Klik på konvolutten og skriv dig op til nyhedsbrevet
Kvinder kunne blive optaget på universitetet fra 1877 i Danmark, dog med de kedelige undtagelser af teologisk fakultet, de kunne ikke få offentlig understøttelse og ej heller embede i staten som dommere eller sagførere. Lidt tilsvarende særregler plagede de andre europæiske lande. #KvindehistorieiDanmark
Posted in Uncategorized
Comments Off on Kvinder kunne blive optaget på universitetet fra 1877 i Danmark, dog med de kedelige undtagelser af teologisk fakultet, de kunne ikke få offentlig understøttelse og ej heller embede i staten som dommere eller sagførere. Lidt tilsvarende særregler plagede de andre europæiske lande. #KvindehistorieiDanmark
Fortidens fantastiske navne: Stellavine, Othonia, Baggine
Posted in Uncategorized
Comments Off on Fortidens fantastiske navne: Stellavine, Othonia, Baggine
Forfatteren og kunstneren Josepha Martensen (1854-1924) voksede op i Bispegården i København og oplevede den tiltagende luftforurening. “-Men alt som Fabrikker med store Skorstene voksede op rundt om i Nærheden, blev Luften i den lille Have mere og mere fordærvet, og de sidste Aar, vi tilbragte i Bispegaarden, var det ikke mere noget tiltalende Opholdssted, saa tilsmudset som man blev ved at komme i Berøring med de af Kulstøv bedækkede Blade og Grene; at plukke en Blomst var ensbetydende med, at ens Hænder blev helt sorte.” H. L. Martensen i sit Hjem og blandt sine Venner, 1918
Posted in Uncategorized
Comments Off on Forfatteren og kunstneren Josepha Martensen (1854-1924) voksede op i Bispegården i København og oplevede den tiltagende luftforurening. “-Men alt som Fabrikker med store Skorstene voksede op rundt om i Nærheden, blev Luften i den lille Have mere og mere fordærvet, og de sidste Aar, vi tilbragte i Bispegaarden, var det ikke mere noget tiltalende Opholdssted, saa tilsmudset som man blev ved at komme i Berøring med de af Kulstøv bedækkede Blade og Grene; at plukke en Blomst var ensbetydende med, at ens Hænder blev helt sorte.” H. L. Martensen i sit Hjem og blandt sine Venner, 1918
Lys over land. Kalenderlys er fra 1942 og har stort set ikke ændret sig siden da.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Lys over land. Kalenderlys er fra 1942 og har stort set ikke ændret sig siden da.
Lys over land. Da gassen vandt indpas i 1840’erne var der vittighedstegninger med damer, der gik med paragasser i stedet for parasoller, for ikke at blive blændede af det stærke gaslys.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Lys over land. Da gassen vandt indpas i 1840’erne var der vittighedstegninger med damer, der gik med paragasser i stedet for parasoller, for ikke at blive blændede af det stærke gaslys.
Lys over land. Gas var førhen en ret dyr og fedtet affære. Mange køkkener fik i løbet af 1800-tallet én gaslampe hængt op i loftet, således at man kunne skygge for sig selv når man stod og arbejdede ved køkkenbordet. Gassen lagde en brunlig hinde over alt, således at glemte sager i køkkenet kunne blive ret uhyggeligt lodne af gasfedt og støv.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Lys over land. Gas var førhen en ret dyr og fedtet affære. Mange køkkener fik i løbet af 1800-tallet én gaslampe hængt op i loftet, således at man kunne skygge for sig selv når man stod og arbejdede ved køkkenbordet. Gassen lagde en brunlig hinde over alt, således at glemte sager i køkkenet kunne blive ret uhyggeligt lodne af gasfedt og støv.
Lys over land. Stearinlys blev opfundet i 1831. Inden da har man også haft lys, men lavet af bivoks eller hvalfedt – alt mulig andet end lige præcis stearin.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Lys over land. Stearinlys blev opfundet i 1831. Inden da har man også haft lys, men lavet af bivoks eller hvalfedt – alt mulig andet end lige præcis stearin.
Lys over land. Når der går en prås op for én, er det et sløjt, men meget udbredt lys. Pråse blev lavet ved at dyppe lysegarn (vægen) i fårefedt.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Lys over land. Når der går en prås op for én, er det et sløjt, men meget udbredt lys. Pråse blev lavet ved at dyppe lysegarn (vægen) i fårefedt.
Lys over land. Tyristikker eller tjærestikker var harpiksholdige fyrretræspinde man tændte i den ene ende, og ofte holdt i munden for dog at kunne se bare det mindste. Kendt fra i hvert fald 1300 hvidkål.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Lys over land. Tyristikker eller tjærestikker var harpiksholdige fyrretræspinde man tændte i den ene ende, og ofte holdt i munden for dog at kunne se bare det mindste. Kendt fra i hvert fald 1300 hvidkål.
