Klik på konvolutten og skriv dig op til nyhedsbrevet
#KvindehistorieiDanmark Også før skolereformen af 1814, der tilsagde at alle børn, piger som drenge, havde undervisningspligt, var der gang i pigeundervisningen. Der var masser af private pigeskoler i København 1790-1817 (heraf findes Carolineskolen og Døtreskolen på Christianshavn endnu, dog nu for alle køn). Skønt det var lovligt at fysisk afstraffe elever dengang, lader det til at ingen elever i pigeskolerne fik tæsk. (Gold 1994)
Posted in Uncategorized
Comments Off on #KvindehistorieiDanmark Også før skolereformen af 1814, der tilsagde at alle børn, piger som drenge, havde undervisningspligt, var der gang i pigeundervisningen. Der var masser af private pigeskoler i København 1790-1817 (heraf findes Carolineskolen og Døtreskolen på Christianshavn endnu, dog nu for alle køn). Skønt det var lovligt at fysisk afstraffe elever dengang, lader det til at ingen elever i pigeskolerne fik tæsk. (Gold 1994)
#KvindehistorieiDanmark Også før skolereformen af 1814, der tilsagde at alle børn, piger som drenge, havde undervisningspligt, var der gang i pigeundervisningen. Fx var der over 200 kvindelige skoleholdere i København 1790-1817. Heraf havde 113 af dem førskoler eller børnehaver, hvor børnene (fra ca. 4 år og op) lærte at læse, og måske også skrive og regne lidt.
Posted in Uncategorized
Comments Off on #KvindehistorieiDanmark Også før skolereformen af 1814, der tilsagde at alle børn, piger som drenge, havde undervisningspligt, var der gang i pigeundervisningen. Fx var der over 200 kvindelige skoleholdere i København 1790-1817. Heraf havde 113 af dem førskoler eller børnehaver, hvor børnene (fra ca. 4 år og op) lærte at læse, og måske også skrive og regne lidt.
#KvindehistorieiDanmark I København har andelen af kvindelige husejere været omtrent 20 % i små 400 år, fra 1600 hvidkål til 1980’erne. Det var altovervejende enker, der ejede huse. I Danmark i dag er andelen af kvindelige husejere 50 %.
Posted in Uncategorized
Comments Off on #KvindehistorieiDanmark I København har andelen af kvindelige husejere været omtrent 20 % i små 400 år, fra 1600 hvidkål til 1980’erne. Det var altovervejende enker, der ejede huse. I Danmark i dag er andelen af kvindelige husejere 50 %.
#KvindehistorieiDanmark Indre Missions ungdomsafdelinger var i førstningen ikke kønsadskilte, men et par “episoder” hvor mandlige ledere af en bibelkreds havde namset på kvindelige medlemmer, gjorde at man fik KFUM og KFUK. Dog var kønsadskillelsen ikke strengere end at de to organisationer ofte festede sammen: Piger og kvinder spiste ved ét bord, drenge og mænd ved et andet, men samtidig og i samme lokale.
Posted in Uncategorized
Comments Off on #KvindehistorieiDanmark Indre Missions ungdomsafdelinger var i førstningen ikke kønsadskilte, men et par “episoder” hvor mandlige ledere af en bibelkreds havde namset på kvindelige medlemmer, gjorde at man fik KFUM og KFUK. Dog var kønsadskillelsen ikke strengere end at de to organisationer ofte festede sammen: Piger og kvinder spiste ved ét bord, drenge og mænd ved et andet, men samtidig og i samme lokale.
#KvindehistorieiDanmark Der har været meget lidt og ringe håndhævet kønsadskillelse i Danmark: Mænd og kvinder har altid spist samtidig, og som regel endda også siddet ved samme bord, både til hverdag og fest. Kirkerne har også været kønsblandede, både i katolsk og protestantisk tid, omend det lykkedes mange steder at få ‘spindeside’ til venstre og ‘sværdside’ til højre i kirkerne. En svensk turist var i 1831 forbløffet over at mænd og kvinder sad blandt hverandre i de københavnske kirker.
