Klik på konvolutten og skriv dig op til nyhedsbrevet
Author Archives: Nina
Da kontorchef i Nationalbanken N.W.M. Kornerup (1817-86) voksede op ‘var der ikke et hul i Gentofte, der ikke var lejet ud om sommeren; thi Strandvejen var på den tid næsten impassabel som en tung sandvej, hvor hestene næppe kunne slæbe vognene igennem.’ (Kornerup 1905)
Posted in Uncategorized
Comments Off on Da kontorchef i Nationalbanken N.W.M. Kornerup (1817-86) voksede op ‘var der ikke et hul i Gentofte, der ikke var lejet ud om sommeren; thi Strandvejen var på den tid næsten impassabel som en tung sandvej, hvor hestene næppe kunne slæbe vognene igennem.’ (Kornerup 1905)
Projektet link-lives.dk har samlet persondata fra folketællinger, begravelsesprotokoller og kirkebøger fra 1787-1901. Det er nu ikke kun navne man kan søge på. Man kan også søge på “lever af sine midler” (husk, engang var der positive renter i banken og IKKE en 50 % skat på afkastet) og “kvinde” og op popper 4819 personregistreringer. Det er lige fra en Ane Marie Jensen i Neksø til Frederikke Benthe Dannemand i København til Edel Cathrine Brockenhuus Løwenheim.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Projektet link-lives.dk har samlet persondata fra folketællinger, begravelsesprotokoller og kirkebøger fra 1787-1901. Det er nu ikke kun navne man kan søge på. Man kan også søge på “lever af sine midler” (husk, engang var der positive renter i banken og IKKE en 50 % skat på afkastet) og “kvinde” og op popper 4819 personregistreringer. Det er lige fra en Ane Marie Jensen i Neksø til Frederikke Benthe Dannemand i København til Edel Cathrine Brockenhuus Løwenheim.
Projektet link-lives.dk har samlet persondata fra folketællinger, begravelsesprotokoller og kirkebøger fra 1787-1901. Det er nu ikke kun navne man kan søge på. Man kan også søge på “blind”, hvilket gav 1593 personregistreringer, “døv” 343, “fjantet” 14, “tosset” 43, “fjollet” 84, og endelig “afsindig” med hele 190 personregistreringer, heriblandt Christen Rolighed der i 1845 åbenbart boede på Thisted rådhus, muligvis i fangekælderen.
https://link-lives.dk/soeg/pa/4-1161735/source-data
Posted in Uncategorized
Comments Off on Projektet link-lives.dk har samlet persondata fra folketællinger, begravelsesprotokoller og kirkebøger fra 1787-1901. Det er nu ikke kun navne man kan søge på. Man kan også søge på “blind”, hvilket gav 1593 personregistreringer, “døv” 343, “fjantet” 14, “tosset” 43, “fjollet” 84, og endelig “afsindig” med hele 190 personregistreringer, heriblandt Christen Rolighed der i 1845 åbenbart boede på Thisted rådhus, muligvis i fangekælderen.
Fortidens fantastiske navne: Marence, Cillianna, Jørna
Posted in Uncategorized
Comments Off on Fortidens fantastiske navne: Marence, Cillianna, Jørna
Bankhistorie: I sin stormagtstid var der hele 550 sparekasser rundt om i landet. (Wiborg 2024)
Posted in Uncategorized
Comments Off on Bankhistorie: I sin stormagtstid var der hele 550 sparekasser rundt om i landet. (Wiborg 2024)
Bankhistorie: I Danmark var der fra 1885 mulighed for at give sit barn en såkaldt “skolesparemærkebog”. Heri klistrede barnet et værdipapir, der lignede et frimærke til forveksling til en værdi af 2 øre. Udfyldt blev den indløst til den samlede værdi. Der var trykt vidunderlige formaninger på siderne: “Sparsommelighed modvirker Fattigdom, Nød samt Udsvævelser som Drukkenskab o.l.” (Wiborg 2024)
Posted in Uncategorized
Comments Off on Bankhistorie: I Danmark var der fra 1885 mulighed for at give sit barn en såkaldt “skolesparemærkebog”. Heri klistrede barnet et værdipapir, der lignede et frimærke til forveksling til en værdi af 2 øre. Udfyldt blev den indløst til den samlede værdi. Der var trykt vidunderlige formaninger på siderne: “Sparsommelighed modvirker Fattigdom, Nød samt Udsvævelser som Drukkenskab o.l.” (Wiborg 2024)
Bankhistorie: Det var en adelig, der oprettede den allerførste sparekasse i Danmark i 1810. Lensgreven af Holsteinborg, Frederik Adolf Holstein, ønskede at anspore almuen til sparsommelighed: “For små er de summer, som daglejeren og tjeneren af begge køn kan oplægge til at de af dem skulle kunne anbringes på rente; almindeligen gemmes deres skat i kisteleddiken, ofte bortødsles den til unytte.” Bemærk kønsneutraliteten.
