Klik på konvolutten og skriv dig op til nyhedsbrevet
Category Archives: Uncategorized
Folk havde det for sjovt i Venedig, så i 1418 blev der oprettet et Collegium Sodomitarium, der opsøgte fægteklubber og danseskoler m.m for at forhindre især homosex.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Folk havde det for sjovt i Venedig, så i 1418 blev der oprettet et Collegium Sodomitarium, der opsøgte fægteklubber og danseskoler m.m for at forhindre især homosex.
Vandforsyningens historie: Fra 1857 og frem blev vandledningerne i København udskiftet fra trærender, der var sorte indeni af råd, til jernrør. Vandrensningsanlæg fandtes ikke, men vandet blev skam renset. Lidt. Et net af messingtråd siede en del snask fra. Uld havde givet for meget ”ormedannelse” og derfor var man gået over til at filtrere med lærred i stedet. Den varme august i 1847 havde dog gjort Sankt Jørgens søens vand plumret og gulgrønt ”og af en ubehagelig lugt og smag”. (Sommer 1850)
Posted in Uncategorized
Comments Off on Vandforsyningens historie: Fra 1857 og frem blev vandledningerne i København udskiftet fra trærender, der var sorte indeni af råd, til jernrør. Vandrensningsanlæg fandtes ikke, men vandet blev skam renset. Lidt. Et net af messingtråd siede en del snask fra. Uld havde givet for meget ”ormedannelse” og derfor var man gået over til at filtrere med lærred i stedet. Den varme august i 1847 havde dog gjort Sankt Jørgens søens vand plumret og gulgrønt ”og af en ubehagelig lugt og smag”. (Sommer 1850)
Vandforsyningens historie: Københavnerne bællede søvand i sig indtil 1893, hvor der kom grundvand i hanerne.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Vandforsyningens historie: Københavnerne bællede søvand i sig indtil 1893, hvor der kom grundvand i hanerne.
Vandforsyningens historie: Min salig fader, født 1941, var én af de mere heldigtstillede i Thy. I hans barndomshjem var pumpen nemlig indenfor.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Vandforsyningens historie: Min salig fader, født 1941, var én af de mere heldigtstillede i Thy. I hans barndomshjem var pumpen nemlig indenfor.
Vandforsyningens historie: Nogle landboere, både bønder og husmænd, var henviste til at få deres drikkevand fra et vandingshul som de delte med køer og heste. Vandets farve kunne have ”en betænkelig lighed med tynd kaffe.”
Posted in Uncategorized
Comments Off on Vandforsyningens historie: Nogle landboere, både bønder og husmænd, var henviste til at få deres drikkevand fra et vandingshul som de delte med køer og heste. Vandets farve kunne have ”en betænkelig lighed med tynd kaffe.”
Rengøringens historie: Lergulve blev sjovt nok ikke vaskede. Da trægulve vandt indpas blev de lige så ofte skuret med sand, som vasket med sand. Faktisk var det lidt at være fin på den med det her gulvvask.I Hostrups skuespil ”Genboerne” fra 1844 vil fruen have Anes karklud op fra gulvet og skyllet, det blev Ane ”himmelgal” over og hængte kluden om halsen på fatter i vrede over det nymodens påhit ligefrem at skulle skylle klude.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Rengøringens historie: Lergulve blev sjovt nok ikke vaskede. Da trægulve vandt indpas blev de lige så ofte skuret med sand, som vasket med sand. Faktisk var det lidt at være fin på den med det her gulvvask.I Hostrups skuespil ”Genboerne” fra 1844 vil fruen have Anes karklud op fra gulvet og skyllet, det blev Ane ”himmelgal” over og hængte kluden om halsen på fatter i vrede over det nymodens påhit ligefrem at skulle skylle klude.
Rengøringens historie: Siden 1799 er der blevet eksperimenteret med tørretumblere, men først i 1980’erne blev tørretumblere udbredte i private hjem i Vesten. 56 % af danske husstande har tørretumbler.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Rengøringens historie: Siden 1799 er der blevet eksperimenteret med tørretumblere, men først i 1980’erne blev tørretumblere udbredte i private hjem i Vesten. 56 % af danske husstande har tørretumbler.
Rengøringens historie: Sammenklappelige tøjtørrestativer var i 1800-tallet forbeholdt dem, der havde råd til at betale en møbelsnedker for at lave ét. Tyske Leifheit introducerede en prisbillig udgave i 1968.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Rengøringens historie: Sammenklappelige tøjtørrestativer var i 1800-tallet forbeholdt dem, der havde råd til at betale en møbelsnedker for at lave ét. Tyske Leifheit introducerede en prisbillig udgave i 1968.
