Klik på konvolutten og skriv dig op til nyhedsbrevet
Author Archives: Nina
Kvinderegensen fra 1932 bliver omtalt som det første kvindekollegium i Danmark, men er faktisk slået af Kvindeligt Studenterhjem på Nørre Voldgade 54, 4. og 5. Sal. Det blev drevet af en Christiane Rasmussen (1855-1928) fra 1908-24. #KvindehistorieiDanmark
Posted in Uncategorized
Comments Off on Kvinderegensen fra 1932 bliver omtalt som det første kvindekollegium i Danmark, men er faktisk slået af Kvindeligt Studenterhjem på Nørre Voldgade 54, 4. og 5. Sal. Det blev drevet af en Christiane Rasmussen (1855-1928) fra 1908-24. #KvindehistorieiDanmark
Fortidens fantastiske navne: Bartromine, Davidine, Zanterine
Posted in Uncategorized
Comments Off on Fortidens fantastiske navne: Bartromine, Davidine, Zanterine
I årene 1897-1905 mistede 311 mennesker livet i en færdselsrelateret arbejdsulykke, togulykker stod for en tredjedel. Vi husker at den første automobil kom til Danmark i 1896.
Posted in Uncategorized
Comments Off on I årene 1897-1905 mistede 311 mennesker livet i en færdselsrelateret arbejdsulykke, togulykker stod for en tredjedel. Vi husker at den første automobil kom til Danmark i 1896.
Thorvald “Vejviser” Krak (1830-1908) døde som følge af at være blevet cyklet ned. Den skæbne delte han med en del andre. I årene 1897-1905 blev 1057 personer dræbt i trafikuheld, heraf 18 i cykeluheld.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Thorvald “Vejviser” Krak (1830-1908) døde som følge af at være blevet cyklet ned. Den skæbne delte han med en del andre. I årene 1897-1905 blev 1057 personer dræbt i trafikuheld, heraf 18 i cykeluheld.
Fortidens fantastiske navne: Sigismunda, Gottholdine, Otta
Posted in Uncategorized
Comments Off on Fortidens fantastiske navne: Sigismunda, Gottholdine, Otta
Danskerne har længe haft stor tillid til bankvæsenet, i årene 1903-4 havde over halvdelen af alle danskere en bankkonto, mod kun 3 % i Rusland, 27 % i England og 28 % i Preussen. (Bisgaard 1910)
Posted in Uncategorized
Comments Off on Danskerne har længe haft stor tillid til bankvæsenet, i årene 1903-4 havde over halvdelen af alle danskere en bankkonto, mod kun 3 % i Rusland, 27 % i England og 28 % i Preussen. (Bisgaard 1910)
Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn fra 1820 havde masser af almindelige mennesker som kunder. I 1846 stod tyende og arbejdere, så som daglejere og sypiger, for 40 % af kunderne og de havde gennemsnitlig 120 rbd. stående på deres konto.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn fra 1820 havde masser af almindelige mennesker som kunder. I 1846 stod tyende og arbejdere, så som daglejere og sypiger, for 40 % af kunderne og de havde gennemsnitlig 120 rbd. stående på deres konto.
Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn fra 1820 var ved at drukne i egen succes, da der stort set ingen banker var. En borger i Randers ønskede at benytte sig af sparekassen (og dens flotte fire procent i rente) og allerede i 1823 havde 29 bønder indsat mere end 2000 rbd., gennemsnitligt havde de 70 rbd. hver på kontoen.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn fra 1820 var ved at drukne i egen succes, da der stort set ingen banker var. En borger i Randers ønskede at benytte sig af sparekassen (og dens flotte fire procent i rente) og allerede i 1823 havde 29 bønder indsat mere end 2000 rbd., gennemsnitligt havde de 70 rbd. hver på kontoen.
I 1820 åbnede Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn (nu en del af Nordea), indbydelsen, udsendt med Adresseavisen (datidens næsten gratisavis) var dejlig kønsneutral. De ‘vindskibelige, ordentlige tjenestetyende og stræbsomme arbejdere’ blev indbudt til at indsætte blot 32 skilling om ugen, hvilket i løbet af 6 år ville blive til 117 rigsdaler.
Posted in Uncategorized
Comments Off on I 1820 åbnede Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn (nu en del af Nordea), indbydelsen, udsendt med Adresseavisen (datidens næsten gratisavis) var dejlig kønsneutral. De ‘vindskibelige, ordentlige tjenestetyende og stræbsomme arbejdere’ blev indbudt til at indsætte blot 32 skilling om ugen, hvilket i løbet af 6 år ville blive til 117 rigsdaler.
I 1820 åbnede Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn (nu en del af Nordea). De første der satte penge ind var direktørens døtre, og i det første år havde 617 sat penge ind på en børnekonto, 287 tjenestepiger havde fået konto der, ligesom 107 håndværkere og 294 “andre”. Mindste indskud var 32 skilling – en overkommelig sum, også for tjenestepiger.
Posted in Uncategorized
Comments Off on I 1820 åbnede Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn (nu en del af Nordea). De første der satte penge ind var direktørens døtre, og i det første år havde 617 sat penge ind på en børnekonto, 287 tjenestepiger havde fået konto der, ligesom 107 håndværkere og 294 “andre”. Mindste indskud var 32 skilling – en overkommelig sum, også for tjenestepiger.
Fortidens fantastiske navne: En hel del danske drengebørn er blevet døbt Mozart. Fx havde vi i København en Mozart Andersen, født i 1882 i Bønnerup. Han var styrmand og gift med den lige smukt navngivne Lilly Augusta Urania Andersen, født Mørch.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Fortidens fantastiske navne: En hel del danske drengebørn er blevet døbt Mozart. Fx havde vi i København en Mozart Andersen, født i 1882 i Bønnerup. Han var styrmand og gift med den lige smukt navngivne Lilly Augusta Urania Andersen, født Mørch.