Posted in Uncategorized
Comments Off on #KvindehistorieiDanmark Der har været meget lidt og ringe håndhævet kønsadskillelse i Danmark: Mænd og kvinder har altid spist samtidig, og som regel endda også siddet ved samme bord, både til hverdag og fest. Kirkerne har også været kønsblandede, både i katolsk og protestantisk tid, omend det lykkedes mange steder at få ‘spindeside’ til venstre og ‘sværdside’ til højre i kirkerne. En svensk turist var i 1831 forbløffet over at mænd og kvinder sad blandt hverandre i de københavnske kirker.
#KvindehistorieiDanmark Fra Falster i 1800-tallet kunne folkemindesamleren Helene Strange berette om at kvinderne tog sig af samtlige husdyr pånær hestene. Det var kvindearbejde at muge ud, malke og fodre køer, svin, får, geder, høns, gæs og ænder. Bistaderne hørte også til kvindeopgaver, pånær de steder hvor biavl blev en kommerciel forretning.
Posted in Uncategorized
Comments Off on #KvindehistorieiDanmark Fra Falster i 1800-tallet kunne folkemindesamleren Helene Strange berette om at kvinderne tog sig af samtlige husdyr pånær hestene. Det var kvindearbejde at muge ud, malke og fodre køer, svin, får, geder, høns, gæs og ænder. Bistaderne hørte også til kvindeopgaver, pånær de steder hvor biavl blev en kommerciel forretning.
#KvindehistorieiDanmark Fra Falster i 1800-tallet kunne folkemindesamleren Helene Strange berette om det grove og strenge arbejde kvinder lavede: Huggede brænde, ride plovhest, slå klæmpe – altså slå jordknolde i stykker med trækøller inden der kunne harves, sanke sten, strø møg, lave klinevægge, skære tørv, slå græs, høstning af rug, hvede og ærter.
Posted in Uncategorized
Comments Off on #KvindehistorieiDanmark Fra Falster i 1800-tallet kunne folkemindesamleren Helene Strange berette om det grove og strenge arbejde kvinder lavede: Huggede brænde, ride plovhest, slå klæmpe – altså slå jordknolde i stykker med trækøller inden der kunne harves, sanke sten, strø møg, lave klinevægge, skære tørv, slå græs, høstning af rug, hvede og ærter.
#KvindehistorieiDanmark #kærlighedshistorie Da Sofie Brøndsted (1810-92) blev forlovet med præsten Peter Jørgensen (1802-76) spurgte hun sin kokkepige ‘et let tøs, men udmærket dygtig – hvad hun syntes om vor huslærer [Jørgensen]. “Åh, den tørvetriller, han har ikke så meget som budt mig så meget som et kys endnu.”
Posted in Uncategorized
Comments Off on #KvindehistorieiDanmark #kærlighedshistorie Da Sofie Brøndsted (1810-92) blev forlovet med præsten Peter Jørgensen (1802-76) spurgte hun sin kokkepige ‘et let tøs, men udmærket dygtig – hvad hun syntes om vor huslærer [Jørgensen]. “Åh, den tørvetriller, han har ikke så meget som budt mig så meget som et kys endnu.”
