Klik på konvolutten og skriv dig op til nyhedsbrevet
-
Ninas Nørdfakta
- Under besættelsen kom der tysk krav om censur af radioprædikerne, efter en biskop Malmstrøm havde bedt for jøderne live i radioen.
- Da Lundehuskirken i København blev indviet i 1938 holdt biskop Fuglsang-Damgaard en tale om den dybe smerte over synagogeildspåsættelserne i Tyskland, efterfulgt af en opfordring til at bede for det jødiske folk.
- Da den danskfødte katolske biskop Th. Suhr (1896-1997, biskop 1939-64) tiltrådte, sagde han i et interview at danskerne ikke var et særligt religiøst folkefærd. Den protestantiske biskop Fuglsang-Damgaard skrev at “biskop Suhr har desværre vistnok mere ret, end jeg gerne vil tro det.”
- I 1940 spurgte en forstander (Jens Marinus Jensen) ungdommen ude på landet: “Hvad kan nutidens ungdom bedst undvære: Kirken eller Biografen? Svaret kom uden betænkning: Kirken!”
- Fortidens fantastiske navne: Romilda, Lusarine, Minuva
- Skuespillerinder og teaterfolk har været med på noderne mht. Skilsmisser. Marguerite Viby (1909-2001) blev gift 5, fem gange. #KvindehistorieiDanmark
- Fordi en ung præst lynhurtigt kunne få job ved at gifte sig med en præsteenke, var enker efter præster yndede datingemner, omend datidens skyhøje dødsrate kunne spolere enhver ambition. Én præsteenke blev gift 4, fire, gange. #KvindehistorieiDanmark
- Førhen var kvinden ældre end manden i 18 % af alle ægteskaber, og det var faktisk lidt mere hyppigt at en meget ung mand giftede sig med en noget ældre kvinde end omvendt. Enker kunne både arve hus og virksomhed og egentlig præsteembede, derfor var de velstående enker populære som rigdomsgenveje for ambitiøse unge mænd. #KvindehistorieiDanmark
- I Danmark har vi længe haft en høj giftealder. I årene 1855-59 var kvinder gennemsnitlig 28,6 år gamle når de blev gift med en gennemsnitlig 31,6 år gammel mand. I årene 1890-94 var mændene 30 og kvinderne 26½.
- I det svenske sogn Östra Vingåker i årene 1800-29 blev 747 kvinder gift, heraf var to henholdsvis 50 og 51 år. 61 ud af 91 ugifte mødre blev gifte (67 %). (Carlsson 1977)#KvindehistorieiNorden
- I Sverige blev langt de fleste raske, rørige bondekvinder gift uanset om de havde børn eller ej. De handicappede derimod (som benævnes ‘blind’, ‘lam’, ‘ufærdig’, ‘mindrevidende’), de blev ikke gift pga deres formindskede arbejdsevne. (Carlsson 1977) #KvindehistorieiNorden
- Statistikerne kunne surt skrive i 1880’erne at omtrent to tredjedele af ’de ugifte førstegangsfødende blive gifte førend den anden fødsel og af de resterende ca. en tredjedel førend det tredje barns fødsel. Det må herved bemærkes, at det langtfra altid er det første barns fader, med hvem ægteskabet indgås, og den lethed, hvormed en kvinde med et eller to børn kan blive gift, vidner om den slaphed, hvormed befolkningen i sin helhed bedømmer dette forhold.’ (Danmarks statistik 1885) Samme andel af enlige mødre der blev gift, 70,6 % kom Agnete Birger Madsen frem til 1830-80 ved at undersøge to jyske sogne. #KvindehistorieiDanmark
- Dansestedet “Valhalla” havde i slutningen af 1800-tallet en stjerne, Julie Frey Westermann, “som næsten altid optraadte i Matrosdragt og med kort klippet, lokket Haar, medens hun sang.” Også gift. (Christensen 1912) #KvindehistorieiDanmark