Velkommen til Nørd Tours, der laver sande, skægge, skæve og spændende byvandringer i København.
Alting bliver meget mere vedkommende af at blive formidlet med begejstring, og jeg brænder for at give dig et faktuelt og farverigt indtryk af fortiden i livsfarlige og lykkelige København. Som brændte, lugtede og var stærkt overbefolket, slummet, nørdvenlig, og kun light kristen. København var også bøssernes, koldkrigstidens, ludernes, kvindernes og kæresternes by. København dannede ramme for fysikere i verdensklasse, fysisk vold, fremtidsvisioner og fine fornemmelser.
Priser: 125 DKK pr. person. Kontant, mobilepay, EAN, faktura.
Gruppestørrelse:
Fra 2 til 35 styks.
Tider for turstart: Principielt alle dage 8-20.
Og så det kedelige: En aflysning mindre end 48 timer før den fastsatte dato koster 600 DKK.
Det er også muligt at hyre mig til at give dig og dine gæster/ kunder/venner et nyt og nørdet blik på hovedstaden, men det kræver forberedelse ( = højere pris) og en snak om dine behov og ønsker, ring 31652086 for at aftale nærmere. Turene kan også omlægges, men naturligvis mod et større tillæg.
Plan B. Dansk vejr er som bekendt Gajolvejr og i tilfælde af regnvejr kan turen enten konverteres til et miniforedrag på et tørt og varmt sted, eller en tur i Rundetårn. Jeg har haft den glæde at arbejde i Rundetårn som er en af Europas mærkeligste bygninger, så jeg kan fortælle en masse om stedet. Der er åbent til 20:00 og koster kun 40 DKK mere.
Flere spørgsmål? Prøv at se min FAQ-side, ellers ring eller skriv.
Her til højre ser du Ninas Nørderier, eller nørdfakta. Det er vidensbidder om alt muligt og vidner om at virkeligheden i den grad overgår fiktionen.