#KvindehistorieiDanmark #kærlighedshistorie “Sikken voldsom trængsel og alarm” fra 1848 havde oprindeligt syv vers, et af udgåede handler om selskabslegen “pant”, hvor man kyssede hinanden. “Gud velsigne den, som først opfandt/det at lege jul og give pant./Unge pige, lad os lege skjul,/giv mig kun et kys, det er jo jul./Jul, jul, jul, jul, jul, jul”
Posted in Uncategorized
Comments Off on #KvindehistorieiDanmark #kærlighedshistorie “Sikken voldsom trængsel og alarm” fra 1848 havde oprindeligt syv vers, et af udgåede handler om selskabslegen “pant”, hvor man kyssede hinanden. “Gud velsigne den, som først opfandt/det at lege jul og give pant./Unge pige, lad os lege skjul,/giv mig kun et kys, det er jo jul./Jul, jul, jul, jul, jul, jul”
#KvindehistorieiDanmark Den tyveårige Severin Veiersøe skrev i dagbog 1834.02.16 at det var skik i Allelev, nær Grenaa, at karle og piger kysses hele vejen rundt til barsler og andre smågilder. Severin overvejede at deltage i legen, da en Marie Kirstine var frygtelig sød, men at han så skulle kysse alle de andre piger gjorde ham led ved tanken. #kærlighedshistorie
Posted in Uncategorized
Comments Off on #KvindehistorieiDanmark Den tyveårige Severin Veiersøe skrev i dagbog 1834.02.16 at det var skik i Allelev, nær Grenaa, at karle og piger kysses hele vejen rundt til barsler og andre smågilder. Severin overvejede at deltage i legen, da en Marie Kirstine var frygtelig sød, men at han så skulle kysse alle de andre piger gjorde ham led ved tanken. #kærlighedshistorie
#KvindehistorieiDanmark 1831: Øgelstrup nær Vemb i Vestjylland, hvor der var “morsomt”. ‘Fiskerne havde bygget nogle små huse i sandet under havbjergene [klitterne]; der ligger både karle og piger imellem hverandre i fiskertiden, ligesom de ville.’ Severin Veiersøe, dagbogsnotat 1831.04.14 #kærlighedshistorie
Posted in Uncategorized
Comments Off on #KvindehistorieiDanmark 1831: Øgelstrup nær Vemb i Vestjylland, hvor der var “morsomt”. ‘Fiskerne havde bygget nogle små huse i sandet under havbjergene [klitterne]; der ligger både karle og piger imellem hverandre i fiskertiden, ligesom de ville.’ Severin Veiersøe, dagbogsnotat 1831.04.14 #kærlighedshistorie
Sophie Jürgensen, født Brøndsted (1810-92) beskrev hvordan hun kom til at “græde stærkt” ved synet af Frederiksborg slot i 1825. Hun var vokset op ved Varde og syntes at det var ‘ganske mærkværdigt at se en sådan bygning, da vi ikke havde set andet end de små huse i Varde og Ribe.’ (Oldemors erindringer)
Posted in Uncategorized
Comments Off on Sophie Jürgensen, født Brøndsted (1810-92) beskrev hvordan hun kom til at “græde stærkt” ved synet af Frederiksborg slot i 1825. Hun var vokset op ved Varde og syntes at det var ‘ganske mærkværdigt at se en sådan bygning, da vi ikke havde set andet end de små huse i Varde og Ribe.’ (Oldemors erindringer)
Vi skal forbi 1890 før fleretagers huse blev udbredte overalt i Danmark. Den 14-årige Severin Veiersøe boede i Traberg nordøst for Holstebro og skrev i 1828 følgende dagbogsnotat: “Holstebro har jeg været i mange Gange. De høie røde Huse, der ligge saa tæt sammen, og de 2 Rad Vinduer oven over hverandre som Amtsforvalteren [i Østergade] forundrede mig ikke saa lidt. Det er det, der kaldes Etasier.”
Posted in Uncategorized
Comments Off on Vi skal forbi 1890 før fleretagers huse blev udbredte overalt i Danmark. Den 14-årige Severin Veiersøe boede i Traberg nordøst for Holstebro og skrev i 1828 følgende dagbogsnotat: “Holstebro har jeg været i mange Gange. De høie røde Huse, der ligge saa tæt sammen, og de 2 Rad Vinduer oven over hverandre som Amtsforvalteren [i Østergade] forundrede mig ikke saa lidt. Det er det, der kaldes Etasier.”
Omtrent 200 huse i København blev forhøjede med en etage eller to i årene 1830 til 1855.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Omtrent 200 huse i København blev forhøjede med en etage eller to i årene 1830 til 1855.
I 1889 kom der flere bestemmelser til, som fx at beboelsesrum skulle have vinduer, der kunne lukkes op og de skulle være ud til det fri, værelserne skulle også have opvarmningsmulighed. Desuden måtte folk ikke sove i ikke-godkendte rum.