(Wiborg 2024)
Posted in Uncategorized
Comments Off on Bankhistorie: Det var en adelig, der oprettede den allerførste sparekasse i Danmark i 1810. Lensgreven af Holsteinborg, Frederik Adolf Holstein, ønskede at anspore almuen til sparsommelighed: “For små er de summer, som daglejeren og tjeneren af begge køn kan oplægge til at de af dem skulle kunne anbringes på rente; almindeligen gemmes deres skat i kisteleddiken, ofte bortødsles den til unytte.” Bemærk kønsneutraliteten.
Kvinder kunne også være velhavende førhen. De rige, ugifte kvinder gik under navnet “arvetanter” og ydede ofte lån til folk i deres familie og omgangskreds. En historiker, Sigurd Jensen, har undersøgt perioden 1840-75 75 skifter efter ugifte kvinder. 11 styks var under 2000 rigsdaler, 20 styks 2001-5000 rbd., 5001-10.000 14 skifter og endelig 29 på 10.000 rbd. eller mere.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Kvinder kunne også være velhavende førhen. De rige, ugifte kvinder gik under navnet “arvetanter” og ydede ofte lån til folk i deres familie og omgangskreds. En historiker, Sigurd Jensen, har undersøgt perioden 1840-75 75 skifter efter ugifte kvinder. 11 styks var under 2000 rigsdaler, 20 styks 2001-5000 rbd., 5001-10.000 14 skifter og endelig 29 på 10.000 rbd. eller mere.
Kvinder kunne også være velhavende førhen. De rige, ugifte kvinder gik under navnet “arvetanter”. En Johanne Sophie Owe (1787-1866) efterlod sig 130.000 rigsdaler – noget i retning af 520 gange årsindkomsten for en faglært arbejder i København på det her tidspunkt.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Kvinder kunne også være velhavende førhen. De rige, ugifte kvinder gik under navnet “arvetanter”. En Johanne Sophie Owe (1787-1866) efterlod sig 130.000 rigsdaler – noget i retning af 520 gange årsindkomsten for en faglært arbejder i København på det her tidspunkt.
En faglært arbejderfamilie i København havde i 1840 en omtrentlig årsindkomst på 250 rigsdaler. Samme sum kunne en rentier få ved 4 % på 6250 rbd.
Posted in Uncategorized
Comments Off on En faglært arbejderfamilie i København havde i 1840 en omtrentlig årsindkomst på 250 rigsdaler. Samme sum kunne en rentier få ved 4 % på 6250 rbd.
Bankhistorie: 19.299 personer havde sat penge ind på en konto i Hovedstadens Sparekasse fra 1820-1835, heraf var en tredjedel tyende.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Bankhistorie: 19.299 personer havde sat penge ind på en konto i Hovedstadens Sparekasse fra 1820-1835, heraf var en tredjedel tyende.
I 2026 får vi et grimt ord og fænomen: toptopskat. Det som tidligere var kendt som topskat kommer til at hedde mellemskat. Toptopskat: 5 %: Hvis du har en personlig indkomst over 2.592.700 kr. efter am-bidrag, skal du betale 5 % i toptopskat af den del af indkomsten, der overstiger dette beløb. Derudover betaler man kommuneskat, og medlemmer af folkekirken betaler kirkeskat.
Posted in Uncategorized
Comments Off on I 2026 får vi et grimt ord og fænomen: toptopskat. Det som tidligere var kendt som topskat kommer til at hedde mellemskat. Toptopskat: 5 %: Hvis du har en personlig indkomst over 2.592.700 kr. efter am-bidrag, skal du betale 5 % i toptopskat af den del af indkomsten, der overstiger dette beløb. Derudover betaler man kommuneskat, og medlemmer af folkekirken betaler kirkeskat.
