Klik på konvolutten og skriv dig op til nyhedsbrevet
Kvinder kunne modtage kongehusets medaljer fra 1877 og skuespillerinder, lærerinder, jordemødre og børnehavepædagoger fylder meget i Ordenskapitlet – den medaljeuddelende instans. En Kirsten Nielsen skrev også i historie i 1904, da hun fik en sølvmedalje for at have tjent den samme gårdejerfamilie på Stevns i 65 år (!). #KvindehistorieiDanmark
Posted in Uncategorized
Comments Off on Kvinder kunne modtage kongehusets medaljer fra 1877 og skuespillerinder, lærerinder, jordemødre og børnehavepædagoger fylder meget i Ordenskapitlet – den medaljeuddelende instans. En Kirsten Nielsen skrev også i historie i 1904, da hun fik en sølvmedalje for at have tjent den samme gårdejerfamilie på Stevns i 65 år (!). #KvindehistorieiDanmark
Kvindehistorie er vanskeligt at bedrive, bl.a fordi kvinderne selv er beskedne indtil det usynlige. Urimeligt få kvinder nævner deres æresbevisninger, fortjenstmedaljer eller udnævnelser til ridder i deres egne selvbiografier, hvilket forståeligt nok har ledt til den misforståelse at kongehuset ikke uddelte medaljer til kvinder. Den første kvindelige medaljemodtager var en fransk operasangerinde, Zélia Trebelli. Hun fik en Ingenio et arti, ‘for kløgt og kunst’, medalje i 1877. #KvindehistorieiDanmark
Posted in Uncategorized
Comments Off on Kvindehistorie er vanskeligt at bedrive, bl.a fordi kvinderne selv er beskedne indtil det usynlige. Urimeligt få kvinder nævner deres æresbevisninger, fortjenstmedaljer eller udnævnelser til ridder i deres egne selvbiografier, hvilket forståeligt nok har ledt til den misforståelse at kongehuset ikke uddelte medaljer til kvinder. Den første kvindelige medaljemodtager var en fransk operasangerinde, Zélia Trebelli. Hun fik en Ingenio et arti, ‘for kløgt og kunst’, medalje i 1877. #KvindehistorieiDanmark
Kvindehistorie er fyldt med eksempler på underlige krumspring og kantede karriereforløb: Danmarks første plastikkirurg, Grete Olsen (1912-2010), var for det første ikke kirurg, for det andet døjede hun den tort at dem HUN havde oplært blev anerkendt og fik lederstillinger før hun selv gjorde. #KvindehistorieiDanmark
Posted in Uncategorized
Comments Off on Kvindehistorie er fyldt med eksempler på underlige krumspring og kantede karriereforløb: Danmarks første plastikkirurg, Grete Olsen (1912-2010), var for det første ikke kirurg, for det andet døjede hun den tort at dem HUN havde oplært blev anerkendt og fik lederstillinger før hun selv gjorde. #KvindehistorieiDanmark
Kvindehistorie er fyldt med eksempler på underlige krumspring og kantede karriereforløb: Sagføreren Ingeborg Hansen procederede i 1933, som den første person, for Højesteret uden at være højesteretssagfører. Lægen og medicinprofessoren Eva Steiness blev dekan for det medicinske fakultet tre år før hun blev professor, altså hun var chef for professorer uden selv at være det. #KvindehistorieiDanmark
Posted in Uncategorized
Comments Off on Kvindehistorie er fyldt med eksempler på underlige krumspring og kantede karriereforløb: Sagføreren Ingeborg Hansen procederede i 1933, som den første person, for Højesteret uden at være højesteretssagfører. Lægen og medicinprofessoren Eva Steiness blev dekan for det medicinske fakultet tre år før hun blev professor, altså hun var chef for professorer uden selv at være det. #KvindehistorieiDanmark
Den første kvindelige akademiker, Nielsine Nielsen, blev læge i 1885 og nøjagtig 100 år senere fik vi den første kvindelige professor i medicin (!), Eva Steiness (1941-). #KvindehistorieiDanmark
Posted in Uncategorized