Det lader til at mange flere førhen kunne spille et musikinstrument. I Kraks vejviser 1875 var der ikke færre end 20, tyve, klaverfabrikanter i København.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Det lader til at mange flere førhen kunne spille et musikinstrument. I Kraks vejviser 1875 var der ikke færre end 20, tyve, klaverfabrikanter i København.
Det lader til at mange flere førhen kunne spille et musikinstrument. Der var utallige musikforretninger i København, heraf en harmonikahandel i Vingårdsstræde. Der var det muligt, i årene omkring 1848, at købe både nye og brugte trækharmonikaer samt at få harmonikaundervisning for blot en mark i timen.
Posted in Uncategorized
Comments Off on Det lader til at mange flere førhen kunne spille et musikinstrument. Der var utallige musikforretninger i København, heraf en harmonikahandel i Vingårdsstræde. Der var det muligt, i årene omkring 1848, at købe både nye og brugte trækharmonikaer samt at få harmonikaundervisning for blot en mark i timen.
Det lader til at mange flere førhen kunne spille et musikinstrument. Tegneren Fritz Jürgensen overvejede i 1852, om han skulle tage på sommerferie ude på landet. På den ene side var der sikkert ikke et instrument i miles omkreds, på den anden side blev han fri for alle de mazurkaer som han var ved at få spat af i København!
Posted in Uncategorized
Comments Off on Det lader til at mange flere førhen kunne spille et musikinstrument. Tegneren Fritz Jürgensen overvejede i 1852, om han skulle tage på sommerferie ude på landet. På den ene side var der sikkert ikke et instrument i miles omkreds, på den anden side blev han fri for alle de mazurkaer som han var ved at få spat af i København!
Det lader til at mange flere førhen kunne spille et musikinstrument. En spørgeundersøgelse om 3141 store drenges skole- og fritidsliv viste i 1881, at 21 % af drengene gik til musikundervisning i deres fritid. (Hertel 1881)
Posted in Uncategorized
Comments Off on Det lader til at mange flere førhen kunne spille et musikinstrument. En spørgeundersøgelse om 3141 store drenges skole- og fritidsliv viste i 1881, at 21 % af drengene gik til musikundervisning i deres fritid. (Hertel 1881)
C.E.F. Weyse (1774-1842) forblev ugift gennem livet, og holdt af at spise hos venner: Middag mod musik. En aften, da han syntes det havde drøjet vel længe med kaffen, gav han sig til at spille tonerne C-A-F-F-E igen og igen, indtil husets frue fattede hintet og fik serveret kaffe i en ruf.
Posted in Uncategorized
Comments Off on C.E.F. Weyse (1774-1842) forblev ugift gennem livet, og holdt af at spise hos venner: Middag mod musik. En aften, da han syntes det havde drøjet vel længe med kaffen, gav han sig til at spille tonerne C-A-F-F-E igen og igen, indtil husets frue fattede hintet og fik serveret kaffe i en ruf.
C.E.F. Weyse (1774-1842) sejlede som 16-årig fra fødebyen Altona til København og led så skrækkeligt af søsyge alle fem dage på skibet, at han ikke sejlede sidenhen. Altså spenderede han mere end 50 år i København. Han forblev på Sjælland resten af livet, men var dog også i ny og næ i Lyngby, Roskilde og Nysø.
Posted in Uncategorized
Comments Off on C.E.F. Weyse (1774-1842) sejlede som 16-årig fra fødebyen Altona til København og led så skrækkeligt af søsyge alle fem dage på skibet, at han ikke sejlede sidenhen. Altså spenderede han mere end 50 år i København. Han forblev på Sjælland resten af livet, men var dog også i ny og næ i Lyngby, Roskilde og Nysø.
C.E.F. Weyse (1774-1842) var organist ved Frue kirke i København i mere end 30 år og så kirken genopstå i den skikkelse vi ser idag. Han var ikke imponeret over det elendige orgel og klokkespil og at det hele er snyd, træ dækket med puds: „Vel Orglet vil kun daarlig klinge; Med Klokker tør man ikke ringe. Men smuk er Kirken, og er man derinde, Man mærker det ej, den er bygget af Pinde.”
Posted in Uncategorized
Comments Off on C.E.F. Weyse (1774-1842) var organist ved Frue kirke i København i mere end 30 år og så kirken genopstå i den skikkelse vi ser idag. Han var ikke imponeret over det elendige orgel og klokkespil og at det hele er snyd, træ dækket med puds: „Vel Orglet vil kun daarlig klinge; Med Klokker tør man ikke ringe. Men smuk er Kirken, og er man derinde, Man mærker det ej, den er bygget af Pinde.”
Fortidens fantastiske navne: Hanka, Olavia, Tarquinia
Posted in Uncategorized
Comments Off on Fortidens fantastiske navne: Hanka, Olavia, Tarquinia
Ser man på de europæiske statsledere pr. August 2024 er det tydeligt at se at det er karrierefremmende at have haft en toppost i landets Røde Kors (Norge og Slovenien) eller efterretningstjenesten (Holland, Tjekkiet).
Posted in Uncategorized
Comments Off on Ser man på de europæiske statsledere pr. August 2024 er det tydeligt at se at det er karrierefremmende at have haft en toppost i landets Røde Kors (Norge og Slovenien) eller efterretningstjenesten (Holland, Tjekkiet).
