David Friedrich Strauss (1808-74) var teolog. I hans tobindsværk om Jesu liv – kritisk undersøgt fra 1836 var Jesus historisk skikkelse, men ikke Guds søn. Han fik et professorat i teologisk dogmatik i Zürich i 1839, men hans Jesuskritik gjorde så ondt at der opstod tumulter, militæret blev sat ind og 14 mennesker døde. Strauss fik pension inden han overhovedet tiltrådte, skrev endnu flere religionskritiske værker og erklærede i 1872 at han ikke længere var kristen, men materialist og darwinist.’