Fortidens fantastiske navne: Edvardinese, Varenka, Alaktense
Posted in Uncategorized
Comments Off on Fortidens fantastiske navne: Edvardinese, Varenka, Alaktense
‘Regeringen ynder den frie tale; thi – den har tilladt Dr. Bansmann at oprette en Helbredelsesanstalt for stammende.’ Corsaren
Posted in Uncategorized
Comments Off on ‘Regeringen ynder den frie tale; thi – den har tilladt Dr. Bansmann at oprette en Helbredelsesanstalt for stammende.’ Corsaren
Der blev indsat 103 fanger i Møens Tugthus i årene 1818-25, stort set alle kunne læse, hver femte kunne også skrive.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Der blev indsat 103 fanger i Møens Tugthus i årene 1818-25, stort set alle kunne læse, hver femte kunne også skrive.
Der blev indsat 447 fanger i Christianshavns Tugthus i året 1812-13, og knap hver fjerde kunne læse og skrive. Stort set alle kunne læse. Det er vel at mærke inden skolereformen i 1814.
Der blev indsat 103 fanger i Møens Tugthus i årene 1818-25, stort set alle kunne læse, hver femte kunne også skrive.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Der blev indsat 447 fanger i Christianshavns Tugthus i året 1812-13, og knap hver fjerde kunne læse og skrive. Stort set alle kunne læse. Det er vel at mærke inden skolereformen i 1814.
I 1795 lærte den 24-årige færgemand, lods, Lars Bache i Helsingør at skrive. Han var blevet gift og følte at det var nødvendigt at han også kunne skrive. Han lærte at skrive en ‘god flydende skrift’ i løbet af kort tid og kunne regne i hvert fald med brøker.
Posted in Uncategorized
Comments Off on I 1795 lærte den 24-årige færgemand, lods, Lars Bache i Helsingør at skrive. Han var blevet gift og følte at det var nødvendigt at han også kunne skrive. Han lærte at skrive en ‘god flydende skrift’ i løbet af kort tid og kunne regne i hvert fald med brøker.
I en børnebog fra 1568 er der et afsnit “Om Børnelære” ‘Når du skal gå hen i byen,/At læse, skrive, væve eller sy. Hvad enten du est pige eller dreng,/ Rejs dig god betids af din seng.’ Bemærk selvfølgeligheden i at piger også gik i skole. Niels Bredal: Børnespejlet
Posted in Uncategorized
Comments Off on I en børnebog fra 1568 er der et afsnit “Om Børnelære” ‘Når du skal gå hen i byen,/At læse, skrive, væve eller sy. Hvad enten du est pige eller dreng,/ Rejs dig god betids af din seng.’ Bemærk selvfølgeligheden i at piger også gik i skole. Niels Bredal: Børnespejlet
En sygeplejerske, uddannet ved Diakonissestiftelsen i 1863, læste op fra Det nye Testamente på Almindeligt Hospital i København i 1868. De syge var ‘ofte på bar bund’ med hensyn til biblen. “Saaledes sagde en af dem en Dag efter endt Læsning: “Det er vist en rigtig god Bog, Frøkenen dér læser op af?” “Ja, men det er jo Bibelen,” svarede jeg. “Naa ja, jeg har jo nok hørt om den,” vedblev hun.” -Overlægen fik nys om dette og fik et flip og meldte hende til magistraten for de gudelige andagter. Ida Johnsen: Mellem to tidsaldre. #ateismeidanmark #gudløs
Posted in Uncategorized
Comments Off on En sygeplejerske, uddannet ved Diakonissestiftelsen i 1863, læste op fra Det nye Testamente på Almindeligt Hospital i København i 1868. De syge var ‘ofte på bar bund’ med hensyn til biblen. “Saaledes sagde en af dem en Dag efter endt Læsning: “Det er vist en rigtig god Bog, Frøkenen dér læser op af?” “Ja, men det er jo Bibelen,” svarede jeg. “Naa ja, jeg har jo nok hørt om den,” vedblev hun.” -Overlægen fik nys om dette og fik et flip og meldte hende til magistraten for de gudelige andagter. Ida Johnsen: Mellem to tidsaldre. #ateismeidanmark #gudløs
En pige, født i 1841 i København, lærte ikke Fadervor, kun “Nu lukker sig mit øje”. Moderen gik i kirke hver søndag. “Min Far var afgjort hverken kirkelig eller religiøst sindet, og han gik aldrig i Kirke uden ved officielle Lejligheden. Af og til udtalte han kætterske Meninger og Antydninger, og jeg mindedes ved saadanne Lejligheder min Mors forfærdede Ansigt, men om religiøse Dissenser var der ikke Tale. Der var ingen at diskutere med, da Mor aldrig tog til Genmæle, og min Broder Teologen altid undgik en Disput. Alligevel gjorde disse Antydninger et stærkt og smerteligt Indtryk paa mig.” Henriette Skram: Erindringer #ateismeidanmark #gudløs
Posted in Uncategorized