Posted in Uncategorized
Comments Off on I 1889 kom der flere bestemmelser til, som fx at beboelsesrum skulle have vinduer, der kunne lukkes op og de skulle være ud til det fri, værelserne skulle også have opvarmningsmulighed. Desuden måtte folk ikke sove i ikke-godkendte rum.
Beboelsesrum skulle fra 1856 have en loftshøjde på mindst 2,5 m og i nye bygninger skulle der være en køkkenvask inde i lejligheden, ikke ude på trappen eller gangen, og denne vask skulle være af sten og ikke træ. Baggården skulle være mindst 9,85 m2 stor, hvis der vendte der vinduer fra soveværelser eller køkkener ud til baggården.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Beboelsesrum skulle fra 1856 have en loftshøjde på mindst 2,5 m og i nye bygninger skulle der være en køkkenvask inde i lejligheden, ikke ude på trappen eller gangen, og denne vask skulle være af sten og ikke træ. Baggården skulle være mindst 9,85 m2 stor, hvis der vendte der vinduer fra soveværelser eller køkkener ud til baggården.
I 1856 blev baggårdenes mindstemål fastsat til 12 tommer, det samme som en vinylplade eller 32,6 cm.
Posted in Uncategorized
Comments Off on I 1856 blev baggårdenes mindstemål fastsat til 12 tommer, det samme som en vinylplade eller 32,6 cm.
Søren Kierkegaard boede i 1850 i Nørregade 35, København. Kierkegaard havde udover sin femværelseslejlighed også adgang til staldbygning, vaskehus og ’en liden have med frugttræer samt et lysthus af tømmer og tegltag’. Han delte ’et lokum i tre afdelinger med muret kasse i jorden.’ Det var dengang næsten nok til de 65 beboere der var i huset, vi husker at det også var før sundhedsmyndighederne fastslog at der skulle være et lokumssæde for hver tyve beboere.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Søren Kierkegaard boede i 1850 i Nørregade 35, København. Kierkegaard havde udover sin femværelseslejlighed også adgang til staldbygning, vaskehus og ’en liden have med frugttræer samt et lysthus af tømmer og tegltag’. Han delte ’et lokum i tre afdelinger med muret kasse i jorden.’ Det var dengang næsten nok til de 65 beboere der var i huset, vi husker at det også var før sundhedsmyndighederne fastslog at der skulle være et lokumssæde for hver tyve beboere.
Privatlivets historie. Fra 1913 kunne man i Krak også finde ejendomsvurderingssummen. Det fik en anmelder på Ekstra Bladet til at spørge om hvorfor indkomst ikke også oplystes. “Hvorfor ikke nogle næsvisheder – hvorvidt han er gift, hvor mange børn han har, eventuelt adressen på hans elskerinde, hvad der er hans livret, og hvor mange whiskyer han drikker pr. aften?”
Posted in Uncategorized
Comments Off on Privatlivets historie. Fra 1913 kunne man i Krak også finde ejendomsvurderingssummen. Det fik en anmelder på Ekstra Bladet til at spørge om hvorfor indkomst ikke også oplystes. “Hvorfor ikke nogle næsvisheder – hvorvidt han er gift, hvor mange børn han har, eventuelt adressen på hans elskerinde, hvad der er hans livret, og hvor mange whiskyer han drikker pr. aften?”
Privatlivets historie. Det er forbløffende sent at det blev standard med ‘eget værelse’ og en gang. De for os så gammeldags lejligheder med en lang smal gang og værelser på hver side er et forholdsvis sent påhit, populært fra 1870’erne og frem til 1930’erne. Inden da kunne selv overklassen finde sig i at bo i huse uden gang, således at tjenestepigen eksempelvis gik gennem soveværelset.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Privatlivets historie. Det er forbløffende sent at det blev standard med ‘eget værelse’ og en gang. De for os så gammeldags lejligheder med en lang smal gang og værelser på hver side er et forholdsvis sent påhit, populært fra 1870’erne og frem til 1930’erne. Inden da kunne selv overklassen finde sig i at bo i huse uden gang, således at tjenestepigen eksempelvis gik gennem soveværelset.
