1904, hvor der blev indført helsøndagslukninger i butikker.
Mange danskere døber deres børn, men går ikke i kirke med ungerne, læser i biblen eller beder med deres børn, der ‘selv skal træffe valget’. Det er dog en temmelig sikker måde at skabe ateister på, da stort set ingen uden religiøs opvækst får en konventionel gudstro. (Birkedal 2001)
Posted in Uncategorized
Comments Off on Mange danskere døber deres børn, men går ikke i kirke med ungerne, læser i biblen eller beder med deres børn, der ‘selv skal træffe valget’. Det er dog en temmelig sikker måde at skabe ateister på, da stort set ingen uden religiøs opvækst får en konventionel gudstro. (Birkedal 2001)
Ifølge World Values Survey i 1997 troede 11 % af danskerne på djævelen, og meget passende var der også 11 % der gik i kirke mindst én gang om måneden. Gud var mere populær, og 64 % af os tror på Gud, himlen 18 % og kun 8 % på helvede (modsat amerikanerne: 73 % troede på helvede).
Posted in Uncategorized
Comments Off on Ifølge World Values Survey i 1997 troede 11 % af danskerne på djævelen, og meget passende var der også 11 % der gik i kirke mindst én gang om måneden. Gud var mere populær, og 64 % af os tror på Gud, himlen 18 % og kun 8 % på helvede (modsat amerikanerne: 73 % troede på helvede).
Danskerne har hverken sjæl eller synd. World Values Survey spurgte i 1997 folk i bl.a. USA, Finland og Danmark om vi har en sjæl? I USA mente 92 % ja, 64 % af finnerne var overbeviste om at have en sjæl, men kun 48 % af danskerne mente dette. ‘Tror De på synd?’ USA: 90 %, FIN: 65 % og DK: 28 %
Posted in Uncategorized
Comments Off on Danskerne har hverken sjæl eller synd. World Values Survey spurgte i 1997 folk i bl.a. USA, Finland og Danmark om vi har en sjæl? I USA mente 92 % ja, 64 % af finnerne var overbeviste om at have en sjæl, men kun 48 % af danskerne mente dette. ‘Tror De på synd?’ USA: 90 %, FIN: 65 % og DK: 28 %
