Klik på konvolutten og skriv dig op til nyhedsbrevet
Konservesdåsen blev patenteret i 1810, men det første patent på en dåseåbner blev først taget 45 år senere i 1855 i England.
This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.
-
Ninas Nørdfakta
- Enver Hoxha i Albanien slog på nogle punkter Stalin i hårdhed. I 1973 forgiftede burgøjseridéer landet > ingen korte kjoler, intet langt hår til mændene og slut med bakkenbarter. Ja, der var sågar en barber i Tirana lufthavn, som sørgede for at klippe og barbere udlændinge, hvis udseende ‘overtrådte den socialistiske æstetiks normer’. (Mikanowski 2023)
- Enver Hoxha i Albanien slog på nogle punkter Stalin i hårdhed. Det var skidt for en albaner at have slægtninge i udlandet. Det udelukkede muligheden for at få en uddannelse eller gode jobs. Det var selvfølgelig strengt forbudt for almindelige albanere at rejse udenlands, svært at rejse indenlands og bilejerskab var også forbudt. (Mikanowski 2023)
- Østblokken havde en rig tradition for vitser, men Enver Hoxha i Albanien formåede at kvæle stort set alle regimekritiske jokes. En stakkel fik 23 års fængsel for en vits om formand Mao, da dengang var den eneste store allierede. (Mikanowski 2023)
- Storpolitikkens afsmitning på børnelege: I 1830-31 fulgte man i København med i polakkernes opstand mod russerne, og drengene på Metropolitanskolen legede rytterkampe, Polen mod Rusland.
- I 1830’erne ‘ophørte al civilisation nord for Vedbæk kro.’ I hvert fald ifølge den senere professor i arkæologi, J.L. Ussing, der som barn og ung måtte vandre i hælene af sin friluftselskende far i det nordsjællandske landskab.
- Fortidens fantastiske navne: Seefryda, Ernstmine, Eufrosyne
- Fortidens fantastiske navneskik: En gang imellem var moderen af så bling familie, at man dannede et nyt slægtsnavn. Det skete bl.a. for lægen Christian Frimodt-Møller (1877-1943), hans far var en præst – Møller og hans morfar var den kendte præst Rudolf Frimodt, altså Frimodt-Møller.
- Fortidens fantastiske navneskik: Kvinder har haft den bredeste vifte af navnemuligheder, da stort set alle mandsnavne bare kan få et -a eller -ine smækket på, og vupti kan man hedde Thøga eller Hartvigsine. Det var gængs at hun tog mandens efternavn, men pigenavnet nævntes næsten altid, som i Kirstine Meyer, født Bjerrum.
- Fortidens fantastiske navneskik: Det var først i 1961 (!) at det blev påbudt at hustruen antog mandens efternavn. Adelens kvinder beholdt deres pigenavne. Således skal man vide andetsteds fra, at Birgitte Gøye var Herluf Trolles kone. Også almindelige koner fastholdt deres pigenavn (nogle hed endda Ane Larsdatter) langt op i tid.
- Fortidens fantastiske navneskik: Både staten og slægtsforskere var trætte af at Jens Hansens søn hed Hans Jensen, og det blev påbudt både i 1828 og 1856 at alle skulle have et fast slægtsnavn, med det resultat at 80 % af danskerne stadig hedder et -sen navn.
- Fortidens fantastiske navneskik: Ligesom Søren Kierkegaards mor og to mostre hed Ane, hed mange i Charles Kjerulfs familie Peter. Hans far, farfar, farbror, onkel m.fl. “Fader spøgede nok med det hele … holdt alle Peter’ne “store Peter” og “lille Peter” og “Osse-Peter” fast med fingrene” (Kjerulf 1915)
- Fortidens fantastiske navneskik: Bønder havde længe den uhyre forvirrende navneskik at veksle far- og sønnavne: Jens Hansens søn hed Hans Jensen, hvis dreng så døbtes Jens Hansen. Desuden hed de vitterligt enten Jens, Hans, Niels, Peder. Ane, Kirsten, Maren.
- Fortidens fantastiske navneskik: Efternavne kom lige så stille til i løbet af middelalderen og da kun for adlen. I 1526 blev det faktisk de fine påbudt at tage sig et fast slægtsnavn.