Klik på konvolutten og skriv dig op til nyhedsbrevet
19.564 personer var i 1960 klassificerede som indvandrere i Danmark, svarende til Næstved der dengang havde 19.617 beboere.
This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.
-
Ninas Nørdfakta
- Skattebogen for København i 1900 er fascinerende læsning. Der kunne være forskel på folk i samme hus. Et pensionat og kollegium for kvinder, Bethania i Helgolandsgade 8, viste at stiftsdame Regitze Barner tjente 3200 kr./året (262.016) , mens bestyrerinden, en A.P. Nielsen, 200, svarende til 16.376 nutidskroner.
- I 1900 tjente brygger og dr.phil C.C.H. Jacobsen 500.000 kr/året svarende til 40.940.000 nutidskroner. Hans moder, enkefrue Jacobsen, fik 70.600 kr. ind, eller 5.780.728 kr. i 2024.
- I 1904 blev lønforholdene i København undersøgt. Her viste syerskerne sig at være fuldstændig absurd underbetalte, de havde en timeløn på 10-29 øre, hvad der heller ikke dengang var mange penge.
- I 1904 blev lønforholdene i København undersøgt. Mænd tjente typisk 3-5 kr. om dagen, de bedstlønnede var ‘bladsætterne’, altså typografer på dagblade 5½ kr. om dagen.
- I 1904 blev lønforholdene i København undersøgt. Det var svært at give et gennemsnit, da folk havde vidt forskellige ansættelsesvilkår, men ca. 1200 kr./året Svende, 1ooo kr./året for arbejdsmænd og 550 kr./året for kvindelige fabriks- og værkstedsarbejdere.
- I 1893 blev lønforholdene i København undersøgt, og de viste stor spredning, også indenfor det enkelte fag. Fx var der ca. 170 sandgravere. 30 af dem tjente et sted mellem 0 og 700 kr/året, 9 styks tjente 1300-2500 kr/året.
- I 1893 blev lønforholdene i København undersøgt. Den hyppigste arbejdstid var 10 timers nettoarbejde, altså ophold på arbejdsstedet, fradraget spisetider. Folk havde gennemsnitlig 300 arbejdsdage om året.
- I 1893 blev lønforholdene i København undersøgt. Gennemsnitsdagslønnen var for drenge 0,91 kroner, svende 3,35 kr., mestersvende 4,74 kr., kvinder 1,43 kr.
- Peter Riismøller (1905-73) var arkæolog og opvokset i fattigdom på Skørpingegnen. I 1966 udgav han bogen “Sultegrænsen”, hvori han beskriver første gang han følte sig mæt. Det var da han var kommet ud at tjene efter sin konfirmation. Forfatterfotografiet af ham viser også en mand under gennemsnitshøjde.
- I år 1900 blev 89 mænd afvist til session, da de var under 1,51 m. (Gennemsnitshøjden var vist 1,72) Yderligere 932 blev afvist pga. ‘Svag og spinkel legemsbygning’. 27,9 % var utjenstdygtige.
- Selv i ‘de gode gamle dage’ fik ungerne en ganske utilstrækkelig morgenmad. Langt de fleste fik blot et stykke brød og en kop te, dernæst frokost (smørrebrød), og så aftensmad ved 18-tiden. Kommunelæge Hertel ivrede i 1881 for ‘kraftigere ernæring’. (Hertel 1881)
- I gamle dage havde store børn også en temmelig lang skoledag, og de brugte mange timer på lektier. Et sted mellem 8 og 11 timer om dagen gik med skolearbejde, både her, i Preussen, Sverige og Norge. (Hertel 1881)
- I middelalderen gik 2 ud af 3 børneulykker ud over drengebørn.