“En husmor troede ofte, at hun kunne behandle sit tyende således som hendes mor havde behandlet tyendet, uanset den demokratisering i samfundet, som vandt frem i optegnelserne periode [1833-1922]. Og dog ser man nogle af de bedste forhold, hvor der blev opretholdt en gammeldags levevis med en anerkendt social forskel mellem husbond og tyende, men et godt gennemført samarbejde i det daglige.” (Friis 1966)