Comments Off on Den første kvindelige akademiker, Nielsine Nielsen, blev læge i 1885 og nøjagtig 100 år senere fik vi den første kvindelige professor i medicin (!), Eva Steiness (1941-). #KvindehistorieiDanmark
Danmarks første kvindelige præst, uofficielt ordineret i 1940, Maren Sørensen (1882-1957), har fået en vej opkaldt efter sig. Maren Sørensens Vej i Haderslev.#KvindehistorieiDanmark
Posted in Uncategorized
Comments Off on Danmarks første kvindelige præst, uofficielt ordineret i 1940, Maren Sørensen (1882-1957), har fået en vej opkaldt efter sig. Maren Sørensens Vej i Haderslev.#KvindehistorieiDanmark
Kvindelige Akademikere fra 1922 var ikke den første studenterforening for kvinder, det var den langt mere obskure Kvindelige Studenters Kristelige Forening stiftet i 1897. #KvindehistorieiDanmark
Posted in Uncategorized
Comments Off on Kvindelige Akademikere fra 1922 var ikke den første studenterforening for kvinder, det var den langt mere obskure Kvindelige Studenters Kristelige Forening stiftet i 1897. #KvindehistorieiDanmark
Kvinderegensen fra 1932 bliver omtalt som det første kvindekollegium i Danmark, men er faktisk slået af Kvindeligt Studenterhjem på Nørre Voldgade 54, 4. og 5. Sal. Det blev drevet af en Christiane Rasmussen (1855-1928) fra 1908-24. #KvindehistorieiDanmark
Posted in Uncategorized
Comments Off on Kvinderegensen fra 1932 bliver omtalt som det første kvindekollegium i Danmark, men er faktisk slået af Kvindeligt Studenterhjem på Nørre Voldgade 54, 4. og 5. Sal. Det blev drevet af en Christiane Rasmussen (1855-1928) fra 1908-24. #KvindehistorieiDanmark
Fortidens fantastiske navne: Bartromine, Davidine, Zanterine
Posted in Uncategorized
Comments Off on Fortidens fantastiske navne: Bartromine, Davidine, Zanterine
I årene 1897-1905 mistede 311 mennesker livet i en færdselsrelateret arbejdsulykke, togulykker stod for en tredjedel. Vi husker at den første automobil kom til Danmark i 1896.
Posted in Uncategorized
Comments Off on I årene 1897-1905 mistede 311 mennesker livet i en færdselsrelateret arbejdsulykke, togulykker stod for en tredjedel. Vi husker at den første automobil kom til Danmark i 1896.
Thorvald “Vejviser” Krak (1830-1908) døde som følge af at være blevet cyklet ned. Den skæbne delte han med en del andre. I årene 1897-1905 blev 1057 personer dræbt i trafikuheld, heraf 18 i cykeluheld.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Thorvald “Vejviser” Krak (1830-1908) døde som følge af at være blevet cyklet ned. Den skæbne delte han med en del andre. I årene 1897-1905 blev 1057 personer dræbt i trafikuheld, heraf 18 i cykeluheld.
Fortidens fantastiske navne: Sigismunda, Gottholdine, Otta
Posted in Uncategorized
Comments Off on Fortidens fantastiske navne: Sigismunda, Gottholdine, Otta
Danskerne har længe haft stor tillid til bankvæsenet, i årene 1903-4 havde over halvdelen af alle danskere en bankkonto, mod kun 3 % i Rusland, 27 % i England og 28 % i Preussen. (Bisgaard 1910)
Posted in Uncategorized
Comments Off on Danskerne har længe haft stor tillid til bankvæsenet, i årene 1903-4 havde over halvdelen af alle danskere en bankkonto, mod kun 3 % i Rusland, 27 % i England og 28 % i Preussen. (Bisgaard 1910)
Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn fra 1820 havde masser af almindelige mennesker som kunder. I 1846 stod tyende og arbejdere, så som daglejere og sypiger, for 40 % af kunderne og de havde gennemsnitlig 120 rbd. stående på deres konto.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn fra 1820 havde masser af almindelige mennesker som kunder. I 1846 stod tyende og arbejdere, så som daglejere og sypiger, for 40 % af kunderne og de havde gennemsnitlig 120 rbd. stående på deres konto.
Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn fra 1820 var ved at drukne i egen succes, da der stort set ingen banker var. En borger i Randers ønskede at benytte sig af sparekassen (og dens flotte fire procent i rente) og allerede i 1823 havde 29 bønder indsat mere end 2000 rbd., gennemsnitligt havde de 70 rbd. hver på kontoen.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn fra 1820 var ved at drukne i egen succes, da der stort set ingen banker var. En borger i Randers ønskede at benytte sig af sparekassen (og dens flotte fire procent i rente) og allerede i 1823 havde 29 bønder indsat mere end 2000 rbd., gennemsnitligt havde de 70 rbd. hver på kontoen.
I 1820 åbnede Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn (nu en del af Nordea), indbydelsen, udsendt med Adresseavisen (datidens næsten gratisavis) var dejlig kønsneutral. De ‘vindskibelige, ordentlige tjenestetyende og stræbsomme arbejdere’ blev indbudt til at indsætte blot 32 skilling om ugen, hvilket i løbet af 6 år ville blive til 117 rigsdaler.
Posted in Uncategorized
Comments Off on I 1820 åbnede Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn (nu en del af Nordea), indbydelsen, udsendt med Adresseavisen (datidens næsten gratisavis) var dejlig kønsneutral. De ‘vindskibelige, ordentlige tjenestetyende og stræbsomme arbejdere’ blev indbudt til at indsætte blot 32 skilling om ugen, hvilket i løbet af 6 år ville blive til 117 rigsdaler.
I 1820 åbnede Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn (nu en del af Nordea). De første der satte penge ind var direktørens døtre, og i det første år havde 617 sat penge ind på en børnekonto, 287 tjenestepiger havde fået konto der, ligesom 107 håndværkere og 294 “andre”. Mindste indskud var 32 skilling – en overkommelig sum, også for tjenestepiger.
Posted in Uncategorized
Comments Off on I 1820 åbnede Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn (nu en del af Nordea). De første der satte penge ind var direktørens døtre, og i det første år havde 617 sat penge ind på en børnekonto, 287 tjenestepiger havde fået konto der, ligesom 107 håndværkere og 294 “andre”. Mindste indskud var 32 skilling – en overkommelig sum, også for tjenestepiger.
Fortidens fantastiske navne: En hel del danske drengebørn er blevet døbt Mozart. Fx havde vi i København en Mozart Andersen, født i 1882 i Bønnerup. Han var styrmand og gift med den lige smukt navngivne Lilly Augusta Urania Andersen, født Mørch.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Fortidens fantastiske navne: En hel del danske drengebørn er blevet døbt Mozart. Fx havde vi i København en Mozart Andersen, født i 1882 i Bønnerup. Han var styrmand og gift med den lige smukt navngivne Lilly Augusta Urania Andersen, født Mørch.
Det lader til at mange flere førhen kunne spille et musikinstrument. I Kraks vejviser 1875 var der ikke færre end 20, tyve, klaverfabrikanter i København.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Det lader til at mange flere førhen kunne spille et musikinstrument. I Kraks vejviser 1875 var der ikke færre end 20, tyve, klaverfabrikanter i København.
Det lader til at mange flere førhen kunne spille et musikinstrument. Der var utallige musikforretninger i København, heraf en harmonikahandel i Vingårdsstræde. Der var det muligt, i årene omkring 1848, at købe både nye og brugte trækharmonikaer samt at få harmonikaundervisning for blot en mark i timen.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Det lader til at mange flere førhen kunne spille et musikinstrument. Der var utallige musikforretninger i København, heraf en harmonikahandel i Vingårdsstræde. Der var det muligt, i årene omkring 1848, at købe både nye og brugte trækharmonikaer samt at få harmonikaundervisning for blot en mark i timen.