Rengøringens historie: Storvask anno 1903 i følge Emma Gad:
Dagen før der skal vaskes, indsmøres de smudsigste steder på tøjet med grøn sæbe, og det lægges i blød i lunkent vand, efter først at være sorteret og alle småting hæftede sammen i små bundter for ikke at blive borte. … Continue reading
Posted in Uncategorized
Comments Off on Rengøringens historie: Storvask anno 1903 i følge Emma Gad:
Rengøringens historie: Rindende vand var en luksus som københavnerne fik i 1859, da Pumpehuset (spillested siden 1987) blev indviet. Indtil skulle der slæbes vand fra springvand, pumper og brønde. Vi sender dem på fjerde sal eller kvistene en imponeret tanke.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Rengøringens historie: Rindende vand var en luksus som københavnerne fik i 1859, da Pumpehuset (spillested siden 1987) blev indviet. Indtil skulle der slæbes vand fra springvand, pumper og brønde. Vi sender dem på fjerde sal eller kvistene en imponeret tanke.
Rengøringens historie: Opvask var ofte at slikke sin ske ren eller tørre den af i buksebagen (sin egen) og sætte den på plads. Finere husholdninger klarede det således: Glas skulle vaskes i vandet med lidt sæbe, så kogende vand i. Dernæst sølvtøj og fedtede tallerkner. Vandudskiftning. Nyt kogende vand med soda i. Og håndtørring. Opvaskestativer kendes først fra 1947 i Danmark. Baljen stod i øvrigt på køkkenbordet, da køkkenvaske og afløb ikke var udbredte før 1870’erne.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Rengøringens historie: Opvask var ofte at slikke sin ske ren eller tørre den af i buksebagen (sin egen) og sætte den på plads. Finere husholdninger klarede det således: Glas skulle vaskes i vandet med lidt sæbe, så kogende vand i. Dernæst sølvtøj og fedtede tallerkner. Vandudskiftning. Nyt kogende vand med soda i. Og håndtørring. Opvaskestativer kendes først fra 1947 i Danmark. Baljen stod i øvrigt på køkkenbordet, da køkkenvaske og afløb ikke var udbredte før 1870’erne.
David Friedrich Strauss (1808-74) var teolog. I hans tobindsværk om Jesu liv – kritisk undersøgt fra 1836 var Jesus historisk skikkelse, men ikke Guds søn. Han fik et professorat i teologisk dogmatik i Zürich i 1839, men hans Jesuskritik gjorde så ondt at der opstod tumulter, militæret blev sat ind og 14 mennesker døde. Strauss fik pension inden han overhovedet tiltrådte, skrev endnu flere religionskritiske værker og erklærede i 1872 at han ikke længere var kristen, men materialist og darwinist.’
Posted in Uncategorized
Comments Off on David Friedrich Strauss (1808-74) var teolog. I hans tobindsværk om Jesu liv – kritisk undersøgt fra 1836 var Jesus historisk skikkelse, men ikke Guds søn. Han fik et professorat i teologisk dogmatik i Zürich i 1839, men hans Jesuskritik gjorde så ondt at der opstod tumulter, militæret blev sat ind og 14 mennesker døde. Strauss fik pension inden han overhovedet tiltrådte, skrev endnu flere religionskritiske værker og erklærede i 1872 at han ikke længere var kristen, men materialist og darwinist.’
Norge fik Kristeligt Folkeparti i 1930 og KF har haft tre statministerposter, senest Kjell Magne Bundevik 2001-2005. Danmark fik Kristeligt Folkeparti (fra 2003 Kristendemokraterne) i 1970. KFs bedste år var i 1975 med 5 % af stemmerne og ni mandater i folketinget – som de røg ud af i 2005 og ikke er kommet ind i igen.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Norge fik Kristeligt Folkeparti i 1930 og KF har haft tre statministerposter, senest Kjell Magne Bundevik 2001-2005. Danmark fik Kristeligt Folkeparti (fra 2003 Kristendemokraterne) i 1970. KFs bedste år var i 1975 med 5 % af stemmerne og ni mandater i folketinget – som de røg ud af i 2005 og ikke er kommet ind i igen.
Fra 1860’erne blev det muligt i Sverige at melde sig ud af Svenska Kyrken (deres folkekirke), hvis altså man meldte sig ind i et andet statsgodkendt kirkeselskab. Dette varede ved indtil 1952 og har givet grobund for mange flere kirkesamfund i Sverige, hvor bl.a. Pinsebevægelsen (Pingströrelsen) er stor.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Fra 1860’erne blev det muligt i Sverige at melde sig ud af Svenska Kyrken (deres folkekirke), hvis altså man meldte sig ind i et andet statsgodkendt kirkeselskab. Dette varede ved indtil 1952 og har givet grobund for mange flere kirkesamfund i Sverige, hvor bl.a. Pinsebevægelsen (Pingströrelsen) er stor.