Comments Off on En pige, født i 1841 i København, lærte ikke Fadervor, kun “Nu lukker sig mit øje”. Moderen gik i kirke hver søndag. “Min Far var afgjort hverken kirkelig eller religiøst sindet, og han gik aldrig i Kirke uden ved officielle Lejligheden. Af og til udtalte han kætterske Meninger og Antydninger, og jeg mindedes ved saadanne Lejligheder min Mors forfærdede Ansigt, men om religiøse Dissenser var der ikke Tale. Der var ingen at diskutere med, da Mor aldrig tog til Genmæle, og min Broder Teologen altid undgik en Disput. Alligevel gjorde disse Antydninger et stærkt og smerteligt Indtryk paa mig.” Henriette Skram: Erindringer #ateismeidanmark #gudløs
I 1817 blev der bekymret spurgt i præstekredse om hvorfor man ikke helligholdt søndagen? (Brud på 3. bud). Ét vrissent svar, fra en præst, var, at præster var for friske til at erklære messefald – altså for få tilhørere til at holde gudstjeneste. Han mindede om at Jesus nok prædikede for både to og tre tilhørere. #ateismeidanmark #gudløs
Posted in Uncategorized
Comments Off on I 1817 blev der bekymret spurgt i præstekredse om hvorfor man ikke helligholdt søndagen? (Brud på 3. bud). Ét vrissent svar, fra en præst, var, at præster var for friske til at erklære messefald – altså for få tilhørere til at holde gudstjeneste. Han mindede om at Jesus nok prædikede for både to og tre tilhørere. #ateismeidanmark #gudløs
En del præster var omkring 1800 ikke glade for almen oplysningen, da de mente at den kunne føre til en afskaffelse af kirken. “Det er meget betænkeligt, at almuen får fri og uhindret adgang til selv at vælge de BØGER, den vil læse. Der bør gøres et strengt udvalg af de skrifter, som almuen må få i hænde, og de bør passe til den grove hobs tarv, tid og trang, så menigmand ikke får upassende tanker om sin egen stand og dens kår. (…) Af den grund ønsker man også Bibelen revideret, så den svarer til den sande religion.”
Således ærgede man i sig Theologisk Maanedsskrift 1803-08, fra bogen “Et kirkeskifte”
#ateismeidanmark #gudløs
Posted in Uncategorized
Comments Off on En del præster var omkring 1800 ikke glade for almen oplysningen, da de mente at den kunne føre til en afskaffelse af kirken. “Det er meget betænkeligt, at almuen får fri og uhindret adgang til selv at vælge de BØGER, den vil læse. Der bør gøres et strengt udvalg af de skrifter, som almuen må få i hænde, og de bør passe til den grove hobs tarv, tid og trang, så menigmand ikke får upassende tanker om sin egen stand og dens kår. (…) Af den grund ønsker man også Bibelen revideret, så den svarer til den sande religion.”
Omkring 1800 var det en almindelig antagelse at folk ikke gik så meget i kirke som førhen, og at præsterne ikke “nyder almen agtelse: 1. Tidens religiøse stemning er dem imod. 2. Gejstligheden mangler tilstrækkelig dannelse. 3. Præsterne har ikke de personlige egenskaber, der giver dem anseelse hos menigmand. Præsterne er også for unge, når de kommer i embede, og de omgås dristigt med deres sognebørn, som var de deres ligemænd. Præsten deltager i sognets løsslupne fester og klæder sig efter moden. 4. Standen er for fattig. 5. Ingen adelige og ansete familier lader deres børn uddanne sig til præster. 6. Alt for få gejstlige har plads i rangforordningen. Selv ved at vinde den teologisk doktorgrad rangerer man kun efter virkelige kammerråder nr. Tre. Det er intet i sammenligning med de ærestitler, der tildeles andre embedsmænd. 7. Præsterne har for mange verdslige pligter. 8. Præsterne må leve af tilfældige ofre og accidenser. 9. Gejstligheden og kirken har fået en konkurrent i skolevæsenet.”
Således ærgede man i sig Theologisk Maanedsskrift 1803-08, fra bogen “Et kirkeskifte” #ateismeidanmark #gudløs
Posted in Uncategorized
Comments Off on Omkring 1800 var det en almindelig antagelse at folk ikke gik så meget i kirke som førhen, og at præsterne ikke “nyder almen agtelse: 1. Tidens religiøse stemning er dem imod. 2. Gejstligheden mangler tilstrækkelig dannelse. 3. Præsterne har ikke de personlige egenskaber, der giver dem anseelse hos menigmand. Præsterne er også for unge, når de kommer i embede, og de omgås dristigt med deres sognebørn, som var de deres ligemænd. Præsten deltager i sognets løsslupne fester og klæder sig efter moden. 4. Standen er for fattig. 5. Ingen adelige og ansete familier lader deres børn uddanne sig til præster. 6. Alt for få gejstlige har plads i rangforordningen. Selv ved at vinde den teologisk doktorgrad rangerer man kun efter virkelige kammerråder nr. Tre. Det er intet i sammenligning med de ærestitler, der tildeles andre embedsmænd. 7. Præsterne har for mange verdslige pligter. 8. Præsterne må leve af tilfældige ofre og accidenser. 9. Gejstligheden og kirken har fået en konkurrent i skolevæsenet.”