Fortidens fantastiske navne: Ivare, Bernhardine, Pederline
Posted in Uncategorized
Comments Off on Fortidens fantastiske navne: Ivare, Bernhardine, Pederline
Da Slesvig og Holsten var tyske under første verdenskrig forsvandt mange kirkeklokker i Sønderjylland. 1. Marts 1917 skulle alle undværlige kirkeklokker smeltes om til fordel for krigsmaskineriet. (Merrald Sørensen 2016)
Posted in Uncategorized
Comments Off on Da Slesvig og Holsten var tyske under første verdenskrig forsvandt mange kirkeklokker i Sønderjylland. 1. Marts 1917 skulle alle undværlige kirkeklokker smeltes om til fordel for krigsmaskineriet. (Merrald Sørensen 2016)
Gudstjeneste var førhen ikke bare prædiken (max to timer, dog) og salmesang og bøn, men også fyldt med bekendtgørelser, forbøn for kongen og/eller ulykkeligt stillede. Det prøvede man i Sønderjylland at få skik på i 1795, da bekendtgørelser måtte nøjes med at blive hængt op på opslagstavlen – med den vidunderlige begrundelse at folk, i hvert fald i byerne, allesammen holdt avis, så de var med på beatet. (Merrald Sørensen 2016)
Posted in Uncategorized
Comments Off on Gudstjeneste var førhen ikke bare prædiken (max to timer, dog) og salmesang og bøn, men også fyldt med bekendtgørelser, forbøn for kongen og/eller ulykkeligt stillede. Det prøvede man i Sønderjylland at få skik på i 1795, da bekendtgørelser måtte nøjes med at blive hængt op på opslagstavlen – med den vidunderlige begrundelse at folk, i hvert fald i byerne, allesammen holdt avis, så de var med på beatet. (Merrald Sørensen 2016)
Kirker er blevet brugt til mange ting: Tved kirke blev i 1599 brugt som tømmerlager og hølade. Kullerup kirke rummede omkring 1600 præstens kornkiste, og i Skaarup og Sønderby brugte præsterne kirketårnet som øllager (god temperatur året rundt). Middelfart kirke brugtes til at tørre fiskernes garn i og i Kerteminde hængte fiskerne sejl op på kirken, så sejlene kunne tørre. (Gammeltoft-Hansen: Hjælp! Biskoppen kommer – Mester Jakob Madsen)
Posted in Uncategorized
Comments Off on Kirker er blevet brugt til mange ting: Tved kirke blev i 1599 brugt som tømmerlager og hølade. Kullerup kirke rummede omkring 1600 præstens kornkiste, og i Skaarup og Sønderby brugte præsterne kirketårnet som øllager (god temperatur året rundt). Middelfart kirke brugtes til at tørre fiskernes garn i og i Kerteminde hængte fiskerne sejl op på kirken, så sejlene kunne tørre. (Gammeltoft-Hansen: Hjælp! Biskoppen kommer – Mester Jakob Madsen)
Kirkerne blev førhen også brugt som opslagstavler, da det var det naturlige samlingssted, især ude på landet. Bl.a efterlyste folk bortkomne ting og dyr. Ja, præsten læste ligefrem efterlysningerne op fra prædikestolen, men i Slesvig og Holsten blev dét forbudt i 1746. (Merrald Sørensen 2016)
Posted in Uncategorized
Comments Off on Kirkerne blev førhen også brugt som opslagstavler, da det var det naturlige samlingssted, især ude på landet. Bl.a efterlyste folk bortkomne ting og dyr. Ja, præsten læste ligefrem efterlysningerne op fra prædikestolen, men i Slesvig og Holsten blev dét forbudt i 1746. (Merrald Sørensen 2016)
Peder Hansen (1746-1810) blev biskop i Odense i 1803 og “bad Odin den Algode om udødelighed over kongen” i en prædiken i kirken. (Larsen 2014)
Posted in Uncategorized
Comments Off on Peder Hansen (1746-1810) blev biskop i Odense i 1803 og “bad Odin den Algode om udødelighed over kongen” i en prædiken i kirken. (Larsen 2014)
Omkring 1800 måtte mange præster mange steder rundt om i landet aflyse gudstjenesten fordi ikke et øje dukkede op. (Larsen 2014)
Posted in Uncategorized
Comments Off on Omkring 1800 måtte mange præster mange steder rundt om i landet aflyse gudstjenesten fordi ikke et øje dukkede op. (Larsen 2014)
Halk sogn har bevaret kirkebodslisten 1660-1730. Her kan man læse at 131 personer gjorde kirkebod, heraf 121 for sex udenfor eller før ægteskab. Fire havde ikke gået nok til nadver. Én var morder og så var der fire ukendte synder. (Merrald Sørensen 2016)
Posted in Uncategorized
Comments Off on Halk sogn har bevaret kirkebodslisten 1660-1730. Her kan man læse at 131 personer gjorde kirkebod, heraf 121 for sex udenfor eller før ægteskab. Fire havde ikke gået nok til nadver. Én var morder og så var der fire ukendte synder. (Merrald Sørensen 2016)
