Præsten Julius Steen (1855-1935) gik på Ludvig Triers studenterkursus i 1870’erne. ”Engang sagde han [Trier] til mig, at det egentlig var sørgeligt, at jeg skulde spilde mine Kræfter paa at læse Teologi; det var jo langt bedre, om jeg ville tage en Magistereksamen f.Eks. i Tysk, Latin og Musikhistorie. Meningen var (andre sagde det ligefrem), at det kun var Idioter, der studerede Teologi. Jeg var imidlertid i de Aar stærkt grebet af Rud. Frimodts Prædiken, og var ikke et Øjeblik i Tvivl om at det var Guds Vilje, at jeg skulde være Præst. Men det var ikke altid let at klare sig mellem alle disse Kursuskammerater, som mente, at et dannet, tænkende Menneske ikke kunde bøje sig for det, der med et Brandescitat kaldtes for »Kristendommens fordummende Indflydelse«.” (Steen 1931)