Sverige blev først protestantisk i 1593, men havde et betragteligt stærkere greb om befolkningen, der skulle afhøres af Svenska Kyrken indtil 1888.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Sverige blev først protestantisk i 1593, men havde et betragteligt stærkere greb om befolkningen, der skulle afhøres af Svenska Kyrken indtil 1888.
Danmark-Norge var det første kongerige der blev protestantisk – i 1536, hvis man skulle have glemt det årstal. Kurfyrstendømmet Sachen slog os og kom først i 1517. b
Posted in Uncategorized
Comments Off on Danmark-Norge var det første kongerige der blev protestantisk – i 1536, hvis man skulle have glemt det årstal. Kurfyrstendømmet Sachen slog os og kom først i 1517. b
I 1798 udkom der “Evangelisk-kristelig Psalmebog til Brug ved Kirke- og Huus-Andagt”, hvor stort set alle 560 salmer var skåret ned til et par vers. Dét syntes mange var for dårligt, så mange steder opstod der simpelthen sangkampe i kirkerne, “når præst og degn prøvede at introducere den nye salmebog, og oftest gik menigheden af med sejren ved stædigt at synge efter Kingos [salmebog fra 1699], hvor salmerne som regel havde flest vers”. (Kjærgaard & Weincke, 2013)
Posted in Uncategorized
Comments Off on I 1798 udkom der “Evangelisk-kristelig Psalmebog til Brug ved Kirke- og Huus-Andagt”, hvor stort set alle 560 salmer var skåret ned til et par vers. Dét syntes mange var for dårligt, så mange steder opstod der simpelthen sangkampe i kirkerne, “når præst og degn prøvede at introducere den nye salmebog, og oftest gik menigheden af med sejren ved stædigt at synge efter Kingos [salmebog fra 1699], hvor salmerne som regel havde flest vers”. (Kjærgaard & Weincke, 2013)
Det kunne godt være en langtrukken affære at gå i kirke i 1800-tallet, da mange organister var blærerøve, der lavede mellemspil mellem hver sætning i salmen. ‘Mon den, der oplæste en salme og efter hver linje gjorde et ærinde ind i andre stuer, gå nogle gange op og ned ad gulvet eller henkaste bemærkninger om uvedkommende ting (ja selv om vedkommende), turde vente at gøre noget indtryk på sine tilhørere?’ Berggren 1859, citeret i Kjærgaard & Weincke, 2013
Posted in Uncategorized
Comments Off on Det kunne godt være en langtrukken affære at gå i kirke i 1800-tallet, da mange organister var blærerøve, der lavede mellemspil mellem hver sætning i salmen. ‘Mon den, der oplæste en salme og efter hver linje gjorde et ærinde ind i andre stuer, gå nogle gange op og ned ad gulvet eller henkaste bemærkninger om uvedkommende ting (ja selv om vedkommende), turde vente at gøre noget indtryk på sine tilhørere?’ Berggren 1859, citeret i Kjærgaard & Weincke, 2013
Førhen, i attenhundredehvidkål, var tempoet i mange salmer meget meget langsomt, omtrent tre gange så langsomt som idag. (50 halvnoder/minut i “Jesus, din søde forening at smage”) (Kjærgaard & Weincke, 2013)
Posted in Uncategorized
Comments Off on Førhen, i attenhundredehvidkål, var tempoet i mange salmer meget meget langsomt, omtrent tre gange så langsomt som idag. (50 halvnoder/minut i “Jesus, din søde forening at smage”) (Kjærgaard & Weincke, 2013)
Der var førhen ikke en eneste egentlig julesalme i de officielle gamle salmebøger, så da brødrene Fenger i 1845 kom den lyse idé at trykke 28 julesalmer i “Psalmer og Sange til Julen” blev 1. Oplag revet væk og 2. Oplaget nåede at udkomme inden julen 1845. (Kjærgaard & Weincke, 2013)
Posted in Uncategorized
Comments Off on Der var førhen ikke en eneste egentlig julesalme i de officielle gamle salmebøger, så da brødrene Fenger i 1845 kom den lyse idé at trykke 28 julesalmer i “Psalmer og Sange til Julen” blev 1. Oplag revet væk og 2. Oplaget nåede at udkomme inden julen 1845. (Kjærgaard & Weincke, 2013)